Billedet viser servicebygningen og i baggrunden administrations- og lagerbygningen
Billedet viser servicebygningen og i baggrunden administrations- og lagerbygningen.

Arbejdet på den nye kompressorstation skrider godt fremad

Alle bygninger på stationsområdet er rejst, og vi arbejder frem mod at kunne sætte gas på anlægget til sommer.

Byggeriet af den nye kompressorstation ved Everdrup skrider godt fremad. Alle bygninger og store konstruktioner til for eksempel oliekølere, gaskølere og filtre er nu rejst.

Det arbejde, der foregår nu, er blandt andet opsætning af permanent hegn omkring stationsområdet. På bygningerne bliver der monteret beklædning i forskellige udformninger, blandt andet i bronze-farver.

En del af betingelsen for miljøgodkendelsen er, at der skal etableres en hasselmusbro over Krobækken. Denne bro er på vej og sættes op af en lokal entreprenør. Der er planlagt beplantning omkring hele kompressorstationen i 2022, og vi kigger lige nu på, om der er planter, som er særligt gode for hasselmusene.

Natarbejde – i mindre grad

Planen er, at der skal sættes gas på anlægget til sommer. Vi har travlt med at blive færdige, og derfor kan der i mindre grad være natarbejde på byggepladsen – dog ikke støjende aktiviteter. Om dagen kan der i denne tid forekomme støj – en slags brag. Det er på grund af rensning af rørene og helt efter planen.

Når vi har fået gas på anlægget til sommer, vil vi stadig have byggeplads på stedet i et godt stykke tid fremover, fordi der er mange mindre arbejdsopgaver, som skal færdiggøres. Det vil dog være en mindre byggeplads med færre maskiner og mindre lastbilkørsel.

Byggeriet af kompressorstationen har fået ny projektleder, Mikael Pedersen. Se hans kontaktinformationer til højre for denne nyhed.

Billedet viser et kig ud over byggepladsen med blandt andet oliekølerne.
Et kig ud over byggepladsen med blandt andet oliekølerne.

Kontakt

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.