Når du skal grave og arbejde nær vores ledninger

Hvis du planlægger anlægsarbejde i nærheden af højspændingsledninger - uanset om det er et større eller mindre arbejde - skal du indhente præcise oplysninger om, hvor de ligger placeret. Grav ikke uden en tegning! Kend også sikkerhedsreglerne ved arbejde ved højspændingsanlæg.

Inden du graver

Som entreprenør, bygherre, repræsentant for en offentlig myndighed eller andre, der graver i jorden, har du pligt til at forespørge i LER, Ledningsejerregistret, når du planlægger gravearbejde i nærheden af vores EL ledninger. Det er ikke tilladt at grave uden tilladelse fra Energinet inden for en respektafstand på 5 meter fra højspændingsledninger.

Når du henvender dig i LER, får du en oversigt over, hvem der har nedgravede forsyningsledninger i området, og hvem du kan kontakte for at få mere præcise oplysninger og betingelser for arbejdets udførelse.

Energinet kan hjælpe dig med oplysninger om, hvilke forholdsregler du skal tage i forbindelse med arbejde i nærheden af vores EL højspændingsledninger og luftledninger. Ønsker du at få påvist højspændingsledningen (gratis) eller ønsker oplysninger om respektafstande, bedes I kontakte arbejde-naer-el@energinet.dk eller på telefon 70220630. Ved henvendelse, skal du huske at oplyse dit LER nr.

Mangler du tegninger eller har spørgsmål til tegningerne, bedes du tage kontakt til ledningsinfo-el@energinet.dk

Ledningsejerregistret (LER) finder du her.

 

Privat gravearbejde 

Er du lodsejer eller andet, som ikke har adgang til LER-systemet, skal du kontakte Energinet arbejde-naer-el@energinet.dk eller på telefon 70220630, inden du graver. Så hjælper vi dig med information om, hvor vores kabler befinder sig.

 

Sikkerhed ved arbejde nær elanlæg 

Det er vigtigt at kende de særlige respektafstande og sikkerhedsregler, der gælder, når du skal arbejde i nærheden af højspændingsanlæg. 

Læs om dem i materialerne "Pas på ledningerne og livet" ude til højre på denne side.

 

Planlægning af projekter nær elanlæg

Hvis du planlægger et byggeprojekt eller lignende nær et af vores el-anlæg, vil vi gerne i tidlig dialog med dig om dit projekt. Læs mere her.

 

 

Kontakt

Inden du graver, så kontakt:

Elanlæg:

E-mail: arbejde-naer-el@energinet.dk
Tlf. 70220630
Telefonisk åbningstid:
Mandag til torsdag kl. 8-12

Gasanlæg:
Tlf. 80301045 (Kontrolcenter/døgnvagt)
E-mail: ledningsinfo@energinet.dk