Nyt 132 kV elkabel mellem transformerstation Lindevang på Frederiksberg og Vigerslev koblingsstation i København

Vi fremtidssikrer det 132 kV elkabel, som ligger mellem transformerstation Lindevang på Frederiksberg og Vigerslev koblingsstation i København. Det gør vi, fordi kablet trænger til at blive udskiftet - og fordi vi er i gang med en generel forstærkning af elforsyningen til Københavnsområdet. Byen vokser, de fossile kraftværker udfases og vi elektrificerer i højere og højere grad - til glæde for den grønne omstilling.

Zoom ind på kortet med pilene eller med mus.

BAGGRUND FOR ANLÆGSARBEJDET

I takt med at flere og flere flytter til Storkøbenhavn, og vi samtidig udfaser de fossile kraftværker for at hjælpe den grønne omstilling på vej ved at elektrificere, har vi brug for at fremtidssikre elforsyningen ved at udskifte de udtjente elkabler.

Fra Transformerstationen Lindevang på Frederiksberg og til Vigerslev koblingsstation i København skal der lægges et nyt 132kV elkabel.

TIDSPLAN

Anlægsarbejdet er i gang og vil strække sig til december 2024. Herefter sættes kablet i drift.

SELVE ANLÆGSARBEJDET

Den strækning som kablet skal følge er valgt med stor hensynstagen til at både beboere og trafikanter i nærområdet vil blive generet mindst muligt. Hvor det er muligt, har vi valgt at underbore, i stedet for at grave, for derved at genere vores omgivelser så lidt som muligt. Med underboring kommer vi nemlig hurtigere igennem og retableringen er mindre omfattende (Se evt. illustration af underboring nedenfor). Desværre kan vi dog ikke helt undgå støj og pladsgener, når vi laver anlægsarbejde. Dette projekt har en mailadresse, som du er meget velkommen til at skrive til, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til projektet. Skriv til: kbh-el@energinet.dk

Underboring

underboring