Husk at sende høringssvar om Baltic Pipe til Miljøstyrelsen og Erhvervsstyrelsen senest 12. april

Energinet afsluttede i sidste uge rækken af borgermøder om gasrørledningen Baltic Pipe. Frem til 12. april har alle mulighed for at indsende høringssvar til Miljøstyrelsen og Erhvervsstyrelsen.

Næsten 850 lodsejere, naboer, borgere og kommuner deltog i sidste og forrige ude i de syv borgermøder om Baltic Pipe i Kolding, Varde, Næstved, Slagelse, Odense, Næstved igen og til sidst Middelfart. Borgermøderne var en del af den 2. offentlige høring om gasprojektet. Baltic Pipe er en gasrørledning, der skal forbinde de norske, danske og polske gassystemer.

”Vi anerkender fuldt ud, at nogle lodsejere er bekymrede over at få gasrørledningen på deres ejendom. Jeg er derfor rigtig glad for, at så mange borgere valgte at bruge en aften på at gå i konstruktiv dialog med os. Vi har brug for at få alt på bordet for at komme så skånsomt i mål med anlægget af Baltic Pipe som muligt,” siger Søren Juul Larsen, der er Energinets projektleder på Baltic Pipe.

Han opfordrer alle, der har kommentarer og bemærkninger til at indsende høringssvar. Det kan man frem til 12. april, og høringssvarene sendes til Miljøstyrelsen og Erhvervsstyrelsen. Alle høringssvar, der sendes til de to styrelser, behandles og tages i betragtning, når den endelige linjeføring skal planlægges.

Kontakt

Indsend høringssvar senest 12. april 2019

Bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten og udkast til tilladelser skal sendes skriftligt til

Miljøstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø

eller mail: MKV_BalticPipe@mst.dk

Bemærkninger til forslag til landsplandirektiv med tilhørende miljørapport skal sendes skriftligt til

Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø

eller mail LPD_BalticPipe@erst.dk

Høringssvar om Baltic Pipe skal fremsendes begge styrelser senest 12. april og mærkes ”Baltic Pipe”.


Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.