Baltic Pipe Fyn

Her på siden kan du læse om den del af Baltic Pipe, der strækker sig hen over Fyn

Kortet viser Baltic Pipes rute hen over Fyn. Anlægsarbejdet er i gang på Østfyn og genoptages i 2022 på Vestfyn.

Klik på illustrationen for at se et detaljeret kort over Baltic Pipe på Fyn. 

En del af Baltic Pipe gasrørledningen går fra Skrillinge Strand ved Middelfart over Fyn til Nyborg, hvor den krydser Storebælt i to eksisterende gasrør. Her på siden kan du læse mere om dette arbejde.

Kontakt

BALTIC PIPE I FULD DRIFT

Baltic Pipe er nu i drift med fuld kapacitet - op til 10 milliarder kubikmeter gas om året. 

Læs mere under nyheder længere nede på siden

Vigtige milepæle i projektet

Her kan du få overblik over de forskellige faser i opførelsen af Baltic Pipe på Fyn. .

  • Geotekniske forundersøgelser
  • Geotekniske forundersøgelser
  • Arkæologiske undersøgelser
  • Besigtigelse og ekspropriation
  • Anlægsarbejde
  • Afslutning af anlægsarbejde

Geotekniske forundersøgelser

Forud for anlægsarbejdet gennemføres der en række geotekniske forundersøgelser for at kortlægge jordbundsforhold og pejle grundvandsniveau langs den planlagte rute.

De geotekniske forundersøgelser på Fyn er afsluttet

Arkæologiske undersøgelser

Inden vi kan gå i gang med anlægsarbejdet, laver vi arkæologiske undersøgelser langs hele den planlagte rute for at sikre eventuelle fortidsminder. Der er behov for, at nogle af forundersøgelserne laves, inden der er gennemført ekspropriation på den enkelte ejendom. Det er de lokale museer, der laver de arkæologiske undersøgelser. De fjerner mulden med gravemaskine og undersøger, om der er tegn på væsentlige fortidsminder. Hvis de finder noget, bliver det markeret, og museet vil vurdere, om der er behov for større arkæologiske undersøgelser, som de så laver på et senere tidspunkt. Når de arkæologiske forundersøgelser er færdige, lægges mulden på plads, så arealerne igen kan benyttes. Er du direkte berørt lodsejer, får du direkte besked, inden de arkæologiske forundersøgelser går i gang.

De arkæologiske undersøgelser på Fyn er afsluttet. 

Besigtigelse og ekspropriation

Energinet kan på samfundets vegne få ret til at lægge nye gasledninger og opføre gasstationer. Rettighederne til det får vi ved at foretage en ekspropriation. De berørte får direkte indkaldelser til besigtigelses- og ekspropriationsforretninger fra Kommissarius ved Statens Ekspropriationer. Indkaldelserne beskriver nærmere, hvordan ekspropriationsprocessen foregår.

Ekspropriationerne er afsluttet

 

Anlægsarbejde

Når ekspropriationen er gennemført, kan anlægsarbejdet begynde. Direkte berørte lodsejere vil få tilknyttet en kontaktperson fra Energinet, inden anlægsarbejdet begynder. Vi vil sammen med vores entreprenør gennemgå planerne for anlægsarbejdet med lodsejer. Når arbejdet går i gang, fjernes træer og planter i et arbejdsbælte, som er omkring 32 meter bredt. Mulden bliver taget af og lagt til side langs arbejdsbæltet. Rørene bliver svejset sammen, og før de løftes ned i renden, tester vi alle svejsningerne. Rørsektionen testes endnu engang efter, at røret er lagt ned, og jorden er fyldt tilbage. Når vi skal krydse store vandløb, veje og jernbaner, bliver rørledningen presset eller boret under. Du kan se en video om, hvordan vi anlægger gasrørledninger her. Lodsejere og naboer kan forvente, at der vil være en del trafik til og fra arbejdsområderne i anlægsperioden.

Anlægsarbejdet på Fyn er begyndt i februar 2021.

Afslutning af anlægsarbejde

Arbejdet på gasrørledningen udføres i etaper og bliver afsluttet løbende. Når arbejdet er færdigt, retablerer vi området og tilbageleverer det til lodsejerne. Entreprenøren sikrer, sammen med lodsejerne, at alle aftaler er overholdt, og at arealet er retableret tilfredsstillende. Samtidig foretager Energinet en forhandling om erstatningen og udbetaler erstatning til lodsejere og eventuelle brugere. Miljø- og Fødevareklagenævnet har den 31. maj 2021 ophævet Miljøstyrelsens miljøtilladelse til projektet, og på Fyn fortsætter det i 2021 dér, hvor det allerede er påbegyndt - det vil sige fra Brylle til Nyborg. Strækningen fra Brylle til Lillebælt afventer ny miljøgodkendelse.

ANLÆGSARBEJDET PÅ FYN ER AFSLUTTET I 2022

Seneste nyt fra Baltic Pipe - Fyn

Her kan du se de seneste nyheder fra Baltic Pipe på Fyn og abonnere på nyhederne.

Nyheder om Baltic Pipe - Fyn

Få svar på dine spørgsmål om Baltic Pipe på Fyn

Vi har samlet svar på de oftest stillede spørgsmål om strækningen over Fyn

Hvordan laver I gasrørledningen?

Når arbejdet går i gang, fjernes træer og planter i et arbejdsbælte, som er omkring 30 meter bredt. Mulden bliver taget af og lagt til side langs arbejdsbæltet. Rørene bliver svejset sammen, og før de løftes ned i renden, tester vi alle svejsningerne. Rørsektionen testes endnu engang efter, at røret er lagt ned, og jorden er fyldt tilbage. Når vi skal krydse store vandløb, veje og jernbaner, bliver rørledningen presset eller boret under. Du kan se en video om, hvordan vi anlægger gasrørledninger her

Hvorfor kan den eksisterende gasledning hen over Fyn ikke bruges?

Den nye gasledning skal kunne transportere op til 10 milliarder kubikmeter gas om året. Det har den eksisterende gasledning ikke kapacitet til. 

Hvorfor kan den nye gasledning ikke ligge parallelt med den eksisterende ledning hen over Fyn?

Vi har undersøgt det, og Baltic Pipe anlægges parallelt med den eksisterende ledning på et stykke af strækningen mellem Egtved i Jylland og Nyborg. Det er imidlertid ikke muligt hele vejen, da der er sket udbygning af byer og infrastruktur, siden de eksisterende ledninger blev anlagt. Det gør det umuligt at anlægge en supplerende gastransmissionsledning, da det ikke være muligt at overholde de lovbefalde minimumsafstande til bebyggelse. Linjeføringen er desuden fastlagt efter en række andre hensyn, for eksempel til naturområder, kulturarvsområder og tekniske overvejelser.

Hvorfor skal i udføre arbejde ved Lillebælt af to omgange?

Baltic Pipe er delt op i forskellige faser. Det skyldes blandt andet, at krydsningen af Lillebælt krævede en helt særlig teknik, som du kan læse mere om på siden om Lillebælt. Arbejdet på Lillebælt blev afsluttet i 2020. I 2022 udføres arbejdet med landledningen på Vestfyn, og derfor vil området ned til Lillebælt blive påvirket af anlægsarbejdet i to perioder.

Hvor kan jeg finde information fra tidligere borgermøder?

I forbindelse med 2.offentlige høringsfase i Baltic Pipe inviterede Energinet til en række borgermøder om projektet. Præsentationerne fra mødet i Odense den 12. marts 2019 kan ses herPræsentationerne fra mødet i Middelfart den 14. marts 2019 kan ses her