Vesterhav Nord: Landanlæg til kystnær havmøllepark

Energinet etablerer en kystnær højspændingsstation ved Klinkby og herfra et ca. 35 km langt 150 kilovolt kabel til højspændingsstationen ved Idomlund. Anlæggene indgår i nettilslutningen af den kystnære havmøllepark Vesterhav Nord, som etableres af Vattenfall

Ny miljøtilladelse for Vesterhav Nord

Energinet har fået en ny miljøtilladelse (§25-tilladelse) til landanlæggene og tilslutningen af havvindmølleparken Vesterhav Nord. Den oprindelige miljøtilladelse blev i juni 2021 underkendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Den nye tilladelse indeholder få vilkår til Energinet, som skal udføres indenfor tre måneder. Det omfatter  etablering af egnede yngle- og rasteområder for flagermus i træer, som blandt andet skal sikres mod fældning.

Arbejdet på Energinets del af projektet er afsluttet. Klagefristen for miljøtilladelsen løber til den 21. april 2023.

Læs mere om miljøvurderingen og miljøtilladelsen på Miljøstyrelsens hjemmeside

 

Baggrund

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (i dag Miljøstyrelsen) gav den 18. januar 2017 tilladelse til etablering af landanlægget ved Vesterhav Nord. Afgørelsen blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, men klagerne havde ikke opsættende virkning, og derfor valgte Vattenfall og Energinet at igangsætte anlægsarbejdet. Langt det meste af landanlægget blev anlagt i perioden 2018 til 2020.

Den 16. juni 2021 traf Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelse i sagen klagerne og ophævede og hjemviste Miljøstyrelsens miljøtilladelse til fornyet behandling. Det betyder at der skal laves en helt ny miljøvurdering af projektet.

Begrundelsen var, at Natura 2000-området som beskytter Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø er blevet udvidet efter offentliggørelsen af Miljøstyrelsens i 2017 og nu ligger tættere på det område der oprindeligt blev undersøgt. Derfor har Miljø- og Fødevareklagenævnet afgjort, at Miljøstyrelsen skal foretage en såkaldt væsentlighedsvurdering, der omfatter hele Natura 2000-området.

I den oprindelige miljøtilladelse for projektet er det et krav, at alle vandløb og vådområder skal krydses med underboringer. Det var samtidig et krav at underboringen skulle være mindst en meter under vandløbet. Her har nævnet indskærpet at man skal måle bunden på vandløbet i stedet for at bruge eksisterende data for bunden.

Arbejdet på Energinets del af projektet er afsluttet. Den nye medfører ikke til ændringer på de etablerede anlæg.

Tidsplan

En forventet tidsplan ser således ud:

Tidspunkt Aktivitet 
Februar 2022 1. offentlighedsfase
Efteråret 2022 2. offentlighedsfase 
Forår 2023 Ny miljøtilladelse
December 2023 Idriftsættelse

 

Kontakt

 Kort over kabler og stationer til kystnære havmøllepark, Vesterhav Nord

 

Baggrund

Den daværende danske regering indgik sammen med Venstre, Det konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten et energiforlig den 22. marts 2012. Energiforliget betyder, at der skal opføres 350 MW kystnære havmøller. Den relativt kystnære placering af mindre parker er primært baseret på ønsket om at holde omkostningerne til udbygningen af vindkraft nede. De kystnære havmøller skal producere grøn strøm fra 2020.

 

Efter et udbud, som var baseret på fem mulige geografiske områder, tildelte Energistyrelsen Vattenfall koncession til at opføre de kystnære havmøller i form af to kystnære havmølleparker på hver ca. 170 MW i Vesterhavet. Parkerne kaldes henholdsvis Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.

 

Energinets opgaver

Energinets opgave er at etablere de tekniske anlæg, der gør, at strømmen fra de kommende vindmølleparker kan komme fra et opsamlingspunkt nær kysten og ud i det nationale eltransmissionsnet via en eksisterende højspændingsstation. Vattenfall etablerer og betaler kablerne fra vindmøllerne og ind til opsamlingspunktet tæt på kysten.

 

Energinet har desuden haft til opgave at sørge for, at der blev gennemført forundersøgelser (VVM-redegørelse og relevante havbundsundersøgelser m.v.) for de seks områder, der blev udpeget til kystnære havmøller, før tilbudsgiverne gav deres bud.

 

Teknisk beskrivelse

De anlæg, som Energinet etablerer, består af:

  • En højspændingsstation til opsamling af strømmen. Den nøjagtige placering og den tekniske udformning af stationen besluttes i sensommeren 2017.

  • Et ca. 35 km langt 150 kilovolt kabel fra højspændingsstationen til den eksisterende højspændingsstation i Idomlund.

  • Nye tekniske installationer på højspændingsstationen i Idomlund.

Ændringer i projektet

Som en del af Vesterhav Nord projektet planlagde Energinet oprindeligt at bygge en ny højspændingsstation i Lomborg og at lægge et nyt 150 kilovolt kabel mellem højspændingsstationerne Idomlund og Herning til erstatning for luftledningen mellem Struer og Herning. Disse anlæg indgik således i VVM-redegørelsen. Imidlertid er disse anlæg taget ud af Energinets planer. Stationen i Lomborg er alligevel ikke nødvendig, da elproduktionen i nærområdet i stedet kan opsamles i den nye kystnære højspændingsstation. Når kablet mellem Idomlund og Herning og nedtagning af luftledningen mellem Struer og Herning ikke bliver til noget, er det fordi det i 2016 blev politisk besluttet at tilpasse den såkaldte Kabelhandlingsplan, som er en plan for at kabellægge luftledninger på 132 og 150 kilovolt.

 

Overordnet tidsplan

 

Aktivitet  Tid 
 VVM-tilladelse 2017
 Forventet investeringsgodkendelse 2017
 Aftaler med lodsejere om at etablere anlæg på deres ejendom 2017-2018
 Udbud og kontrakter på landkabler 2017
 Udbud og kontrakter på entreprenørarbejde 2017-2018
 Installation af landkabler 2018-2019
 Bygning/udbygning af stationer 2017-2018
 Behandling af ny miljøtilladelse 2022-2023 
 Idriftsættelse af anlæg 2023

                                           

Kablets linjeføring

 

Klik på kortet for at åbne et gis-kort med detaljer om linjeføringen

Klik for at åbne et gis-kort, hvor du kan se linjeføringen. 

Projektinformation

Projekttype

Nettilslutning og vind

Projektstatus

?

Godkendt

Region

Vestjylland

Godkendende instans

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet