Baltic Pipe arbejder på afklaring og nye tidsplaner

Med beskeden om at arbejdet på Baltic Pipe kan fortsætte på udvalgte strækninger er Energinet i gang med at danne sig et overblik over tidsplaner, og hvordan forsinkelserne påvirker den enkelte lodsejer. Se video med hovedprojektleder Søren Juul Larsen, der gør status.

 

Energinet genoptager efter meddelelse fra Miljøstyrelsen igen arbejdet på dele af Baltic Pipe, hvor arbejdet allerede har været i gang. Der kan igen arbejdes på rørledning i Jylland fra ilandfø-ringspunktet ved Houstrup Strand/Blåbjerg i Vestjylland til modtageterminal Nybro, på modtage-terminalen i Nybro, på rørledning på Fyn fra Brylle til Nyborg, på rørledning på Sjælland fra Kongsmark til samlingspunktet med en rørledning over Østersøen til Polen, på den ny kompressorstation ved Everdrup i Næstved Kommune.

De resterende strækninger, i Østjylland, på Vestfyn og på den nordlige elforsyning til kompressorstationen i Everdrup, vil arbejdet fortsat være sat i bero, indtil Miljøstyrelsen har givet en ny miljøtilladelse til Baltic Pipe.

Ny miljøtilladelse
Energinet er i dialog med Miljøstyrelsen om, hvordan processen frem mod en ny miljøtilladelse til Baltic Pipe kommer til at foregå. Det arbejde omfatter en ny miljøkonsekvensrapport, der skal belyse forhold om de berørte bilag-IV-arter (hasselmus, birkemus, flagermus og to sneglearter) og hvilke yderligere afværgetiltag, der skal iværksættes for at sikre de beskyttede dyr gode leve-forhold.

Miljøstyrelsen forventer at arbejdet med at give en ny miljøtilladelse kan tage 6-8 måneder, inkl. sagsbehandling og høringsperiode.

Få svar på dine spørgsmål
Vi har samlet svar på en række spørgsmål, som du kan finde her


Kontakt

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.