Rørledningen er på vej tværs over Lillebælt

På trods af en mindre forsinkelse er Baltic Pipe i gang med at blive trukket over Lillebælt

 

Arbejdet med at trække røret gennem Lillebælt fra Jyllandssiden til Fynssiden er nu i gang. Den fire km lange krydsning var planlagt til at tage godt en uge, men på grund af nogle tekniske udfordringer, er arbejdet blevet lidt forsinket i forhold til den oprindelige plan. Derfor forventer Energinets entreprenør at trækket er gennemført i begyndelsen af uge 37.

Det er en kompliceret teknisk proces at trække det tunge gasrør over Lillebælt, og arbejdet er afhængigt af, at maskiner og anden teknik fungerer, som det skal. Samtidig er arbejdet på havet følsomt over for vejr- og strømforhold i Lillebælt. Det betyder, at arbejdet skal gennemføres hurtigst muligt, hvilket indebærer arbejde døgnet rundt.

I denne video, der er optaget inden trækningen af røret begyndte, kan du se mere om hvordan arbejdet foregår og det store trækspil, der er placeret på byggepladsen på Fynssiden.

 

Kontakt

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.