Den kommende udlandsforbindelse Viking Link består blandt andet af 765 km kabel, hvoraf de 621 km går gennem dansk, tysk, hollandsk og britisk farvand. For at kunne lægge søkablet og i første omgang bestemme den præcise rute er vi nødt til at kende havbunden på den strækning, hvor kablet skal lægges. Én af årsagerne er, at vi skal sikre, at vi ikke undervejs støder på såkaldte UXO’er (unexploded ordnances) eller ikke-eksploderet ammunition – altså gamle miner og bomber, som kan gemme sig på havbunden.

Arbejdet med at undersøge og ikke mindst rydde havbunden på så lang en strækning er et langvarigt projekt. Dette arbejde er nu afsluttet.

Første skridt er en undersøgelse af havbunden

Allerede i 2016 startede forberedelserne til arbejdet med havbunden. Her startede vi med havbundsundersøgelser for at planlægge kablets rute samt for finde ud af hvad man skal være opmærksom på rent installationsteknisk på denne rute. Undersøgelserne af havbunden blev lavet i en 450 m bred korridor fra Storbritannien til Danmark. Dermed dækkede vi et område på 279 km2 – svarende til mere end 39.000 fodboldbaner eller et areal på størrelse med Langeland.

Undersøgelserne bestod af en geofysisk del og en geoteknisk del. Det vil sige en kombination af metoder som ekkolod og måling af seismisk aktivitet, men også metoder, hvor man interagerer direkte med havbunden ved f.eks. at tage sedimentprøver og boreprøver af havbunden.

Historien fortæller os, hvor vi skal lede

Ved et grundigt studie, hvor man bl.a. sammenholder de fundne data med historisk data og viden om tidligere krige og konflikter, bestemmer man herefter, hvilke områder der skal undersøges nærmere for ikke-eksploderet ammunition.

”Studiet af de her data har en stor værdi for projektet, fordi vi på den måde kan klarlægge ikke kun de områder, vi skal undersøge nærmere – men i lige så høj grad de områder, vi ikke behøver at undersøge, fordi risikoen for UXO’er kan vurderes til at være så lav som praktisk muligt. Det ville være stort set umuligt at foretage grundige undersøgelser af hele strækningen på 621 km”, siger Lucy Henningsen, geolog og seabed manager på Viking Link ved Energinet.

Man laver altså en risikoanalyse af sandsynligheden for at træffe ikke-eksploderet ammunition langs kabelruten. I de områder, hvor risikoen vurderes tilpas høj, laver man så en egentlig UXO-undersøgelse, hvor man udpeger specifikke anomalier på havbunden, som skal undersøges nærmere. Da miner og bomber oftest er magnetiske, anvender man blandt andet et magnetometer – en slags forstørret metaldetektor – i disse undersøgelser.

På Viking Link fandt man mere end 10.000 anomalier langs hele ruten i forbindelse med disse undersøgelser. Ud af disse analyserede man sig frem til 92 potentielle UXO’er i dansk farvand og 151 potentielle UXO’er i britisk farvand, som krævede yderligere undersøgelser.

Robotter undersøger mulige bomber

De potentielle UXO’er undersøges herefter ved hjælp af en ROV - en undervandsrobot udstyret med sonar og videokamera. I de kystnære områder i britisk farvand var vandet dog så uklart, at det udfordrede sigtbarheden for undervandsrobotten. Her blev vi derfor nødt til at sende dykkere i vandet. Dette var selvsagt ikke nogen ufarl