Arkivfoto: Rørlagerplads
Arkivfoto af rørlagerplads

Rørene til Baltic Pipe ankommer snart på Sjælland

I begyndelsen af januar ankommer de første rør til Baltic Pipe på Sjælland.

Omkring 70 kilometer rør skal graves ned mellem Kongsmark ved Slagelse og Faxe på Sydøstsjælland, når anlægsarbejdet på Baltic Pipe begynder til marts.

Rørene bliver leveret fra Tyskland og får et midlertidigt stop på 24 rørlagerpladser langs ruten. Se tidligere nyhed her. Rørlagerpladserne er nu ved at være etableret, og lige efter nytår begynder vognmænd at køre rørene ud til pladserne, så de kan være klar til gravearbejdet, der begynder til marts 2020.

Arbejdet med at køre rør ud begynder vest for Slagelse 2. januar. Derefter fyldes rørlagerpladserne én for én i retning mod Faxe frem til midten af marts. Det vil give en del tung trafik i de enkelte områder i en periode, men Energinet er i tæt dialog med vognmændene om de bedste ruter – det vil sige dem, hvor trafikken generer mindst muligt.

Abonnér på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.