Baltic Pipe Lillebaelt

Arbejdet i Lillebælt skrider godt fremad

Styrepælene er fjernet, og der bliver nu fyldt sten oven på røret

Gasrøret ligger nu, hvor det skal, på bunden af Lillebælt. Styrepælene syd for Fænø har derfor opfyldt deres formål, og de blev fjernet i uge 39.

Lige nu arbejder entreprenøren Boskalis med at fylde sten oven på røret. Arbejdet skrider godt fremad, og på dybt vand er det afsluttet. Derfor har det store fartøj ”Flintstone” forladt Lillebælt. På lavt vand og helt inde ved stranden, både på Jyllandssiden og Fynssiden, mangler der endnu at blive fyldt nogle sten på. Forventningen er, at arbejdet med sten bliver afsluttet i næste uge.

Vi er nu så langt med projektet, at vi er i gang med at rydde op og genetablere arealet på dele af byggepladsen på Jyllandssiden. Da grus m.v. skal køres væk fra stedet, giver det øget trafik i en periode.

Oprydning og reetablering på Fynssiden forventes at begynde i slutningen af oktober.

Kontakt

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.