Danmark og resten af Europa er midt i en grøn omstilling, hvor der skal indpasses mere vedvarende energi fra vind og sol i energisystemerne. Det betyder, at meget mere strøm kommer som vinden blæser og solen skinner, og derfor skal de elektriske motorveje - transmissionsnettet – udbygges. Vi har brug for at kunne transportere meget mere strøm over længere afstande.

Når det fx blæser kraftigt, skal den store mængde vindenergi kunne udnyttes og transporteres ud til forbrugere i en anden landsdel eller et naboland. Og når det er vindstille, skal forbrugerne omvendt kunne dækkes ind og forsynes med energi fra andre kilder, fx sol, vand eller traditionelle kraftværker.

Hvis den grønne omstilling skal gennemføres, samtidig med at den høje forsyningssikkerhed opretholdes, er det derfor nødvendigt med kraftige forbindelser både internt i Danmark og til vores nabolande. Vi kan ikke isolere os, når vi gør os afhængige af vedvarende energi. For selv om den er vedvarende, så er den ikke konstant og ikke altid helt tilregnelig. Det medfører, at vi skal sørge for en robusthed på anden måde.

Derfor er der de senere år lavet en ny kraftig ryggrad i det jyske elnet, 400 kV-forbindelsen mellem Tjele ved Viborg og Kassø ved den dansk-tyske grænse – en 175 km lang luftledning, som er forbundet med en ny elforbindelse til Norge, og som inden længe bliver forstærket over landegrænsen og det tyske højspændingsnet.

Udbygningen af vindenergi i Nord- og Vestjylland og Vesterhavet er gået hurtigt og ventes at fortsætte i de kommende år. Energien skal kunne samles op, hvor den produceres, og sendes videre til forbrugerne, ikke bare i nærområdet, men til andre dele af Danmark og nabolandene. Med de planlagte havmølleparker på Horns Rev 3 og Vesterhav Syd og Nord er det nuværende højspændingsnet i Vestjylland ikke stærkt nok. Nettet er allerede ved at sande til, og der er brug for en ny 400 kV forbindelse til at overføre den strøm, der vil blive produceret i de planlagte vindudbygninger. En 400 kV-forbindelse vil løse det nuværende behov, men den vil også være fremtidssikret, hvis der som forventet udbygges med endnu mere havvind i Nordsøen i årene, der kommer.

I business casen, der blev lavet i 2015, er der undersøgt en alternativ løsning, hvor der i stedet for en 400 kV-forbindelse lægges flere (tre) parallelle 150 kV kabelsystemer. Den løsning blev fravalgt, da den kun lige ville kunne løse datidens behov og slet ikke var fremtidssikret. Siden er beslutningen om at opføre de to kystnære vindmølleparker ved vestkysten kommet til.

Nettet udbygges også andre steder i landet end i Vestjylland. Energinet er pt. i gang med at udskifte en 220 kV luftledning fra transformerstation Kassø vest for Aabenraa til den dansk-tyske grænse ved Frøslev med en ny 400 kV luftledning. Anlægget er en fortsættelse af elnettets jyske rygrad, som forbinder Danmark med norden og Nordtyskland. Der anlægges 30 km 400 kV luftledning med to ledningssystemer på hele strækningen. Anlægsarbejdet påbegyndes foråret 2019, og det sættes i drift i 2020.

I dag er de længste 400 kV kabellagte vekselstrømsstrækninger i Danmark ca. 12 km lange. Det gælder en strækning mellem Ishøj og Avedøre samt under Lillebælt. Derudover er en strækning på omkring 17 km under etablering mellem station Hovegård og station Ishøj på Sjælland.

Øvrige eksempler på partiel kabellægning i 400kV-nettet er linjen mellem Kassø og Tjele: 2,5 km ved Vejen, 4,5 km ved Engesvang (Bølling Sø) og 2 km ved Nørreådalen. Linjen Aarhus-Aalborg: 5 km ved krydsningen af Gudenåen, 3 km ved krydsningen af Mariager Fjord og 8 km gennem Indkildedalen syd for Aalborg.

På strækningerne Endrup-Idomlund og Endrup-grænsen er der budgetteret med op til ca. 10 % kabellægning. Energi- Forsynings- og Klimaministeren har bedt Energinet om at udarbejde en teknisk rapport, hvor det belyses og begrundes, hvad de tekniske grænser er mht. kabellægning for de aktuelle projekter indenfor den givne tidsramme. Desuden skal øvrige tekniske løsninger vurderes og undersøges.

Det er en myte, at der kabellægges på Sjælland eller Fyn men ikke i Vestjylland.

Der kabellægges ikke noget på Sjælland, som svarer til projekterne i Vest- og Sønderjylland. I de sjællandske 400-kV projekter, er der ikke behov for så store energioverførsler. Derfor er der kun behov for et enkelt kabel, mens der i Vest- og Sønderjylland vil være behov for flere parallelle kabler, hvor delstrækninger skal kabellægges. Samtidig drejer det sig om meget kortere strækninger på Sjælland.

Den igangværende 400 kV kabellægning ved Ishøj består kun af et enkelt kabelsystem med en forventet længde på ca. 17 km. 400 kV kabelforbindelsen under Øresund, som er ved at blive reinvesteret, er ca. 8 km lang og består også kun af et enkelt system.

En jævnstrømsforbindelse kan ikke bruges på samme måde som en vekselstrømsforbindelse. En jævnstrømsforbindelse kan sammenlignes med en sekssporret motorvej uden til- og frakørsler. Jævnstrømsforbindelser er gode til at flytte strøm over meget lange afstande. Men selv om jævnstrømsforbindelser kan etableres i både nedgravede kabler og som luftledninger, så er det ikke det, der er behov for i Vest- og Sønderjylland. Der er brug for en vekselstrømsløsning, hvor der undervejs er ”til- og frakørsler”, som kan opsamle og distribuere strøm.

Derfor har Energinet heller ikke foreslået at lægge jævnstrømskabel i jorden eller i et søkabel langs kysten.

En jævnstrømsforbindelse ville desuden kræve, at der i hver ende og ved hver ”tilkørsel” og ”frakørsel” skulle opføres en stor omformerstation, som ville gøre det samlede anlæg meget dyrt.

Jævnstrøm vil heller ikke på et andet punkt dække det behov, der er brug for i det vestdanske elsystem. Hvis der skulle opstå en fejl på den planlagte Viking Link forbindelse til England, så den pludseligt faldt ud, vil der være behov for, at der i samme splitsekund kan trækkes på det øvrige europæiske elnet – altså ”hentes reserver” i Tyskland. Muligheden for at trække på hjælp er en vigtig forudsætning for at etablere Viking Link. Der er ingen sikkerhed for, at en jævnstrømsforbindelse mellem Danmark og Tyskland vil kunne løse opgaven med at yde tilstrækkelig støtte i tilfælde af fejl på Viking Link. Hvis der ikke er en sikker forbindelse, som reagerer momentant, vil en fejl på Viking Link dermed kunne medføre, at det øvrige elnet blev ”trukket med ned” – og gik i sort. Denne problematik vil blive undersøgt nøjere i den tekniske redegørelse, som energi-, forsynings- og klimaministeren har bestilt hos Energinet.

 

Det er rigtigt, at det tyske transmissionsnet bliver udbygget med nedgravede jævnstrømskabler. Der er tale om kabler, der skal transportere strøm over meget lange afstande, typisk fra Nordtyskland, hvor der er stor produktion fra vindmøller og solceller, til store forbrugsområder i Midt- og Sydtyskland. En sådan forbindelse giver mening i Tyskland, hvor der er et stort sammenhængende og forgrenet 400 kV luftledningsnet, som giver det europæiske højspændingsnet en naturlig robusthed overfor utilsigtede hændelser, mens et jævnstrømsanlæg i et lille system som det danske ikke vil bidrage til denne nødvendige robusthed. De eksisterende jævnstrømsforbindelser mellem Danmark og Norge eller Østdanmark og Tyskland, anvendes til at forbinde vekselstrømssystemer, der ikke svinger i takt.

Jævnstrømssystemer har ingen mulighed for undervejs at opsamle energi eller distribuere energi på vejen imellem endepunkterne. Det er netop det, der er behov for langs Vestkysten, og derfor er jævnstrømskabler ikke en løsning her. Emnet vil blive yderligere belyst i den tekniske redegørelse, som energi-, forsynings- og klimaministeren har bestilt hos Energinet.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har bedt Energinet lave en teknisk redegørelse, der skal afklare, om behovet for netudbygning i Vest- og Sønderjylland kan løses på andre måder end med 400 kV luftledninger. Rapporten skal efterfølgende vurderes af udenlandske eksperter, så der ikke efterlades tvivl om, hvad der teknisk kan lade sig gøre og ikke lade sig gøre.

Hvis der bl.a. på baggrund af denne rapport ændres i den tekniske løsning, kan det betyde, at der skal laves ekstra miljøundersøgelser til miljøkonsekvensvurderingen. Derfor forventes VVM-processen at blive forlænget med 6-9 måneder. Det vil sige, at 2. offentlighedsfase kommer til at ligge i anden halvdel af 2019.

På borgermøderne har Energinet sagt:

”Vi kan godt bygge, men er i tvivl om, hvorvidt vi kan drive det.”

”Vi ønsker ikke at sætte et tog på skinnerne, som ikke kan køre.”

”Ingen i verden har så lange 400kV kabler i drift i et transmissionsnet.”

”Vi vil gerne understrege, at det ikke kun er et spørgsmål om økonomi, der er også en usikkerhed, om vi kan drive det.”

Dette kunne være udtrykt tydeligere. Der kom en masse spørgsmål fra lodsejere, der ikke ønsker luftledninger. De spurgte til, hvordan en nedgravet kabelløsning ville se ud, og hvad den ville kræve. Det blev der svaret på, ligesom det undervejs blev gentaget: ”Vi kan godt bygge, men er i tvivl om, hvorvidt vi kan drive det”. Svarene har dog hos nogle efterladt et indtryk af, at det var to ligeværdige tekniske løsninger og blot et spørgsmål om penge. Det er det ikke. Energinet anser det for yderst risikofyldt at lave en nedgravet 400 kV-forbindelse på hele strækningen. Der er ikke fuldt kendskab til, hvordan det vil virke, og om det vil have uheldige konsekvenser for det øvrige elnet. Der er ingen i verden, der har erfaringer med så lange 400 kV-forbindelser i et transmissionsnet som det danske.

Energi- Forsynings- og Klimaministeren har bedt Energinet om at udarbejde en teknisk rapport, hvor problemstillingerne belyses og det begrundes, hvad der er teknisk muligt mht. kabellægning af de aktuelle strækninger.

Huspriserne vil blive påvirket negativt, hvor luftledninger etableres. Derfor vil der blive udbetalt erstatning for dækning af værditabet. Erstatningens størrelse afhænger af boligens handelsværdi og afstanden mellem bolig og elledning. Erstatningen vil blive beregnet ud fra de principper, der fremgår af Landsaftalen, der er indgået mellem SEGES (Landbrug & Fødevarer), Dansk Energi og Energinet. Handelsværdien fastlægges af 1-2 ejendomsmæglere. Der er mulighed for at tilbyde erstatning for tabt herlighedsværdi, hvis denne ikke indgå som en del af handelsprisen.

Energinet har gennemført tilsvarende projekter og lavet erstatningsaftaler med lodsejere og naboer (Kassø-Tjele, 166 km, 2011-2012 samt Kassø-Frøslev, 30 km, 2017-2018). I de tilfælde, hvor der ikke er indgået frivillige aftaler, er der gennemført voldgifter, taksationsforretninger og ekspropriationer, som viser, at Energinet tilbyder fuld erstatning for værditab for boliger tæt på 400 kV luftledninger.

Er boligen beliggende mindre end 80 m fra nærmeste ledning, tilbyder Energinet jf. Landsaftalen at købe hele ejendommen til den aktuelle handelsværdi (fastsat inden ledningen etableres). Overtagelsestilbuddet står ved magt indtil et år efter idriftsættelsen af anlægget. Hvis man ikke ønsker at sælge ejendommen til Energinet, tilbydes en erstatning på 50-75 % af boligens handelsværdi.

Ligger boligen mellem 80 og 280 m fra nærmeste ledning, tilbydes en erstatning fra 50 % ved 80 m faldende til 0 % ved 280 m. Det betyder, at personer med boliger, der ligger længere væk end 280 m, ikke tilbydes erstatning. Dette begrundes i dansk retspraksis, som opererer med en naboretlig tålegrænse. Hvad en nabo skal tåle, beror på de fysiske forhold – generne sammenholdt med ejendommen. Der har indtil nu ikke været kendelser, der har pålagt Energinet at udbetale erstatninger til boliger beliggende i en større afstand fra luftledninger end 280 m.

Den tabte herlighedsværdi, der knytter sig til konkrete ejendomme, bliver erstattet i henhold til Landsaftalen (efter en skønsmæssig vurdering fra skovspecialister, ejendomsmæglere m.fl.). Værdien af uberørt natur (herlighedsværdien), som er fælles for mange, og som alle har glæde af, udbetales der normalt ingen erstatning for tabet af. Her henvises til den naboretlige tålegrænse. I miljøkonsekvensvurderingen behandles disse aspekter også, og myndighederne har mulighed for at stille vilkår i VVM-tilladelsen for at minimere påvirkningen.

På nogle strækninger findes der i dag en 150 kV luftledning, som efter idriftsættelsen af den nye 400 kV luftledning vil blive fjernet. Der vil være en merpåvirkning på omgivelserne pga., at 400 kV anlægget er væsentlig større end det nuværende anlæg. Merpåvirkningen søges minimeret ved at anvende master, der ikke er højere end de nuværende master. Se visualiseringen nedenfor.

Nuværende 150 kV luftledning ved Ølgod	Visualisering af 400 kV luftledning med samme placering som nuværende luftledning

I den godkendte business case er der for kabelalternativerne for Endrup-Idomlund og ledningen Endrup-grænsen ikke indregnet nedtagning af eksisterende 150 kV luftledninger.

Når man bygger nye elforbindelser, hvor mere el kan flyde over grænser, medfører det ikke, at det begynder at blæse mere, eller at solen begynder at skinne mere. Vi kan ikke skrue mere op for vindproduktionen eller solcelleproduktionen, før der bliver bygget flere vindmøller eller nye solcelleanlæg. Derimod kan eksisterende kraftværker her og nu øge produktionen.

Med det nuværende produktionsapparat i Europa viser beregninger, at en stor del af strøm-men til Viking Link i første omgang vil komme fra tyske kraftværker. Men produktionsapparatet er under forandring. Med de danske (og udenlandske) planer om udbygning med vindkraft, vil situationen blive en anden fremover.

Etableringen af Viking Link vil skabe en efterspørgsel efter billig strøm, som kan sælges i England. Markedet og priser afgør, om strømmen bliver produceret på kulkraftværker i Tyskland, danske kraftværker, vindmøller eller noget helt fjerde. Vi forventer, at øget efterspørgsel vil medføre nye investeringer i bl.a. vindenergi, som vil være konkurrencedygtigt med kul og dermed på sigt vil strømmen i forbindelsen blive mere og mere grøn. Og hvis vi kan lave billig vindenergi, er det os, der kommer til at sælge, og så bliver den transporterede strøm både grøn og en god forretning for Danmark.

Beslutningsgrundlaget og prisberegningerne baserer sig på de fremskrivninger, som normalt anvendes. Der er lavet følsomhedsanalyser på beregningerne som godtgør, at det vil være en god forretning for Danmark at etablere forbindelsen til England.

Nej, projekterne er også vigtige for forsyningssikkerheden. Indpasningen af mere sol og vind i energisystemerne betyder, at det er nødvendigt med stærke transportveje for at skabe balance mellem produktion og forbrug af el, også på tværs af lande. Klimavenlig elproduktion er et internationalt anliggende.

Vi ser desuden ind i en fremtid, hvor vi forventer et stigende elforbrug med fx flere elbiler, elektrificering af tognettet, datacentre mv.. Det betyder, at der i Danmark bliver et stigende behov for vores egen vindenergi, som nødvendigvis skal samles op der, hvor den produceres.

Hvis vindudbygningen i Nordsøen stoppes og planerne om Viking Link droppes, så er der ikke her og nu brug for Vestkystforbindelsen (Endrup-grænsen), men der vil stadig være brug for at forstærke det vestjyske elnet. Den stigende mængde vindenergi skal transporteres væk, og nettet kan ikke klare yderligere.

Generelt er der i fremtiden brug for flere og stærkere forbindelser. I 2017 leverede vind og sol, hvad der svarer til 45,8 procent af danskernes elforbrug. Udviklingen er gået hurtigt, men der er stadig lang vej til den politiske målsætning om 100 % vedvarende energi i 2050. Derfor er udviklingen i bæredygtig energi ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi skal udbygge transmissionsnettet eller forbruge strømmen lokalt. Der er brug for begge dele - både at udbygge elnettet og skabe løsninger, hvor strømmen bliver brugt mest hensigtsmæssigt.

Da vinden blæser mest i Nordsøen og Vestjylland, er det sandsynligt, at dette område igen ville blive involveret, når nye mølleparker skal bygges. Det kan blive vanskeligt at finde andre løsninger, der ligesom Viking Link både kan sikre, at meget mere vindenergi indpasses, og at der gives et milliardoverskud til Danmark.

Viking Link og Vestkystforbindelsen giver et samfundsøkonomisk milliardoverskud til Danmark. Vi kan eksportere mere til højprisområdet England, og det er en stor gevinst for de danske vindmølleejere, kraftværker mv. Det er rigtigt, at Viking Link vil medføre, at forbrugernes elpriser stiger en lille smule, fordi de to markeder integreres. Men samlet set er der ingen tvivl. Det er en samfundsøkonomisk gevinst.

Med andre udlandsforbindelser, f.eks. Skagerrak 4 til Norge, som også giver et samfundsøkonomisk overskud til Danmark, er det forbrugerne, der får gevinsten og ikke producenterne. Så nogle gange er det forbrugerne og andre gange producenterne, der får mest gavn af forbindelserne - og nogle gange begge – men samlet set giver forbindelserne overskud til Danmark.