Borgermøder kan sætte retning for store elanlæg på Bornholm

Det er først i løbet af 2022, at de første planer for de store elanlæg, der skal bygges på Bornholm, er klar til at blive lagt frem og drøftet med borgerne. Men allerede nu, i efteråret 2021, kan bornholmerne komme med input til, hvordan den samlede plan for energiøen i Østersøen skal miljøvurderes. Input, som kan sætte retning for, hvordan store elanlæg på øen kan bygges og passes ind i omgivelserne.

Selvom den første grundsten tidsligst lægges i 2024, så er det allerede i løbet af det næste halve til hele år, at grundprincipperne begynder at udforme sig. 

Tidlig drøftelse af anlægget

Derfor opfordrer Marian Kaagh, vicedirektør i Energinet Eltransmission, allerede nu bornholmerne til at rette øjnene mod de store elanlæg, som Energinet skal bygge på øen i forbindelse med den energiø i Østersøen, som Folketinget er enige om, at Bornholm skal danne centrum for.

”Vi er jo slet, slet ikke er så langt endnu, at der er konkrete forslag til, hvordan de store anlæg skal se ud, hvor det skal ligge, hvor kablerne skal komme i land osv., men vi ved, der under alle omstændigheder bliver tale om meget store anlæg, som vil fylde godt i landskabet. Derfor er det er en god ide tidligt at drøfte nogle helt overordnede ting, fx om elanlægget helst skal gemmes væk eller vises frem og bruges aktivt i forbindelse med den grønne omstilling,” siger hun og peger på, at et store elanlæg af den type kan give anledning til helt andre drøftelser og overvejelser, end hvis det skulle placeres på en flad mark i Jylland:

Hvordan kommer et stort højspændingsanlæg kommer til at påvirke en forholdsvis lille ø? Hvordan vil det påvirke livet på øen? Kan det passes ind i naturen? Og spille sammen med kulturarven? Er det er en gene, eller kan det være med til at sætte Bornholm yderligere på landkortet? 

Borgermøde i november

Så selv om udformningen af den kommende energiø endnu er i sin tidligste fase, opfordrer Marian Kaagh derfor bornholmerne til at se nærmere på den Idéfase til Strategisk miljøvurdering af planen for energiøen i Østersøen, som Energistyrelsen indleder i november. Eller endda møder op til det borgermøde om energiøen, som Bornholms Regionskommune er vært for 29. november 2021. På borgermødet vil man blandt meget andet kunne høre mere om anlægget og processen frem mod, at anlægget skal bygges. 

”Jo flere ideer og forslag, der kommer ind i den tidlige fase, jo bedre kan vi få skabt en helhedsorienteret løsning for så stort et anlæg,” siger Marian Kaagh.

For det bliver stort. For at kunne lave en energiø med storskala havvind og elforbindelser til Sjælland og et eller flere nabolande, er der brug for en stor omformerstation. Den skal lave strømmen fra de mange kommende havmøller om til jævnstrøm. Det er nødvendigt, for at strømmen kan transporteres til Sjælland og nabolande. 

De få andre steder i Danmark, hvor der er lignende anlæg, er der fx opført omformerbygninger på over 20 meter i højden, 130 meter i længden og 45 meter i bredden. Sådan en står der bl.a. i Endrup nær Esbjerg, hvor elforbindelsen mellem Holland og Danmark kommer ind i det danske elnet. 

Endrup omformerstation

Billedet: Omformerstation i Ebdrup nær Esbjerg. Omformerstationen på Bornholm vil være af samme type og rumme de samme tekniske elementer, men det vil blive flere gange større. 

Lignende anlæg med lidt andet udseende og dimensioner står i Tjele ved Viborg, hvor de danske og norske elnet er forbundet. Og en endnu større er under opførelse i Revsing ved Vejen i det sydlige Midtjylland – her skal en kommende elforbindelse mellem England og Danmark kobles på det danske elnet. 

Anlægget kan tilpasses Bornholm

Alle steder er der foruden store omformerbrygninger udendørsarealer med højspændingsanlæg på flere hektar. Det vil der også blive brug for på Bornholm.

”Det bliver os i Energinet, som skal bygge det store eltransmissionsanlæg, som bliver en del af energiøen, men det er jo ikke os, der bor og lever på Bornholm og har viden om de ting, der er vigtige for Bornholm og bornholmerne. Det kan være, at det er bedst at gemme så store anlæg væk bag træer og læbælter. Det kan omvendt også være, at det skal designes på en bestemt måde, så det bliver meget synligt og med udsigtsplatform uden for hegnet, så borgere og turister kan kigge ind og få en fortælling om energiøen. Eller måske skal Bornholms historie og unikke naturarv indarbejdes,” siger Marian Kaagh og slutter:

”Gode forslag og pejlemærker skal meget gerne tidligt på banen og lægge retning for, hvordan anlægget bedst bliver passet ind på Bornholm. Mulighederne er langt større, når forslagene kommer ind i den tidlige fase, end når projektet først er begyndt at tage form.”