Pressekontakt
Kontakt os, hvis du har brug for fakta, kilder, billeder eller andet. Vi vil forsøge at hjælpe dig så hurtigt som muligt. Da vi oplever mange henvendelser i øjeblikket kan det være en god idé at sende en mail i stedet for at ringe.
Pressespørgsmål om den danske el- og gasforsyning og konsekvenserne for forsyningssikkerheden i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine samt som følge af sabotageaktionerne i Østersøen skal rettes til Energistyrelsen.
- Forside
- Pressekontakt
Pressekontakt
 |
 |
|
|
Jesper Nørskov RasmussenTlf: +45 23 33 85 75 |
Per FalborgTlf: +45 21 79 17 89Email: pef@energinet.dk |
Energinets mediebibliotek
(Billeder kan frit benyttes af medier ifm. omtale af Energinet. Energinet og fotograf skal altid krediteres)
Logoer
Energinet logo PDF
Energinet logo EPS
Energinet logo JPG
Energinet logo PNG
Sociale medier
Facebook, LinkedIn, Twitter
Eksperter i Energinet
- Grøn energi forandrer energisystemet
- Brint og Power-to-X
- Elnet til solcelle- og vindmølleboom
- Forsyningssikkerhed for el
- Forsyningssikkerhed for gas
- Biogas og fremtiden for gassystemet
- Energiøer og havvind i stor skala
- Fremtidens elmarked
- Et grønt elsystem kræver ny balance
- Elforbrugernes tarifbetaling til Energinet
- Gasforbrugernes tarifbetaling til Energinet
- Vind, vejr og rekorder
- Data og digitalisering er nøglen til grøn omstilling
- Gaslagre og brintlagre
- Dansk hjælp til grøn omstilling ude i verden
- Anlægsprojekter rundt om i landet
Grøn energi forandrer energisystemet
Download foto
Stine Grenaa Jensen
Vicedirektør
Systemudvikling
sgj@energinet.dk
Mobil: 23338692
Danmark skal på få år firedoble strømmen fra vind og sol, og forbruget af naturgas skal ned. I takt med at olie, kul og naturgas erstattes af grønne brændsler, gennemgår energisystemet meget store forandringer. Gassen skal ikke længere hentes i Nordsøen, men på biogasanlæg mange steder rundt om i landet, sol og vind skal lave grøn brint til skibe, fly og industri, og elsystemet kommer generelt til at spille en langt større rolle..
Danmarks elforbrug ventes at blive fordoblet inden 2040, når vi skal køre i elbiler, bruge elektriske varmepumper, lave grøn strøm til brint mv. Generelt skal vi have grøn strøm ud i alle hjørner af samfundet og derfor koble el meget tættere til gas, varme og transport. Sektorkobling er ekstremt vigtig i klimakampen og for en effektiv omstilling af samfundet.
Brint og Power-to-X
Michael Linnemann Pedersen
Afdelingsleder
Systemperspektiv
mip@energinet.dk
Mobil: 51677893
Brint og grønne brændsler lavet af sol og vind fylder nærmest intet i dag, men ventes om få år at spille en stor rolle, bl.a. som brændstof i tung transport, skibstrafik, luftfart og dele af industrien.
Grøn brint og andre grønne brændsler kan drive sektorer, der ikke kan køre på el eller batteri, fx containerskibe eller store fly. For Energinet er Power to X-anlæg yderlig vigtige, fordi de kan producere fleksibelt - når vinden blæser, og solen skinner - og blive en vigtig brik i at balancere et grønt elsystem.
Elnet til solcelle- og vindmølleboom
Anders Steen Kristensen
Områdeleder
Elnetplanlægning
ask@energinet.dk
Mobil: 23463135
Vi har på 40 år indpasset ca. 7 GW vind og sol i Danmark. Det tal skal nu fire-femdobles inden 2030, og det kræver, at vi vender elnettet på hovedet. Elproduktionen kommer ikke længere fra kraftværker nær store byer og forbrugscentre, men ofte fra havet eller tyndt befolkede egne, hvor der hverken er forbrug eller elnet til at transportere store mængder strøm væk.
Et helt grønt elsystem kræver ikke bare nye elforbindelser. Elnettet skal også transportere meget mere strøm. Vi skal sikre, at udbygningen både sker hurtigt og klogt. En fordobling af elproduktionen må ikke medføre dobbelt så mange elforbindelser. Det vil både være dyrt og genere mange borgere.
Forsyningssikkerhed for el
Stine Grenaa Jensen
Vicedirektør
Systemudvikling
sgj@energinet.dk
Mobil: 23338692
Danskerne har en af verdens højeste sikkerheder for strøm i stikkontakterne. Ser vi ti år frem, forventer vi, at forsyningssikkerheden er en anelse lavere, men dog stadig på næsten samme niveau – også selv om elsystemet er under stor forandring, og at vind og sol i 2030 vil udgøre langt den største del af elproduktionen.
Alle ved, der skal produceres el, for at vi strøm i stikkontakterne. Men forsyningssikkerhed afhænger af meget mere. Ligesom på en bil, er det ikke nok, at tanken er fuld. Der skal også være et vejnet, så bilen kan komme frem, den skal kunne klare bump på vejen, uden den går i stå, og motoren skal konstant være i balance.
Forsyningssikkerhed for gas
Stine Grenaa Jensen
Vicedirektør
Systemudvikling
sgj@energinet.dk
Mobil: 23338692
I årtier er langt størstedelen af gassen i det danske gassystem groft sagt kommet fra blot én kilde, nemlig Nordsøen. I takt med at naturgas skal udfases, vil gassen blive produceret på mange biogasanlæg rundt om i landet. Vi forventer stadig tårnhøj forsyningssikkerhed, men sikret på helt nye måder.
I fremtidens forsyning kommer der ikke bare flow fra vest, som spreder sig ud i alle hjørner af landet og til vores nabolande Sverige og Tyskland. Fremover skal gassens laves og samles op mange forskellige steder og sendes på kryds og tværs af landet. Den grønne omstilling vender gassystemet på hovedet.
Biogas og fremtiden for gassystemet
Bjarne Brendstrup
Områdeleder
Netudvikling
bjb@energinet.dk
Mobil: 30674693
Naturgas skal være helt udfaset af det danske energisystem i 2040. Biogas skal erstatte en del af forbruget, men langt fra alle steder og i alle sektorer. Nogle steder giver det bedre mening at bruge el eller varmepumper. CO2 fra biogas kan også bruges som ingrediens i produktion af nye, grønne brændsler.
Vi skal ikke længere opvarme vores huse med gas. Men gassystemet vil stadig spille en vigtig rolle, bl.a. for dele af industrien, der har brug for energiintensive brændsler, eller som elproduktion i spidslastperioder. Biogasproduktionen vokser meget kraftigt i de her år, men vil på sigt blive en begrænset ressource, som skal bruges til de rigtige steder.
Energiøer og havvind i stor skala
Hanne Storm Edlefsen
Vicedirektør
Energiøer
hse@energinet.dk
Mobil: 23338550
For at få et helt grønt energisystem skal vi mangedoble produktionen fra vindmøller. Her er energiøer med storskala vind i havet omkring en smart og effektiv måde at forsyne Danmark og vores nabolande. Danmark skal fra 2021 til 2030 flerdoble produktion fra havvind. Efter 2030 følger to energiøer med sammenlagt 5000-6000 MW
Danske farvande er ideelle til storskala vind, og havmøllestrøm bliver en vigtig del af Europas grønne omstilling. Derfor skal energiøerne ikke kun sende strøm til Danmark – de skal være midtpunkt mellem flere lande, så mere strøm kan handles på kryds og tværs og sendes derhen, hvor der behov.
Fremtidens elmarked
Jeppe Danø
Vicedirektør
Forretning og Marked
jda@energinet.dk
Mobil: 23338805
Vi har i årtier sikret elforsyningen ved at tilpasse elproduktionen på kraftværkerne til vores forbrug, fx lille produktion om natten, størst produktion ved spisetid. I fremtiden kommer langt, langt det meste af vores strøm, som vinden blæser, og solen skinner. Derfor skal vores forbrug i højere grad være fleksibelt.
Vi skal lade vores elbiler op om natten, og de elektriske varmepumper skal køre, når det blæser. Det kræver, at vi opbygger elmarkedet på en ny måde, og at boligejere, virksomheder mv. får klare prissignaler og yderligere incitamenter til at bruge mest strøm, når produktionen er størst.
Et grønt elsystem kræver ny balance
Kia Marie Jerichou
Afdelingsleder
Systemydelser
kmj@energinet.dk
Mobil: 30923045
Et elsystem skal altid være i balance – elproduktion og elforbrug skal hvert sekund være ens, ellers overbelastes elsystemet. Hidtil har kraftværker stået klar i kulissen og kunne skrue op eller ned for at sikre balance. Men i takt med at de lukker eller kører i færre timer, skal nye leverandører på banen og levere de såkaldte systemydelser.
I et grønt elsystem må vi gå nye veje, fx pulje opladning af tusindvis af elbiler eller driften af ventilationsanlæg i storcentre, så de tilsammen udgør en stor klump fleksibelt forbrug, der kan skrues op eller ned for. Det kræver nytænkning, men også overgangsår med få leverandører og risiko for høje priser.
Elforbrugernes tarifbetaling til Energinet
Marie Budtz Pedersen
Områdeleder
Systemværdi og Regulering
mbu@energinet.dk
Mobil: 21785571
Energinet tjener ikke penge. Vi driver og udvikler på samfundets vegne eltransmissionssystemet og sikrer danskerne strøm i stikkontakterne. De penge, vi opkræver i tariffer, går til at sikre forsyningen, indpasse mere grøn energi mv. Men udgifterne kan i de her år være svære at forudsige.
Danmark er over halvvejs med at omstille elsystemet fra fossil til grøn energi. Vi er nu i en overgangsperiode, hvor de værktøjer, der i årtier har været med til at sikre høj forsyningssikkerhed, er på vej ud, og vi skal opfinde nye. Det udfordrer ikke bare teknikken, men skaber også et mere usikkert omkostningsbillede.
Gasforbrugernes tarifbetaling til Energinet
Marie Budtz Pedersen
Områdeleder
Systemværdi og Regulering
mbu@energinet.dk
Mobil: 21785571
Gas skal i fremtiden bruges til færre ting. Når gasforbruget og antallet af forbrugere falder, er der færre til at dække Energinets udgifter til at drive gasnettet. Men Baltic Pipe-gasledningen mellem Norge, Danmark og Polen skaber indtægter, som kan opveje den tarifstigning, gasforbrugerne ellers ville have oplevet.
Selv om der bliver færre og færre forbrugere, arbejder vi på, at de forbrugere, der bliver tilbage, ikke står tilbage med store tarifstigninger. For selv om vi skal bruge mindre gas, vil den spille en vigtig rolle i fremtiden, fx kan nogle industrier, der ikke har mulighed for at køre på el, bruge biogas.
Vind, vejr og rekorder
Jesper Kronborg Jensen
Seniorforretningsudvikler
Data og Systeminnovation
jgn@energinet.dk
Mobil: 24926957
Hvornår har vindmøllerne produceret mest? Hvilken dag har solcellerne leveret den største del af vores elforbrug. Hvor får vi strømmen fra, når det ikke blæser, og hvor stor er den grønne elproduktion i forhold til forbruget i min kommune?
Danmark har gennem årene nået mange milepæle, fx er CO2-udledningen ved dansk elproduktion fra 2010-2020 faldet til næsten en fjerdedel, og andelen af vind og sol i elsystemet er i samme periode vokset fra 18% til 50%. Og rejsen fortsætter - vi vil i fremtiden se mange nye rekorder.
Data og digitalisering er nøglen til grøn omstilling
Nicolaj Nørgaard Peulicke
Direktør
Innovation og Digitalisering
nnp@energinet.dk
Mobil: 23338705
Der er store klimapotentialer, hvis vi kan anvende data til at optimere energiforbruget, sikre at vi anvender energien, når den er grøn, og dokumentere og spore den grønne energi. Men forudsætningen for at det kan ske, er data og digitalisering.
Energinet ligger vi inde med enorme mængder data om energisystemerne. Vi kan ikke lave fremtidens smarte løsninger eller komme på alle de gode ideer, der er brug for, men vi kan stille de mange data til rådighed, så folk, der får en lys ide, kan føre den ud i livet og skabe grøn omstilling og jobs.
Gaslagre og brintlagre
Adam Elbæk
Direktør
ael@energinet.dk
Mobil: 30674734
Danmark har to store underjordiske gaslagre. De fyldes traditionelt om sommeren og tømmes om vinteren, når vi har brug for varme. Sideløbende med at drive gaslagrene, undersøger Energinet, hvordan de enorme lagre i fremtiden kan bruges til grøn brint lavet af sol og vind eller andre grønne brændsler.
Evnen til at lagre vedvarende energi over lang tid og i store mængder er en af de centrale udfordringer, som skal løses, hvis verden fortsat skal accelerere den grønne omstilling. Det er også nødvendigt for Danmark, hvis vi som nation skal kunne udløse vores fulde potentiale som hotspot for produktion af vedvarende energi i stor skala.
Dansk hjælp til grøn omstilling ude i verden
Peter Markussen
Områdeleder
Internationale Relationer
pmr@energinet.dk
Mobil: 61244353
Energinet samarbejder med en række lande for at sikre, at de hurtigt og sikkert kan indpasse grøn energi. Ved at dele vores erfaringer kan de lave den grønne omstilling langt hurtigere og bedre. På den måde hjælper vi med at skabe store, globale CO2-reduktioner.
I øjeblikket er vi bl.a. i fem asiatiske lande, som til sammen vil opstille ca. 90 GW havvind inden 2030. Det vil årligt kunne reducere verdens CO2-udledning med 250 mio. tons. Til sammenligning skal Danmark nedbringe sin CO2 udledning med ca. 20 mio. tons for at opfylde 70 %-målsætningen i 2030.
Anlægsprojekter rundt om i landet
El- og gastransmissionsnettene skal hele tiden vedligeholdes og udbygges. Gamle ledninger og kabler skal skiftes ud, så forsyningssikkerheden fortsat er intakt, og i takt med at vi får meget mere strøm fra vindmøller og solceller, og vi skal indpasse meget mere biogas, bliver der behov for at udbygge og ændre på luftledninger, jordkabler, nedgravede gasrør og de el-og gasanlæg, der ligger rundt om i landet.
Energinet udbygger frem til 2025 el- og gastransmissionsnettene for over 30 milliarder kroner.
Herunder er nogle af Energinets store anlægsprojekter:
- Energiøer i Danmark | Energinet
- Fremtidssikring af elforsyningen i København | Energinet
- Thor havvindmøllepark – nettilslutning | Energinet
- Endrup-Idomlund: Forstærkning af højspændingsnettet | Energinet
- Endrup-Grænsen - Elforbindelse til Tyskland | Energinet
- Baltic Pipe gasledning forbinder Norge, Danmark og Polen | Energinet
- Grøn gas Lolland-Falster gasledning gasrørledning | Energinet
- Viking Link
Du finder alle anlægsprojekter og kontaktpersoner for de enkelte projekter her Anlæg og projekter | Energinet
Energinet har desuden en langsigtet udviklingsplan med over 300 udvidelser af el- og gastransmissionsnettene de kommende årtier. Læs mere Energinets Langsigtede Udviklingsplan 2022.