Systemplan 2015

Systemplan 2015 redegør for, hvordan Energinet varetager de opgaver, som Energinet er pålagt gennem sektorlovgivningen på el- og gasområdet.

Hent rapport

Resumé 

Systemplanen er en del af Energinets afrapportering til Energistyrelsen. Planen tegner et billede af Energinets væsentligste aktiviteter og indsatsområder på både el- og gasområdet.
Udkommer hvert år i december. Fra 2015 udkommer rapporterne ’Systemplan’ og ’Gas i Danmark’ i en samlet rapport under navnet ’Systemplan'.

Temaer i Systemplan 2015 

Systemplan 2015 er med fokus på to hovedtemaer.

Den grønne omstilling, hvor vedvarende energi skal have en større rolle i det danske energisystem, skal gøres samfundsøkonomisk konkurrencedygtig igennem bedre udnyttelse af vindkraft, mere fleksibelt forbrug og en nyudvikling af fx gassystemet og fjernvarmesystemet.

Det andet hovedtema er udvikling af det europæiske marked. Markedsudviklingen for både el og gas bærer i retning af mere europæisk samarbejde. Flere forbindelser til udlandet er også en nødvendighed i den grønne omstilling for at sikre en fortsat effektiv og høj dansk forsyningssikkerhed.

Sammentænkning på tværs af sektorer

De lovbundne opgaver på el- og gasområdet inden for anlæg, forsyningssikkerhed og systemdrift bliver også redegjort for i Energinets Systemplan 2015, hvor der ligeledes bliver belyst en helhedsorienteret sammentænkning på tværs af alle sektorer, som er nødvendig for at omstillingen til en grøn energiforsyning gennemføres omkostningseffektivt og forsyningssikkert.