Baltic Pipe-projektet har passeret endnu én af de store milepæle. Det omfattende anlægsarbejde i Nordsøen er afsluttet, og i weekenden kom der ”hul igennem” fra den norske gasrørledning Europipe II.

Det betyder, at gassen kan strømme gennem det over 120 kilometer lange, nye gasrør, som er koblet på Europipe II og ført hele vejen ind til modtageterminalen i Nybro ved Varde.

Gaspåsættelse til tiden

”Det er virkelig en stor dag for Baltic Pipe-projektet. Gaspåsættelsen gik som planlagt. Vi har holdt tidsplanen og levet op til kvalitetskravene, men vi har også brugt halvandet år på at forberede denne idriftsættelse,” siger Mark Christian Degn Eskesen. Som Energinets tekniske ansvarlig for den del af Baltic Pipe, der omfatter tilslutningen til den norske gasrørledning og anlægget af gasrørledningen i Nordsøen har han tilbragt mange uger på havet de seneste måneder.

Den synlige del af Nordsø-arbejdet begyndte, da gasrøret i 2020 blev boret gennem klitterne på Houstrup Strand på den jyske vestkyst. I slutningen af 2021 var der lagt 105 kilometer gasrør på bunden af Nordsøen ud til den norske gasrørledning. Gasrøret er desuden gravet ned i den vestjyske jord ind til Nybro.

Strukturen PLEM, som forbinder de to gasrørledninger, ses her, lige inden den blev sænket ned på havbunden.

Monsterstruktur på havbunden

Kort før jul 2021 blev monsterstrukturen PLEM (Pipeline End Manifold) placeret på havbunden. Den forbinder den norske gasrørledning med den nye Baltic Pipe. PLEM vejer 215 tons og er på størrelse med et pænt stort parcelhus. Da PLEM stod sikkert på bunden, blev der målt op til tilslutningsstykkerne, og de blev fabrikeret i Norge, så de kunne monteres i februar/marts i år.

Idriftsættelsen foregik på den måde, at der først blev sendt gas gennem det nye rør fra Danmark og ud mod den norske gasrørledning. Derefter blev der åbnet for ventilerne, så gassen kunne strømme fra Europipe II til Danmark. De seneste uger er gastrykket stille og roligt blevet hævet til 130 bar.

PLEM-strukturen sænkes ned på havbunden.

Høje bølger

”Hele operationen er gået godt, men der er altid udfordringer i sådan et stort projekt. Vi skulle sørge for, at de nødvendige skibe kunne være til stede på havet på bestemte tidspunkter, og vi har haft nogle tekniske udfordringer på grund af designændringer i sidste øjeblik. Vejret har vi egentlig været heldige med, men indimellem havde vi 5-6 meter høje bølger. Da vi har arbejdet på forholdsvis lavt vand – 40 meters dybde – påvirker bølgerne havbunden ekstremt meget, så sigtbarheden har i perioder været begrænset og nede på omkring 30-50 centimeter, hvilket gør arbejdet krævende,” siger Mark Christian Degn Eskesen.

Et stykke vej endnu

At gassen nu kan komme i land fra Nordsøen, er et kæmpe fremskridt for projektet. Det varer dog endnu nogle måneder, inden forbrugerne kan få glæde af den norske gas. Udbygningen af modtageterminalen i Nybro skal først være færdig, ligesom andre dele af projektet også skal færdiggøres i løbet af sommeren. Baltic Pipe er planlagt til delvis idriftsættelse i oktober 2022 og fuld idriftsættelse 1. januar 2023.