Fornyet 2. offentlighedsfase af Thor Havvindmøllepark er startet

Miljøstyrelsen har igangsat en fornyet offentlige høring over den reviderede miljøkonsekvensrapport og Miljøstyrelsens reviderede udkast til § 25 tilladelse (VVM-tilladelse) for det tekniske anlæg på land for Thor Havvindmøllepark. Der er mulighed for at komme med høringssvar frem til den 3. juni 2022 for alle interesserede.

Offentligheden har nu mulighed for at kommentere på resultaterne af den reviderede miljøkonsekvensrapport som Energinet har fået udarbejdet, i samarbejde med COWI, i forbindelse med etableringen af det tekniske anlæg på land for Thor Havvindmøllepark

Det tekniske landanlæg er en del af det større byggeri som skal udgøre Thor Havvindmøllepark, hvor strømmen fra den kommende havvindmøllepark vil blive ført ind til land ved Tuskær, og hvor nedgravede kabler så føres fra kysten frem til en ny højspændingsstation ved Volder Mark ca. 4,5 km derfra. Her etableres en ny højspændingsstation af det selskab, der har vundet udbuddet af havvindmølleparken, mens den øvrige del af stationen ved Volder Mark bygges af Energinet. Desuden etablerer Energinet to nedgravede kabler frem til transformerstationen i Idomlund, hvor havvindmølleparken kobles til det eksisterende elnet.

Information om projektet på vores hjemmeside

Energinet vil gerne give de bedste forudsætninger for at afgive høringssvar for dem der måtte have interesse. Den aktuelle høringsfase er en fornyelse af høringen fra 2021, og i den forbindelse afholdte vi et online informationsmøde. På mødet blev der givet informationer om blandt andet resultaterne i miljøkonsekvensrapporten, linjeføring, proces og lodsejerforhold, og mødet ligger tilgængeligt i sin fulde længde på vores hjemmeside. Hele det møde kan ses her

Selve miljøkonsekvensrapporten og andre dokumenter, som vedrører miljøvurderingen af anlæggene på land, kan hentes hos Miljøstyrelsen, hvor der også er information om, hvordan man indsender høringssvar. Link til siden er her

Det er muligt for alle interesserede til at kommentere materialet og indsende høringssvar, som skal være modtaget af Miljøstyrelsen senest 3 juni 2022, hvorefter styrelsen vil tage endelig stilling til, om projektet kan tillades.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.