Baltic Pipe har været undervejs i flere år, men i 2020 er det store anlægsprojekt for alvor blevet synligt flere steder i landet. Det har skabt ny debat om formålet med at grave en gasrørledning ned hen over Danmark.

Torben Brabo, direktør i Gas TSO hos Energinet, besvarer her nogle af de mange spørgsmål, der bliver stillet af projektets kritikere. Gas TSO har blandt andet ansvaret for at varetage den overordnede netplanlægning af det danske gassystem og skal udbygge gasnettet, når det skaber samfundsøkonomisk værdi.

Hvorfor skal vi overhovedet bygge en gasrørledning fra Norge til Polen?

Vi gør det, fordi Baltic Pipe er en fordel for både Danmark, Polen, resten af EU og ikke mindst klimaet. Vi hjælper Polen med at reducere deres CO₂-udledning hurtigt og markant. Polen er lige nu storforbruger af kul, og da gas udleder væsentligt mindre CO₂ end kul, vil det være en fordel, at almindelige forbrugere, industrier og kraftværker i Polen skifter brændsel fra kul til gas. Et forsigtigt skøn viser, at hvis bare 10 procent af Baltic Pipes kapacitet udnyttes til at erstatte kul med naturgas, i industri og til opvarmning, vil det betyde en CO₂-reduktion på 1,1-2,2 millioner ton om året. Samtidig får Polen opfyldt et stort ønske om at blive uafhængig af gasforsyningen fra Rusland.

Hvad er fordelene for Danmark?

Baltic Pipe bliver fuldt integreret i det eksisterende danske gassystem. Gasforbrugerne i Danmark får større forsyningssikkerhed, fordi den nye rørledning vil give adgang til flere forsyningskilder i Europa. For mange er det en selvfølgelighed, at der er el i stikkontakten og gas til industrien, men det kræver, at vi hele tiden kan få forsyninger og håndtere, hvis en af forsyningskilderne stopper. Lige nu importerer vi for eksempel gas fra Tyskland, fordi Tyra-feltet i Nordsøen er under ombygning.

Nye indtægter fra vores naboer i Polen og Østeuropa er desuden en økonomisk fordel for danske forbrugere og virksomheder. Danske virksomheder, der er storforbrugere af gas, vil for eksempel kunne spare flere hundrede tusinde kroner om året, fordi polske og centraleuropæiske gaskunder vil være med til at betale for det eksisterende, danske gastransmissionssystem gennem tariffer – og det i en tid, hvor der ellers bliver færre og færre danske gasforbrugere til at betale de faste udgifter. Samtidig skal vi huske, at det kommer klimaet – og dermed os alle sammen – til gode, at Polen reducerer sin CO₂-udledning ved at omstille fra kul til naturgas.

Hvem har besluttet at bygge Baltic Pipe?

Baltic Pipe blev godkendt i 2018 af den daværende energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt. Det var helt i tråd med, hvordan det er foregået ved andre store Energinet-anlægsprojekter, hvor ministeren af Folketinget har fået bemyndigelse til at godkende sådanne projekter. Baltic Pipe er blevet drøftet flere gange i Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg, hvor alle partier har plads. Energinet har deltaget på disse møder. Der hersker en misforståelse om, at det er Energinet, der har besluttet at bygge Baltic Pipe – men det er ikke korrekt. Energinet kan ikke selv træffe beslutning om at anlægge et projekt af den her størrelse.

EU-lovgivning sikrer, at der hvert andet år er et åbent vindue for nye, grænseoverskridende projekter. Der er flere lignende eksempler i Danmark, hvor Sverige eller Tyskland for eksempel har udvidet deres elnet, som har gavnet Danmark.

Kritikken går blandt andet på, at Baltic Pipe er blevet besluttet i al hemmelighed?

At Baltic Pipe skulle være en hemmelighed, kan jeg slet ikke genkende. I Energinet har vi haft travlt med at holde borgermøder, mødes med interessenter, stille op til interviews, deltage i debatarrangementer og meget mere. Vi har modtaget over 300 høringssvar og holdt møder med omkring 500 lodsejere. Alene i år har projektet været omtalt i medierne flere end 300 gange. Nogle fagfolk peger på, at debatten for to-tre år siden handlede meget om det russiske gasprojekt Nord Stream 2, og at medier ikke havde samme fokus på Baltic Pipe. Det kan godt være rigtigt, men det betyder jo ikke, at Energinet har hemmeligholdt Baltic Pipe.

Hvad koster det?

De samlede omkostninger til Baltic Pipe er beregnet til 12-16 milliarder kroner. Den danske del er cirka 6,5 milliarder kroner.

Kritikere hævder, at Baltic Pipe koster alle voksne danskere 2.000 kroner. Hvem betaler?

Det er en misforståelse. Jeg vil gerne understrege, at danske skattekroner ikke går til at betale Baltic Pipe.

Projektet betales 100 procent af brugerne af gasledningen gennem tariffer – det vil sige gasforbrugere i Polen og Østeuropa. Energinet Gas TSO har allerede kontrakter med brugere, der dækker omkostningerne.

Uden Baltic Pipe ville danske forbrugere og virksomheder i de kommende år kunne se frem til stigende gasregninger, fordi gasforbruget herhjemme falder. Dermed er der færre og færre om at betale de faste udgifter. Med Baltic Pipe tjener Danmark cirka to milliarder kroner netto.

Polen skal vel ligesom alle andre lande omstille til grøn energi. Hvorfor skal de så have en gasledning?

Det kan umiddelbart virke mærkeligt at bygge en gasledning i en tid, hvor alle er i gang med en grøn omstilling. Men vi bliver også nødt til at være realistiske. Polen skal ligesom resten af EU i mål med den grønne omstilling. Som det ser ud i dag, er et skift til 100 procent vedvarende energi på kort sigt bare ikke et reelt alternativ i Polen, hvor kul er afgørende for, at polakkerne kan holde varmen og har strøm i stikkontakten. Man kan sige, at polakkerne ikke har råd til at udleve den danske model for at gøre energisystemet grønt. De skifter fra kul til naturgas, som er billigt og giver meget store CO₂- reduktioner.

Var det ikke bedre at hjælpe Polen med at omstille til sol- og vindenergi?

Selv hvis Danmark hjalp Polen med at etablere sol- og vindenergi, ville det ikke være nok, for Polens elnet er slet ikke udbygget til at aftage og distribuere store mængder energi fra nye sol- og vindsystemer. Samtidig er der brug for en stabil energikilde til at supplere vind og sol på de dage, hvor det ikke blæser, og hvor solen ikke skinner. I Danmark har vi stærke el-udlandsforbindelser til vores solidariske naboer i EU, som sikrer vores stabile energiforsyning.

Polen er allerede godt på vej med for eksempel vindenergi, men det er ikke realistisk, hverken økonomisk eller i forhold til forsyningssikkerhed, at Polen går direkte fra kul til vind og sol. Det kræver mange års forberedelse. Det er værd at huske på, at vi i Danmark har brugt mindst 25-30 år på at komme til, hvor vi er nu. Selv om naturgas i sin nuværende form skal udfases, vil det stadig i mange år være en central energikilde mange steder i Europa.

Kan du forstå, at lodsejere og naboer er trætte af, at gasrøret skal graves ned hen over Danmark?

Ja, vi har i Energinet stor respekt for, at et stort infrastrukturprojekt som Baltic Pipe vækker modstand – ikke mindst hos de borgere, der får gasrør gravet ned på deres ejendom og hos naboer, der bliver berørt af støj og andre gener. Det er aldrig sjovt at være berørt af anlægsarbejder, når landets infrastrukturprojekter bygges. Det har vi stor forståelse for, men vi har også fået en opgave, som vi skal løse. På baggrund af møder med lodsejere, borgermøder og høringer har vi forsøgt at lægge ruten, så arbejdet generer færrest muligt. Vi har brugt en del ressourcer for, at folk skal mærke så lidt til Baltic Pipe som muligt.

Hvordan vil der se ud hen over Danmark, når Baltic Pipe er anlagt?

Landmændene kan stadig dyrke jorden hen over røret, når det er færdigt, og lodsejere kompenseres for deres tab. Langt de fleste steder vil projektet snart kun være synligt ved gule markeringspæle, som det kendes fra det eksisterende gasnet. Jorden eksproprieres efter gældende lovgivning, og vi aftaler med hver enkelt lodsejer, hvordan vi skal efterlade arealerne. Eneste undtagelse er naturligvis det areal på Sydsjælland, hvor vi bygger en kompressorstation, men her har vi lovet at gøre ekstra meget ud af beplantningen rundt om stationen.

Det er et led i regeringens nye klimaaftale, at naturgas skal udfases. Hvordan hænger det sammen med Baltic Pipe?

Selv om naturgas i sin nuværende form skal udfases, vil det stadig i mange år være en central energikilde mange steder i Europa. Men det kan også være en trædesten mod et helt grønt energisystem. Det danske gasnet er en vigtig del af den grønne omstilling, fordi vi efterhånden omstiller til grønne gasser/biogas. Således er der i dag cirka 20 procent biogas i det årlige danske gasforbrug. Og på sigt kan Power to X (hvor grøn strøm omdannes til brint og andre grønne brændsler) gøre gassystemet mere grønt.

Er Baltic Pipe ikke omfattet af kravet om klimaneutralitet i 2050?

Jo, Baltic Pipe skal ligesom resten af det danske og europæiske energisystem være klimaneutralt i 2050. Det er en kæmpe udfordring for hele energisektoren, men samtidig er der en rivende udvikling i gang. Så det er for tidligt at sige, om den gas, der kommer til at løbe i det europæiske gassystem i 2050, bliver gas, hvor CO₂ er fjernet, lagret eller brugt til andre formål, eller om det er andre typer af gas. Nordmændene, som leverer gassen til Baltic Pipe, arbejder ihærdigt på at gøre naturgassen klimaneutral.

Hvad tænker du om modstanden mod projektet?

Vi arbejder meget aktivt på at komme i dialog med modstanderne. Det er naturligvis helt i orden at være imod, så længe debatten foregår på et korrekt og sagligt grundlag. Vores ønske er at gennemføre projektet i god overensstemmelse med især lodsejere og naboer, som er direkte berørt af Baltic Pipe. Vi har gennem hele projektet haft fokus på dialogen, og vi stiller altid gerne op til en snak eller debat.