I forbindelse med arbejdet på Vestkystforbindelsen skal Energinet igennem flere områder med veje, grøfter, åer, vandløb og plantager, hvor vi skal underbore.

Lige nu er turen kommet til Ribe Å og Tange plantage, hvor 15 mand dagligt er i gang i området øst for Ribe.

Energinet har arbejdet her siden november sidste år, hvor der skal underbores 12 rør i alt på hver lokation. Det lyder måske ikke af meget, men det er en ret omfattende proces, som kræver en helt speciel teknik.  

-Det er næsten en hel kilometer tracé i alt, som vi skal underbore ved Ribe Å og Tange plantage, så det er et ret stort område. Det går efter planen, og lige nu er alle underboringsrør installeret under Tange plantage og otte rør installeret under Ribe Å, fortæller seniorprojektleder Sigurdur Mar Bjarnason, som har ansvaret for Vestkystforbindelsens kabeldelprojekt og herunder underboringerne.

Der installeres fire parallelle kabelsystemer med tre kabler i hver. Ved Ribe Å er hvert rør 600 m langt, hvor rørene ved Tange plantage måler 280 m, og underboringsrørene ligger med 6 meters afstand.

Boremaskine i aktion ved Ribe Å – Ny kassette med borestænger sluttes til maskinen

Kompliceret styret underboring
Arbejdet ved Ribe Å foregår ved, at der på den ene side af åen bores, mens der på den anden side står et hold, der svejser rør sammen til 600 m lange rør. Når boringen når til sluthullet, kobles røret til borehovedet og trækkes efterfølgende tilbage til underboringsmaskinen.

Da området ved Ribe Å generelt er vådt på grund af megen nedbør, er entreprenøren nødsaget til at gøre brug af en såkaldt para-tracking-metode, der betyder, at man hen over boringen har en tynd leder, som danner et magnetfelt, som man styrer efter. Det skyldes, at man ikke kan gå i området.

Selve styringen af borehovedets retning og dybde foretages fra en mandskabsvogn på afstand, og metoden udøves af specialister hentet ind fra USA og Spanien.

Installerede underboringsrør ved Ribe Å

Undersøgelser og foranstaltninger inden start
Inden selve underboringerne har der været en del foranstaltninger, der skulle sikres og forberedes. Dette står beskrevet i miljøkonsekvensrapporten, som Miljøstyrelsen først skulle godkende, og det er forhold, som Energinet skal overholde i forbindelse med arbejdet. Sigurdur Mar Bjarnason fortæller:

-De geotekniske undersøgelser, som vi har udført, var vigtige for at få overblik over jordlagene i området. Resultatet af undersøgelsen fortæller os, hvilke problematiske jordlag vi skal gå udenom, og er et vigtigt grundlag for design af den optimale boreprofil. Det minimerer fx risikoen for blow outs, hvor boremudderet siver ud i området, forklarer Sigurdur.

Derudover er der taget hensyn til truede dyre- og naturarter. Energinet har fx fire uger inden byggestart sat et paddehegn op omkring området. I løbet af de fire uger har man samlet padder sammen, flyttet dem udenfor paddehegnet, og på den måde sørget for, at området var ryddet for de truede padder, inden arbejdet begyndte. Derudover har det lokale museum gravet og lavet forundersøgelser af området.
Så området er også blevet undersøgt for historiske fortidsminder.

Byggepladsens øjne og mund
Mads Christian Madsen og Chris Funda Johannsen fører begge tilsyn på byggepladsen omkring Ribe Å. De har kontakten til Arbejdstilsynet og mandskabet på pladsen og skal sikre, at alle arbejdsforhold er i orden og overholdes.

-Nogle kan måske sige, at vi er Energinets løftede pegefingre, men vi er vant til at agere i det, og vi har en god dialog og snakker om tingene. De fleste er vant til at arbejde for os, de kender reglerne og er også selv interesserede i, at alle medarbejdere kommer sikkert hjem fra arbejde. Så der er ingen, som ikke forstår, hvor vigtigt gode arbejdsforhold og høj sikkerhed er, fortæller Chris og Mads Christian.

-Vi er dem, der befinder os oftest herude, udover mandskabet. Så vi plejer at sige, at vi er øjne og mund i dagligdagen. Vi holder øje med arbejdsforholdene, tjekker om kørepladerne ligger rigtigt, kvaliteten af belysning, holder øje med paddehegn, slanger, kabler og kraner, og så formidler vi det videre, hvis vi observerer noget, fortæller Mads Christian Madsen.

Tillidsfuldt samarbejde med lodsejerne
Arbejdet med underboringen kræver en god og kontinuerlig kontakt med lodsejerne i området. Nogle dage er fx meget lange, hvor der arbejdes efter mørkets frembrud, og her skal lodsejere og naboer have besked. Det er fx, når røret til underboringerne trækkes. Det er en proces, der ikke kan stoppes, men skal køres til ende, når først man er startet.

Erling Koldsø er en af de fire tilsynsførende, som på skift er på stedet og har kontakten med lodsejere og entreprenører.

Det pågældende arbejde kræver fx en svejseplads og et sted, hvor rørene kan ligge opbevaret. Det er op til et helt år, hvor lodsejeren ikke kan bruge sin mark. Dertil kommer en del trafik frem og tilbage, så det kræver en del velvillighed fra lodsejerens side. 

-Vi har heldigvis at gøre med nogle fantastiske lodsejere, og vi har ingen sure miner haft. Vi sørger for at holde dem godt orienteret om, hvad vi laver. Det er en gensidig tillid, der opbygges gennem tid ved, at vi løbende ringer sammen eller kører ud og snakker med dem, fortæller Erling Koldsø.

Samarbejdet kører over flere år, og i nogle tilfælde er flere projekter i kontakt med samme lodsejer samtidigt, fortæller Erling. Kontakten starter typisk under forhandlingerne og fortsætter med geotekniske og arkæologiske undersøgelser, opsætning af paddehegn og topper så under selve anlægsarbejdet.

-Mit arbejde består også i at sikre, at vi ikke går i gang med arbejdet, før alle aftaler med lodsejeren er på plads og de er orienteret. Det hænder, at entreprenøren står og rykker i os og spørger, hvornår de kan gå i gang. Her må jeg nogle gange trække i bremsen. Vi skal selvfølgelig sikre fremdrift, men overholdelse af reglerne og hensynet til den enkelte lodsejer tæller højst, forklarer Erling Koldsø.

Arbejdet med underboringerne slutter ved udgangen af juni måned. Herefter er det planen, at holdet rykker videre til Skjern Å efter sommerferien, hvor der installeres 12 rør på 955 m.

Vestkystforbindelsen skal samlet set foretage lange underboringer under Varde Å, Skjern Å, Kongeåen, Tange Plantage og Ribe Å.

Oversigt over rørsvejseplads syd for Ribe Å