3D-visuelisering af styrepælene der skal etableres syd for Fænø.
3D-visuelisering af styrepælene der skal etableres syd for Fænø.

Boblegardiner skal passe på marsvin i Lillebælt

Luftbobler og stenrev er blandt de tiltag, der skal sikre hensyn til Lillebælts mange beboere under vandet, når Energinet i 2020 skal bygge Baltic Pipe på tværs af Lillebælt.

Lillebælt er et unikt naturområde med en alsidig natur og et rigt og varieret dyreliv. Området, der rummer en af verdens tætteste bestande af marsvin, blev i 2017 udnævnt til national naturpark. Lillebælt er også et rekreativt område for tusindvis af mennesker, der bruger bæltet til alt fra lystfiskeri til kajakroning og kapsejlads.

Derfor er det vigtigt at tage hensyn til naturen, når gasrørledningen Baltic Pipe i sommerhalvåret 2020 skal krydse de omkring fire kilometer over Lillebælt fra Gl. Ålbo på Jyllandssiden til Skrillinge Strand på Fyn.

En af de eksperter, der har arbejdet med at sikre, at anlægsarbejdet tager hensyn til det særlige naturområde, er projektleder Jeppe Hjelmsted Floor:

”I Energinet har vi en generel tilgang, der hedder, at når vi forlader et område, skal det være genetableret. Det gælder også for Baltic Pipe i Lillebælt. Det betyder, at vi genopretter området, inden vi er færdige, så dyr og planters levesteder får mulighed for at genoprette sig selv, og hav-planter, undervandsinsekter og fisk igen kan indtage området”, siger Jeppe Hjelmsted Floor.

Stenrev bliver hjem for planter og fisk

Inden Baltic Pipe kan lægges på havbunden på Lillebælt, graves der en rende på tværs af bæltet til rørledningen. De steder, hvor der allerede er stenrev, flyttes stenene midlertidigt, så de kan sættes tilbage efter, at rørledningen er installeret. Arbejdet afsluttes med genetablering af sten-rev på bunden, der kan danne underlag for havplanter.

”Det er vigtigt for planter og dyreliv, at der også er et hårdt underlag, som f.eks. et stenrev, hvor mange typer af havplanter kan sætte sig fast og gro. De bliver hjemsted for havinsekter, som kan leve imellem planterne, og de danner igen fødegrundlag for, at mindre fisk kan leve og søge føde mellem planterne. På den måde er stenrevet vigtigt for hele fødekæden fra havplanter til store fisk. Og i sidste ende også for lystfiskere og dykkere, der bruger Lillebælt ”, siger Jeppe Hjelmsted Floor.

Området ved Gl. Ålbo er et yndet mål for dykkere, der nyder de store dybder i bæltet og det varierede plante- og dyreliv på havbunden.

”Der er ingen tvivl om, at anlægsprojektet vil påvirke mulighederne i en del af Lillebælt i den periode, vi arbejder i 2020, men når stenrevet er etableret, viser erfaringen, at planter og dyr hurtigt finder vej igen”, siger Jeppe Hjelmsted Floor.

Hensyn til sæler og marsvin

Havpattedyr som sæler og marsvin er følsomme over for støj i vandet. Det er umuligt at undgå støj i forbindelse med anlægsarbejder på vandet, men Energinet har taget en række tiltag for at minimere støjen og effekten på sæler og marsvin.

”Det handler både om at minimere den støj, vi sender ud under arbejdet og om at give pauser i arbejdet, så marsvin og sæler kan bevæge sig igennem i Lillebælt uden at de bliver generet af anlægsarbejdet. Vi har minimeret antallet af pæle og spunsvægge, og for at give havpattedyrene ro rammer vi ikke pæle og spuns om aftenen og natten. For at tage hensyn til marsvinenes yngletid bliver der desuden ikke rammet pæle og spuns i hele juli.”

Det er også vigtigt at advare marsvin og sæler om støjen, så de har mulighed for at søge væk fra området, så man undgår, at de får høreskader.

”Når vi rammer pæle og spuns, så starter vi stille op, så havpattedyrene bliver advaret og trækker væk. Under arbejdet er der en observatør, hvis eneste opgave er at se efter marsvin og sæler og stoppe arbejdet, hvis de er for tæt på”, siger Jeppe Hjelmsted Floor.

En af de nye og avancerede teknologier, som Energinet tager i brug ved etableringen af Baltic Pipe i Lillebælt, er såkaldt dobbelte boblegardiner, der lydisolerer støjen fra de pæle, der bliver rammet i undergrunden.

”Særligt luft har vist sig at være enormt effektivt til at lydisolere under vand. Derfor har man udviklet luftslanger, som man vikler om pælene, og som indhyller pælene i to tætte lag bobler, mens de bliver rammet ned. Det giver en markant støjreduktion, så støjen fra arbejdet ikke bliver så voldsom for marsvin og sæler”, siger Jeppe Hjelmsted Floor.

Anlægsarbejdet ved krydsningen af Lillebælt begynder i marts 2020 og forventes afsluttet til oktober samme år. Lillebælt, Fænø Sund og Gamborg Fjord er åbent for færdsel i hele perioden, men der skal holdes sikker afstand til installationsskibene.

Læs mere om, hvordan anlægsarbejdet på Lillebælt foregå her

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.