Forslag til linjeføring ændret to steder

    

Energinet har nu fastlagt det endelige forslag til linjeføring af den kommende 400 kilovolt forbindelse mellem Endrup og grænsen.

Det er sket efter at have indhentet forslag og ønsker fra borgerne i projektområdet i flere omgange. Første gang i september 2019, da det første forslag til linjeføring blev lagt frem. Anden gang da det justerede forslag blev offentliggjort i januar 2020. Siden det første forslag til linjeføring er antallet af borgere med bolig mindre end 280 meter fra luftledningen reduceret fra 126 til 99.

ÆNDRINGER PÅ TO STRÆKNINGER

På baggrund af bemærkningerne til det justerede forslag har Energinet ændret forslaget til linjeføring to steder:
På en godt 4 km lang strækning mellem Ribe og Gredstedbro flyttes linjeføringen ca. 800 meter længere mod øst til et område, hvor der er færre boliger.

Ved Øster Gasse flyttes linjeføringen også længere mod øst på en godt 3 km lang strækning. Herved tages der både hensyn til planerne om at producere medicinsk cannabis øst for Øster Gasse og de borgere i området, som helt fra begyndelsen har ønsket ledningen flyttet over i et område med færre ejendomme.

Antal husstande, der kan få luftledningen under 280 meter fra deres bolig

Antal meter mellem bolig og luftledning/ Antal berørte husstande

Oprindeligt forslag,

september 2019  

 

Justeret forslag,

januar 2020

 

Endeligt forslag,

marts 2020

 0-80 meter  21  15  14
 80-280 meter  105  91  85
 I alt  126  106  99

 

Kontakt

Det videre arbejde

I løbet af april færdiggør Energinet miljøkonsekvensrapporten med Energinets forslag til linjeføring, hvorefter den sendes til Miljøstyrelsen. Forventningen er, at anden offentlighedsfase afholdes i efteråret 2020. Her vil der igen blive lejlighed til at kommentere projektet, herunder linjeføringen. I forbindelse med anden offentlighedsfase inviterer Energinet til borgermøder.

Udstedelse af landsplandirektiv og VVM-tilladelse for den nye 400 kilovolt forbindelse mellem Endrup og grænsen forventes i første kvartal 2021.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.