VIDEO: 35 km rør på plads på Fyn

Se video fra arbejdet med at installere Baltic Pipe på Fyn.

 

På Fyn skrider arbejdet med at bygge Baltic Pipe støt fremad. Bortset fra et par kortere vanskelige strækninger, hvor arbejdet stadig er i gang, er størstedelen af røret på de 40 km fra Nyborg til Brylle sydvest for Odense lagt i jorden. I videoen kan du se hvordan arbejdet med at installere rørledningen foregår. Her fortæller ingeniør i Energinet, Theis Barnholdt, om hvordan processen med at lægge rørene i rørgraven og svejse dem sammen foregår – på fagsprog kaldet lowering-in. Arbejdet foregår med de karakteristiske sidebooms – specialdesignede kraner, der langsomt men sikkert kan sænke røret ned i rørgraven og holde det på plads, indtil det er svejset sammen.

Arbejdet på Vestfyn afsluttes i 2022

Arbejdet med at installere Baltic Pipe på Vestfyn må dog vente til starten af næste år, hvor en ny miljøtilladelse ventes at ligge klar. Den oprindelig plan var, at arbejdet på tværs over Fyn skulle afsluttes i år, men Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse i slutningen af maj i år om at sende projektets miljøtilladelse fra 2019 til fornyet behandling, betyder at arbejdet fra Brylle til Middelfart først kan sættes i gang i 2022.

Kontakt

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.