Vi leder efter gode steder til 70 meter dybe huller

Forestil dig, at du skal slå græsset på en kæmpe mark med en almindelig græsslåmaskine. Frem og tilbage, frem og tilbage, frem og tilbage, i lange lige linjer, indtil til marken er helt slået.

På samme måde sejler to skibe nu rundt 80 kilometer ude i Nordsøen og scanner havbunden i et område på ca. 1050 kvadratkilometer – det svarer til ca. to gange Bornholms størrelse.

Skibene måler ikke bare, hvor dybt vandet er, men scanner undergrunden ned til 100 meter under havbunden. Det sker for at få præcise oplysninger om jordlagene, så de selskaber, der senere vil byde på opgaven med at opstille havvindmøllerne omkring en kommende energiø, har det bedste billede af, hvad der venter derude.

"De skal vide, om det er en god havbund at bygge vindmøllerne på eller knap så god havbund, så det bliver dyrere at rejse vindmøllerne", siger Jens Colberg-Larsen, chefkonsulent i Energinets Miljø og Geoscience og peger på, at møllerne kan blive lige så høje som pylonerne på Storebæltsbroen, og for at de 8-10 meter brede møllefundamenter kan stå fast, skal de måske 40-60 meter ned i havbunden.  

Lignende aktion ved Bornholm
Ud over at scanne undergrunden, kigger skibene også efter vragrester, miner, affald eller andet, der kan ligge i vejen for både senere forundersøgelser og selve møllerne. I Nordsøen sejler skibene i området indtil ca. september måned.

Til sommer er det planlagt at begynde en lignende aktion ved Bornholm, som Folketinget har udpeget til Danmarks anden energiø. Her planlægges ca. 550 kvadratkilometer af Østersøens havbund undersøgt for at skabe det bedst mulige grundlag for fundering af de kommende havvindmøller.

Til næste år er det andre specialiserede skibe, der skal på vandet for at lave geotekniske undersøgelser. Såkaldte jack-up fartøjer, der kan sætte ben på havbunden for at stå fast, skal bore 70 meter dybe huller, så vi får endnu mere viden om jordlagenes beskaffenhed.

Dialog med fiskere
Jens Colberg-Larsen forklarer, at arbejdet med at kortlægge det store område forstyrrer de fiskefartøjer, der har net ude i området.

"Men vi oplever et godt samarbejde med de danske fiskere, og vi forsøger at koordinere vores arbejde med fiskerne så godt som muligt. Vi kan nogle dage undlade at sejle de steder, de har net ude, men så til gengæld aftale, at i næste uge kommer vi tilbage, og så fisker de et andet sted. Vi har stor forståelse for, at fiskerne har et erhverv", siger Jens Colberg-Larsen.

Figur 1: Grafisk fremstilling af data fra seismisk måling af havbund i Nordsøen, maj 2021. Fra skibet Relume. 

Jordlagene under havbunden bliver kortlagt med seismisk udstyr. Seismisk udstyr udsender lydbølger, der ”standses” af jordlag som fx moræneler, klippelag eller jordlag med gas. Skibene, der undersøger havbunden, har typisk to slags seismisk udstyr ombord. Et, der som på billedet, kan gennemtrænge jordlagene fra 3-10 meter under havbunden, og et, der kan gå mere end 100 meter under havbunden. Lydbølger kan være til gene for havpattedyr. Derfor stoppes arbejdet med seismiske målinger midlertidigt, hvis skibet observerer havpattedyr i området. 

Figur 2: Grafisk fremstilling af data fra ekkolod, der måler vanddybder i Nordsøen, maj 2021. Fra skibet Relume. 

Vanddybden kan måles med en høj detalje-grad med mellem 10-100 målepunkter pr. kvadratmeter. Nordsøen er et af de mest lavvandede farvande i verden og derfor særligt velegnet til havvindmøller. 

Figur 3: Grafisk fremstilling af data fra en såkaldt sidescan-sonar, der danner et billede af havoverfladen i Nordsøen, maj 2021. Fra skibet Relume. 

En sidescan-sonar er en torpedo-lignende sensor, der slæbes efter skibet 5-10 meter over havbunden og kortlægger havbundens overfalde med lydbølger. Den bruger typisk to lydfrekvenser – én til at se langt med (100 kHz) og en til at se detaljer tæt på (1000 kHz). Sidescan-sonaren er velegnet til at afdække fx sandbanker, den geologiske sammensætning af havbunden samt objekter som vrag, sten eller rev. På billedet her kan man se de lange baner, som skibet systematisk sejler i – for at afdække hele området og skabe et sammenhængende billede.