Energiøer

Energiøer i Danmark

Danmark etablerer verdens første energiøer og indleder ny epoke for havvind i stor skala. De to energiøer skal levere 6 GW effekt.

6 GW effekt svarer til det årlige elforbrug i 6 millioner husstande. 

Energiø Bornholm

Energiø Bornholm

Planlægning af landanlæg på Bornholm og Sjælland er i gang

Film og figurer

Film og figurer

Energiøer direkte på nethinden.

Forundersøgelser

Forundersøgelser

Vi sætter fokus på natur og miljø forud for etablering af energiøer

Nyheder om energiøer

Nyheder om energiøer

Nyheder om energiøer

Accelereret udbygning af havvind

Folketinget har besluttet at sætte gang i forberedelserne til etablering af to energiøer i Danmark, én i Nordsøen og én i Østersøen. Energiøen på Bornholm skal rumme 3 GW, mens Energiøen i Nordsøen skal kunne rumme 3 GW i 2030 og 10 GW på sigt.

Én ø - flere forbindelser: Med energiøer kan strømmen fra mange havmølleparker samles og føres direkte fra energiøen til flere lande. Det er nyt, for indtil nu har man bygget efter devisen én havmøllepark med én strømforbindelse til ét land.  

Flere konstruktionstyper: En kunstigt skabt energiø vil  kunne anlægges som en opfyldt sand-ø, som stålplatforme eller som en inddæmmet ø med sænkekasser af beton eller stål, der fyldes op med fx stenmateriale. Energiøen i Nordsøen skal konstrueres som en inddæmmet ø. Energiøen i Østersøen udnytter en allerede eksisterende ø, nemlig Bornholm, som samlingssted for strømmen.  

Brint og grønne brændsler: Overskydende grøn strøm fra de to energiøer kan omdannes til brint og klimaneutrale brændsler, som kan bruges i fly, skibe og i den tunge industri (såkaldt Power-to-X).

Kontakt

Energinets rolle

Forberedende undersøgelser: Energinet har ansvar for at udføre de forberedende miljø- og havbundsundersøgelser.

Elkabler til andre lande: Energinet har ansvar for at udvikle og drive elkabler mellem Danmark, energiøerne og andre lande.  

Systemansvar: Energinet har ansvar for, at vedvarende energi fra energiøerne forbindes og integreres med energisystemet på land.

Se film om Energinets opgave med at etablere elforbindelser mellem Danmark, energiøerne og andre lande. 

Læs Energinets business case for Energiø Bornholms elinfrastruktur. Den giver interesserede et billede af den samfundsøkonomiske værdi af energiøens elinfrastruktur og hvilken konkret løsning, som er den fortrukne. 

To energiøer

Energiøer kortudsnit

Folketinget har i juni 2020 besluttet at sætte gang i forberedelserne til etablering af to energiøer i Danmark, én i Nordsøen og én i Østersøen.

Podcast om energiøerne

DRs podcast Bagom: Danmarks Energiøer sætter sammen med klimajournalist Karen Hjulmand og Energinets Hanne Storm Edlefsen fokus på ideen med energiøer. Lyt fra 9:00-17:00 og hør Storm Edlefsen fortælle om hvorfor Danmark bygger verdens første energiøer, finansieringen af projektet, og hvad Power-to-X er.

Lyt til podcasten her

Hanne Storm Edlefsen

Hanne Storm Edlefsen, Vicedirektør for Energiøer i Energinet