Marker undersøges for spændende fortidsminder

Se en video om de arkæologiske forundersøgelser

På en mark sydøst for Kolding har Museum Sønderjylland netop afsluttet en arkæologisk forundersøgelse forud for Baltic Pipe.

Det er her, gasledningen skal komme i land fra Lillebælt. Udgravningsleder Lene Heidemann Lutz og udgravningsassistent Niels Michaelsen fra museet har undersøgt området for at se, om der er væsentlige fortidsminder.

Sådanne fortidsminder er nemlig beskyttet af Museumsloven og skal undersøges, inden anlægsarbejdet kan gå i gang.

På marken ved Lillebælt er der fundet rester af huse fra både stenalder, bronzealder og jernalder. Der er blandt andet også fundet gruber fra stenalderen og en mulig grav, der kan være en del af en lille gravplads fra jernalderen. Disse fortidsminder vil blive udgravet og dokumenteret, inden Baltic Pipe graves ned.

På samme måde vil andre, lokale museer efterhånden lede efter spændende fortidsminder langs hele den rute, hvor Baltic Pipe skal graves ned.

Kontakt

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.