Energinet kigger på indretning af station i Høje Taastrup
Energinet arbejder videre med den konkrete planlægning af den kommende station i Høje Taastrup, der skal sende grøn strøm fra Energiø Bornholm til forbrugerne i hovedstadsområdet. Det sker samtidig med at Miljøstyrelsen netop har udgivet en hvidbog, der samler høringssvarene fra den supplerende høring, der blev holdt i juni måned.
Miljøstyrelsen holdt i juni måned en supplerende høring som en del af miljøvurderingen af Energiø Bornholm. Miljøstyrelsen modtog i alt 55 høringssvar, som i mellemtiden er blevet behandlet og besvaret. Besvarelsen er samlet i en såkaldt hvidbog, hvor Miljøstyrelsen som myndighed og Energinet som bygherre har kommenteret på høringssvarene.
”Vi er taknemmelige for at så mange har deltaget i den supplerende høring og sendt et høringssvar. Der er både nye og kendte emner blandt høringssvarene. Fælles for emnerne er, at de vil blive behandlet i miljøkonsekvensvurderingen af projektet”, siger Tove Krogh Stockmarr, der er delprojektleder for miljøvurderingen på land i Energinet.
En del af høringssvarene går på placeringen af landanlægget i Høje Taastrup og alternative placeringer. Her ønsker flere en alternativ placering enten i nærområdet eller andre steder i hovedstadsområdet.
”Placeringen af stationen og ikke mindst de alternative placeringer, som Energinet har arbejdet med og fravalgt, vil blive belyst i miljøvurderingen. Det gælder også de forslag til alternative placeringer af stationen som er indsendt af borgere. Vi arbejder videre med den placering, der ligger mod jernbanen og Ring 5, som fremgår af det supplerende høringsmateriale. For at vi kan få tilladelse til den placering, kræver det at alle miljøforhold er belyst, og at vi kan minimere påvirkningen af miljøet og ikke mindst i forhold til de mennesker, der bor i området”, siger Tove Krogh Stockmarr.
Arbejde videre med planlægning af området
I forbindelse med miljøvurderingen og det landsplandirektiv, der kommer til at udgøre plangrundlaget for den kommende station, har Energinet udarbejdet et udkast til hvordan området kan indrettes, så det kan rumme de tekniske anlæg. En lige så vigtig del af forslaget er at vise hvordan landskabet kan bearbejdes så det visuelle indtryk af det tekniske anlæg reduceres og tager hensyn til både naboer og natur.
”Det er vigtigt at sige, at det er et udkast, og at der er mange ting, der ikke er på plads endnu. Vi arbejder på, hvordan vi skal indrette stationen inden for det område, vi har udpeget. Det handler om, hvordan vi få kan få placeret de tekniske anlæg og bygningerne ind på en god måde, så de for det første virker efter hensigten, men også tilpasses landskabet, så de visuelt genrer mindst muligt. Samtidig kigger vi på de trafikale forhold, som er vigtige særligt i byggefasen, hvor der vil være en del trafik. Og så er vi optagede af at sørge for, at området omkring stationen på sigt kan skabe værdi som rekreativt område med stiforløb og mulighed for at bidrage til biodiversiteten”, siger Tove Krogh Stockmarr.
Et af de emner, der fylder meget, er den visuelle påvirkning fra anlægget. Her er der gode mulighed for at arbejde med både landskabet og beplantning for at skjule de store bygninger bedst muligt.
”De kommende naboer til stationen er forståeligt nok optagede af, hvordan den kommer til at se ud og påvirke dem. Derfor arbejder vi målrettet på at udnytte landskabet i kombination med udnyttelse af den overskudsjord, der er fra byggeriet til at lave et landskab og beplantning, der kan skjule anlægget bedst muligt”, siger Tove Krogh Stockmarr.
Energinet er også opmærksom på, at beskyttelse af grundvandet under den kommende station har borgernes store opmærksomhed, hvilket også afspejler sig i mange af høringssvarene.
”Energinet har stor fokus på, at stationen kun kan bygges og drives, hvis det kan gøres uden risiko for forurening af grundvandet”, siger Tove Krogh Stockmarr.
Næste skridt
Næste skridt i arbejdet med landanlægget i Solhøj bliver dialog med lodsejerne indenfor stationsområdet for at indgå aftaler om overtagelse af deres ejendom. Samtidig er de arkæologiske forundersøgelser påbegyndt på det kommende stationsareal. De skal afdække om der er væsentlige arkæologiske fund, der skal udgraves inden anlægsarbejdet kan begynde. Forundersøgelser og eventuelle udgravninger udføres af det lokale Kroppedal Museum og finansieres af Energinet.
”Vi har en forpligtelse til at sikre vores fælles kulturarv og sikre at eventuelle arkæologiske fund udgraves og bevares for eftertiden. Det er et vigtigt arbejde, der skal udføres inden selve byggeriet kan komme i gang. Nu har vi en aftale med lodsejerne om at lave forundersøgelser, og museet er begyndt på forundersøgelserne. Vi kan først lave selve udgravningerne efter vi har fået en miljøtilladelse”, siger Tove Krogh Stockmarr.
Arbejdet på miljøvurderingen fortsætter i tæt dialog med Miljøstyrelsen, der er myndighed. Energinet forventer, at miljøvurderingen kan sendes i 2. offentlig høring til sommer 2024 og miljøtilladelsen kan udstedes til efteråret 2024. Inden miljøtilladelsen kan udstedes, skal der være lavet et plangrundlag for begge stationsområder på henholdsvis Bornholm og på Sjælland.
