Energinetdk undersger

Energinet.dk undersøger en mulig gasledning til Polen

Energinet.dk undersøger sammen med den polske gastransmissionsvirksomhed, GAZ-SYSTEM S.A., mulighederne for at etablere en forbindelse mellem det polske og det danske gastransmissionssystem – det såkaldte Baltic Pipe projekt.

Med assistance fra et konsortium af konsulenter; Rambøll Danmark A/S and BSiPG GAZOPROJEKT S.A og deres underrådgiver E&Y, planlægger Energinet.dk og GAZ-SYSTEM S.A. at lave og færdiggøre forundersøgelsen for et muligt Baltic Pipe-projekt ved udgangen af 2016.
 
Det overordnede formål med forundersøgelsen er at anbefale de bedste rammer for den mulige forbindelse, at fastslå hvordan projektet bør defineres ud fra både en kommerciel og teknisk synsvinkel, samt at skabe et solidt beslutningsgrundlag for næste skridt imod at implementere projektet, hvilket omfatter design og Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM).
 
EU støtter forundersøgelse
I 2015 blev GAZ-SYSTEM S.A. og Energinet.dk bevilget EU-midler til udførelse af en forundersøgelse i 2016: “Feasibility Study regarding the PCI Poland - Denmark interconnection Baltic Pipe”.
 
Baltic Pipe projektet er på EU-listen over PCI-projekter (projekter af fælles interesse), der blev vedtaget 18. november 2015.
 
De overordnede mål med PCI-projektet Baltic Pipe er yderligere at styrke forsyningsdiversitet, markedsintegration, harmonisering af priser og forsyningssikkerhed i primært Polen og Danmark, men også i Central- og Østeuropa (CEE) og den baltiske region. Herunder:
 
• Integrering af de dansk-svenske og polske gasmarkeder gennem konkurrence og tovejshandel, med henblik på at kunne inkludere planlagte udlandsforbindelser til CEE (via PL-CZ-forbindelsen, PL-SK-forbindelsen, PL-UA-forbindelsen) og Baltikum (via Poland-Lithuania-forbindelsen).
• Styrkelse af regional forsyningssikkerhed gennem forsyningsdiversitet (muliggørelse af nye gasforsyningskilder).
• Øge konkurrenceevnen på de regionale markeder og facilitere priskonvergens mellem markederne.
• Mulighed for at få nye aktører på markedet og potentiel stigning i efterspørgslen på gas i de berørte regioner.
• Forbedring af den tekniske pålidelighed i gasforsyningen for kunder ved at sprede retningerne for importeret gas.
 
Baltic Pipe projektet ses af begge TSO’er i et større perspektiv, og omfatter en undersøgelse af en mulig offshore forbindelse fra det norske offshore gassystem til Danmark. GAZ-SYSTEM S.A. og Energinet.dk har anmodet Gassco AS., operatør af det norske offshore gassystem, om at udføre en forundersøgelse.
 

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.