Kom med når Energinet kortlægger undergrunden på Danmarks klippeø

Som forberedelse til Energiø Bornholm er det nødvendigt at undersøge undergrunden i det udvalgte område på det sydlige Bornholm, som Energinet har udpeget som bedst egnet til placeringen af den kommende omformerstationer.

Undersøgelserne er en vigtig forberedelse, der skal hjælpe Energinet med at placere bygninger og kabler bedst muligt i forhold til den Bornholmske undergrund, der gemmer på en enestående geologi. Kom med ud og se hvordan de geotekniske og geofysiske undersøgelser foregår.

I videoen kan du se den maskine, som kan bore ned på 35 meters dybde for at undersøge sammensætningen af de mange forskellige jordlag i området. Naturen på Bornholm er helt enestående og skiller sig ud fra resten af Danmark, blandt andet fordi der findes grundfjeld under den sydbornholmske muld. Det har gjort arbejdet med boringerne anderledes men også interessante for GEO, som undersøger jorden for Energinet. Hør Thomas Hansen fra GEO fortælle mere om de præcise boringer, håndteringen af den opsamlede jord og se hvordan vi bliver klogere på den bornholmske geologi.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.