Kabelarbejde på hele Mimersgade og Jagtvej i gang i uge 22

Fra mandag 27. maj går kabelarbejdet i gang på Jagtvej fra Mimersgade og ned til Niels Bohr-bygningen cirka 200 meter nord for Tagensvej-krydset.

I løbet af maj og juni vil arbejdet bevæge sig videre i nordlig retning mod Østerbro.

Samtidig arbejdes der fortsat på hele Mimersgade. Adgang for biler fra Jagtvej til Mimersgade er spærret, og al kantstensparkering er inddraget langs vejarbejdet. Der er fortsat adgang for cyklister og fodgængere, ligesom brand og redning og renovationsbiler også har adgang.

På Jagtvej opretholdes trafikken i begge retning, mens kantstensparkering langs arbejdsområdet inddrages.

Da der laves underboringer med lange rør, er der brug for at arbejde på lange strækninger samtidig. Arbejdet forventes at vare frem til juli måned. Herefter skal der laves kabelsamlinger. Det sker senere på året, hvor der vil være punktvise afspærringer.

Energinet er i gang med at forstærker elnettet i København, og den aktuelle strækning går fra Bellahøj højspændingsstation i Nordvest og ud til højspændingsstationen ved Svanemøllen lige ved siden af Østre Gasværk.

Abonnér på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.