Der er blevet slidt godt på gummistøvlerne hos Energinets medarbejdere, der har stået for ekspropriationen på de omkring 210 km jord, hvor Baltic Pipe skal ligge. Efter halvandet år var den 23. februar sidste dag i marken, hvor kommissarius for øerne gennemførte ekspropriationen på den sidste strækning. Dermed er alle rettighederne på plads til at anlægge og drive Baltic Pipe på tværs af Danmark.

Landinspektørerne Ole Daugaard Buhl og Hans Vognsen fra Energinet, har sammen med deres kollegaer tilbragt 85 dage i marken på såkaldte besigtigelses- og ekspropriationsforretninger det seneste halvandet års tid.

”Vi er blevet taget godt imod hos langt de fleste lodsejere, selvom mange naturligt ikke har lyst til at have projektet på deres ejendom. Og vi har selvfølgelig fået spørgsmål til projektet både af overordnet karakter om hvorfor vi overhovedet skal til at bygge en ny gasledning men også af anlægsteknisk og erstatningsmæssig karakter. Derfor er det også vigtigt, at vi viser respekt og har forståelse for, at det er folks ejendom, når vi kommer ud på ekspropriationsforretning”, fortæller Hans Vognsen.

Og det er følsomt for mange, når staten foretager et indgreb i den private ejendomsret på fællesskabets vegne. Derfor ligger der også et stort arbejde bag med at beskrive og dokumentere projektet og de konkrete løsninger, linjeføringen på den enkelte lodsejers jord, håndtering af dræn og ikke mindst, hvilke begrænsninger det betyder for lodsejernes muligheder for eksempelvis at bygge tæt på gasrøret. For hovedprojektleder Søren Juul Larsen er afslutningen af ekspropriationen en vigtig milepæl i Baltic Pipe.

”Det er helt afgørende, at vi nu har afsluttet ekspropriation på hele projektet i Danmark. Og det er virkelig vigtigt for Energinet, at vi har gjort det på en ordentlig måde i god dialog med lodsejerne. Jeg vil også gerne kvittere for den konstruktive tilgang, vores folk er blevet mødt med. Selvom mange lodsejere har været utilfredse med projektet, så har langt de fleste været imødekommende og haft fokus på at finde gode løsninger sammen med os. Det sætter vi stor pris på”.

Fokus på dræn og strukturskader

For de fleste lodsejere er deres jord ikke kun deres ejendom – det er også deres produktionsapparat og livsgrundlag. Størstedelen af lodsejerne er nemlig landmænd, og hos dem har særligt to emner været øverst på dagsordenen: Dræn og strukturskader.

”Vi fik tidligt lavet en folder sammen med landboforeningerne på tværs af Danmark. Folderen beskriver, hvordan vi håndterer de her problemstillinger, som selvfølgelig er meget vigtige for landmændene. Den har vi brugt meget, når vi har været på besigtigelses- og ekspropriationsforretning, og vores kollegaer har haft den med ud til møder med lodsejerne. Men der har da også været mange spørgsmål undervejs, hvor vi måtte tilbage og drøfte specifikke problemstillinger med kollegaer i projektet, fortæller Hans Vognsen.

Inden anlægsarbejdet har Energinet indsamlet oplysninger om dræn gennem Hedeselskabets arkiver og gennem dialog med lodsejer. Når arbejdet er afsluttet, retableres alle dræn, inden området igen overdrages til lodsejer. Undervejs i arbejdet med Baltic Pipe har Energinet forhøjet erstatningen for strukturskade, så den gerne skulle svare til de faktiske skader, landmændene kan forvente efter anlægsarbejdet.

Corona udfordrede en stram tidsplan

Da ekspropriationsprocessen på Baltic Pipe begyndte i efteråret 2019, var der ingen, der havde hørt om coronavirus. Til gengæld havde Hans Vognsen og hans kollegaer taget hul på et travlt program, der over det næste halvandet år skulle bringe dem tværs over Danmark.

” Tidspresset har fyldt rigtig meget, fordi vi har haft en stram deadline, så anlægsarbejdet kunne komme i gang til tiden. Det blev bestemt ikke bedre, da hele Danmark blev ramt af corona”, siger Hans Vognsen.

Kort efter Danmark lukkede ned, blev de næste fem ekspropriationsforretninger aflyst, og der var stor usikkerhed om hele processen:

”Det så sort ud, da de første møder blev aflyst, men kommissarius for øerne har været meget fleksibel og løsningsorienteret og vi fik i et allerede tætpakket program aftalt nye datoer, således ekspropriationerne kunne gennemføres uden større forsinkelse. Forretningerne blev gennemført hos den enkelte lodsejer eller på en offentlig parkeringsplads med god afstand og masser af håndsprit. På et tidspunkt var forsamlingsforbuddet på 10 personer, så en gang imellem måtte en eller flere af os fra Energinet eller kommissionen træde væk, så vi holdt os på den rigtige side”, fortæller Hans Vognsen.

Erstatning og retssag

Det er ikke alle lodsejere, der har taget stilling til den erstatning, de har fået tilkendt af ekspropriationskommissionen. En del har valgt at bringe spørgsmålet om erstatningens størrelse for den uafhængige taksationskommission, der skal behandle sagen.

”Der kan være utilfredshed med erstatningens størrelse generelt, eller lokale forhold på en ejendom, som man ikke mener, der er taget højde for. Og så er det fint, at man kan indbringe det for en uvildig instans, der kan vurdere, om erstatningen er, som den skal være”, siger Hans Vognsen.

Hvis lodsejerne også er uenige med taksationskommissionens afgørelse, kan de som en sidste mulighed indbringe afgørelsen for domstolene.

En gruppe lodsejere har efter de første ekspropriationer valgt at stævne Energinet. De mener ikke, at Baltic Pipe er nødvendig og gavner Danmark og almenvellet, og at der derfor ikke kan eksproprieres jord til gasrørledningen. Sagsøgerne stiller også spørgsmålstegn ved, at Baltic Pipe anlægges med såkaldt ”fuld tilstedeværelsesret”, som også har været brugt i forbindelse med anlæggelsen af de omkring 1.000 km gastransmissionsnet, som Energinet driver i dag.

Læs mere om retssagen her