Spørgsmål og svar om Energiø Bornholm

Energiø Bornholm er ved at blive planlagt. Energinet skal som bygherre finde frem til de bedst egnede placeringer af kabler og elanlæg på land. Det vil ske i samarbejde med berørte kommuner og borgere. Her på siden kan du finde svar på spørgsmål om de specifikke elanlæg, der skal etableres i forbindelse med Energiø Bornholm.

Anlægsarbejde

Anlægsarbejde

Læs om vores generelle fremgangsmåde, når vi etablerer el- og gasanlæg.

Dialog og planlægning

Dialog og planlægning

Planlægning af anlægsprojekter og inddragelse af naboer og lodsejere.

Aftaler og erstatning

Aftaler og erstatning

Læs mere om erstatning, kompensation, ekspropriation, køb og salg af ejendomme

Hvor meget strøm skal havvindmøllerne ud for Bornholm kunne producere?

Det er politisk besluttet, at der skal etableres 3 GW havvind (svarende til 3 millioner husstandes strømforbrug).

Hvor langt fra kysten vil vindmøllerne stå fra Bornholm?

Vindmøllerne vil blive placeret ca. 15 kilometer fra kysten, da det nu er besluttet at opføre 3 GW havvind til Energiø Bornholm. Der bliver desuden opført to havvindmølleparker.
 

Hvorfor skal der ikke som i Nordsøen etableres en kunstig, inddæmmet ø?

I Østersøen kan Bornholm fungere som det sted, hvor strømmen opsamles fra havvindmøllerne på havet. Derfor er der ikke behov for en kunstig, inddæmmet ø eller platforme med den store omformerstation, som vil bekoste skatteborgerne flere milliarder. 
 

Kan det bornholmske elnet tilkobles Energiø Bornholm?

Der arbejdes på at sikre en tilkobling af det bornholmske elnet til Energiø Bornholm. Det er Energinet, der skal stå for tilkoblingen koordineret med ejeren af det lokale net på Bornholm. Energinet påpeger, at det teknisk ikke er helt ukompliceret at tilslutte så stor en havvindmøllepark til et lille elområde, som Bornholm trods alt er. Energinet er dog fortrøstningsfulde om, at det kan lade sig gøre.

Hvad skal man bruge højspændingsanlæggene på Bornholm og Sjælland til?

Elanlæg på land skal kunne omforme strømmen fra vekselstrøm til jævnstrøm og tilbage igen til vekselstrøm. De bygninger, hvor strømmen omformes, vil være de største og mest markante i det samlede anlæg.

Men udover omformerstationen vil der også være udendørs højspændingsanlæg, som fx på Bornholm skal bruges til at højne spændingsniveauet for den vekselstrøm, der kommer ind fra vindmøllerne på havet, mens det på Sjælland skal bruges til at føre strømmen ind på det sjællandske højspændingsnet. 

 

Hvor lang tid tager anlægsprocesserne på Bornholm og på Sjælland?

Anlægsarbejdet på Bornholm og på Sjælland forventes gennemført i perioden mellem 2024 og 2029. Dette kan dog blive justeret, f.eks. i tilfælde af, at der bliver en forskydning i etableringsperioden for de to havvindmølle parker. Ligeledes kan tidsforskydninger i arbejdet med at anlægge kablet mellem Bornholm og Tyskland medføre ændret etableringsperiode. 
 

Hvornår nedgraves kabler?

Primo 2026 påbegyndes underboringer, som er forberedelse til kabellægning de steder, hvor man ikke kan grave render (fx under sårbar vegetation, sandbanker ved kyst el.lign.). Men selve ilandføring og nedgravning af kabler på hele strækningen påbegyndes først i medio 2027. 

Hvad sker med de arealer, hvor kabler under jorden skal føre strømmen fra Energiø Bornholm frem til anlægget på land?

Kablerne er ikke synlige efter anlægsfasen, når de er i drift. For hvert kabel vil der dog også efter anlægsfasen være brugsrestriktioner i et bælte på ca. 7 meter (fx restriktioner mod beplantning mv.). 

Etablering af kabler tilstræbes at undgå skov og større beplantningsbælter, da der efter etablering af kabler vil være forbud mod plantning af træer og buske med dybdegående rødder. Hvis det ikke kan undgås at krydse skov eller større sammenhængende beplantninger, etableres kabellinjerne sådan, at visuel opdeling af bevoksningen så vidt muligt undgås. 

Plankorridorer for etablering af kabler vil have en bredde på ca. 1.000 meter, mens de endelige arbejdsbredder for hvert kabel i de fleste tilfælde vil være 30-40 meter. 

Hvorfor er der så stor forskel mellem plankorridorer på de 1000 meter og de 30-40 meter?

Det er der, fordi plankorridorer er et bruttoområde, man udpeger for at kunne undersøge hele dette område for, hvor præcist de 30-40 meter brede kabeltraceer kan placeres. De 30-40 meter er for hvert kabel den bredde, hvor der vil være byggeplads undervejs. 

Ved kyst og under sårbar natur (fx vandløb og lignende) laves der underboringer - altså små tunneler - hvor kablet føres igennem, så man undgår at grave oppefra. 

Hvor stor bliver transformerstationen på Bornholm?

Planarealet til etablering af højspændingsstation på den sydlige del af Bornholm forventes ved 3 GW at udgøre ca. 90 hektar. Hele anlægget bag hegn kan komme til at fylde op mod ca. 70 hektar. Planområdet er 90 hektar, hvilket er en buffer, fordi landskabets karakter på det endelige sted betyder noget for arealkrav til afskærmning ved hjælp af beplantning mv. De mest markante elementer vil være bygninger, der er ca. 25 meter høje. 

 

 

Hvor lang tid tager anlægsprocesserne på Bornholm?

Selve anlægsarbejdet på Bornholm forventes gennemført i perioden mellem 2025, hvor kontrakter på hovedleverancerne forventes og frem til 2029. Dette kan dog blive justeret, f.eks. i tilfælde af, at der bliver en forskydning i etableringsperioden for de to havvindmølleparker (fx hvis der kommer to forskellige virksomheder der vinder udbuddet for hhv. Bornholm 1 og Bornholm 2). Ligeledes kan kablet mellem Bornholm og Tyskland medføre en forlænget etableringsperiode.

Hvem beslutter, hvordan bygningen og landskabet skal se ud i forbindelse med landanlægget på Bornholm?

Bornholms Regionskommune fastlægger i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan rammer for udseende mm., som Energinet som bygherre skal overholde. I løbet af efteråret 2022 indkaldes der til møder, hvor interesserede borgere får mulighed for at komme med ideer og forslag til udseende og landskabelig indpasning af anlægget. 

Hvordan er man kommet frem til bruttoområdet på det sydlige Bornholm?

Det sydlige Bornholm er velegnet, fordi der ikke er klipper, der er kort afstand til vindmøllerne, færre beskyttede naturværdier og en relativt lav befolkningstæthed, som giver færre berørte lodsejere. Det reducerer kabeludgifterne og de miljømæssige påvirkninger, set i forhold til andre undersøgte placeringer.

Zoomer vi helt ind på bruttoområdet, er det derudover det største sammenhængende område med jævnt terræn, ligesom der er nogle lokale, landskabelige forhold som vurderes velegnede til afskærmning (terræn og eksisterende beplantning).

I beder bornholmerne om input til landanlægget - men hvor meget reel indflydelse har borgerne på placering, udformning m.m.?

Borgerne har indflydelse og kan deltage i høringer - både i forbindelse med miljøvurdering af projektet og i forbindelse med kommunens arbejde med kommuneplan og lokalplan. Det er her, rammerne sættes for, hvordan anlægget skal indpasses, se ud, mv.

For Miljøkonsekvensvurdering af det konkrete projekt (§25-tilladelse) forventes der afholdt 1. offentlighedsfase i Q3 2022 og 2. offentlighedsfase i Q1 2024. I forbindelse med hver af disse offentlige høringer vil der ske en inddragelse af den bornholmske befolkning. 

Hvor lang afstand skal der være til eksisterende bebyggelse fra anlægget på Bornholm?

Der er ikke noget lovkrav om minimum afstand fra selve anlægget bag hegn til nærmeste nabo.

Der er ingen lovbestemte grænseværdier eller minimumsafstande mellem boliger og højspændingsanlæg i forhold til eksponering for magnetfelter. De danske sundhedsmyndigheder anbefaler dog et forsigtighedsprincip, som for nyt byggeri og anlæg anbefaler, at højspændingsanlæg, boliger og institutioner, hvor der opholder sig børn, ikke opføres ’tæt på’ hinanden. ’Tæt på’ har ikke en fast definition, men må afgøres i den enkelte situation ud fra en vurdering af den konkrete eksponering. Energinet anvender forsigtighedsprincippet ved anlæggelse af nye højspændingsanlæg. Vi tilstræber at holde afstand til boliger således, at magnetfelteksponeringen på den givne placering for bolig mv. er under 0,4 mikrotesla i gennemsnit. Det er den værdi, der anbefales som udredningsværdi i vejledningen "Forvaltning af forsigtighedsprincip ved miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling". Vejledningen er udarbejdet af Energibranchens Magnetfeltudvalg og Kommunernes Landsforening. Man kan læse mere om magnetfelter og forsigtighedsprincippet på følgende hjemmeside: www.magnetfeltudvalget.dk.

Vil der i daglig drift være gener ved højspændingsanlæggene?

Anlæggene vil optage plads og kan tage udsigt. Der vil ikke være lugtgener. Opholder man sig lige ved siden af en omformerstation eller højspændingsanlæg i det åbne land, er støjniveauet på cirka 80-90 decibel, som svarer til støjen fra motoren fra en lastbil. I naboskel overholdes støjgrænsen fra anlæggene på 35-40 decibel. Ved bebyggelse tilstræbes det at dæmpe støjen. 
 

Hvilke mulige tiltag er der i forhold til afværge eventuelle gener i forbindelse med opsætning af landanlæg på Bornholm?

Ethvert projekt er unikt, og tilpasningen af et stationsanlæg vil altid være meget afhængig af de konkrete omgivelser for stationsarealet. Der er naturligvis nogle generelle afværgeforanstaltninger (bakker, søer, skove, trælinjer osv.) som bruges ofte, men det er altid en individuel løsning for hvert projekt.

Energinet stræber altid efter at minimere støjen fra vores anlæg. Det er dog endnu ikke muligt at beskrive konkrete tiltag i forhold til at dæmpe støjen fra landanlægget på Bornholm, da det afhænger af de tekniske løsninger. Generelt tænker Energinet støjdæmpning ind ved planlægning af nye anlæg, anskaffer så lydsvage enheder til transformer- og omformerstationer som muligt og afskærmer komponenter, som udsender kraftig støj mv.

Hvad vil placeringen af landanlægget betyde for de berørte lodsejere på Bornholm?

I forhold til de lodsejere der bliver direkte berørt af anlægget, vil de blive tilbudt en frivillig købsaftale. Energinet vil altid prioritere en frivillig købsaftale højt. Hvis der ikke kan opnås en aftale, vil arealet blive eksproprieret efter statens takster.

For de lodsejere der ikke er direkte berørte, men som er naboer til anlægget, vil der også, efter Energinets gældende praksis, blive tilbudt løsninger til at afbøde eventuelle støjgener og visuelle gener. Det er her vigtigt at sige, at alle gældende støjkrav naturligvis vil blive overholdt.

Hvorfor er Solhøj det fortrukne nettilslutningspunkt for Energiø Bornholm på Sjælland?

Energinet peger, i deres egenskab som national TSO, på Solhøj som den bedst egnede placering på baggrund af en række faglige hensyn:

  • Solhøj har en strategisk god placering, da det er et område med højt elforbrug samt ’elektrisk nærhed’ til muligt PtX-projekt.
  • Desuden giver Solhøj, som nettilslutningspunkt, ikke anledning til netforstærkninger.
  • I forhold til plan- og miljøforhold, så vurderer Energinet, at der ved Solhøj relativt set er gode pladsforhold og natur, som er egnet til at skærme for evt. visuelle gener.

Hvilke planer er der for forskønnelse af anlægget i Solhøj?

Energinet er i dialog med de berørte kommuner om placering af anlægget, og hvordan anlægget bedst kan integreres i det omkringliggende miljø, afskærmes med beplantning mv.