Energinet skal snart lægge elkabel på bl.a. Bank-Mikkelsens Vej

Informationsmøde om kabelarbejde på Bank-Mikkelsens Vej torsdag 15. august klokken 14 - 15.30

Energinet skal lægge et højspændingskabel ned på bl.a. Kellersvej, Bank-Mikkelsens Vej og Sognevej. Det får betydning for trafikken og parkeringsmulighederne i området, mens arbejdet står på. Derfor afholdes et informationsmøde for personale og brugere i området.

Er du ansat ved eller har du din daglige gang i boliger og institutioner på Bank-Mikkelsensvej? Har du brug for at vide mere om arbejdet, hvor meget det fylder og støjer, og hvordan det bliver udført?  

Så kan du deltage i et informationsmøde torsdag den 15. august 2024 klokken 14.00 – 15.30 i Festsalen på Bank-Mikkelsens Vej 2A.  

Til mødet præsenterer Energinet den overordnede plan for kabelarbejdet i Gentofte Kommune. Dernæst vil den udførende entreprenør NCC fortælle om det konkrete arbejde og hvilke områder, der skal spærres af mm. 

På mødet vil Energinet lægge op til en dialog om, hvordan vi kan tilrettelægge arbejdet mest hensigtsmæssigt og på en måde, hvor vi tager størst muligt hensyn til personale, beboere, pårørende mm. 

Hvis du har spørgsmål eller opmærksomhedspunkter, du mener skal med i planlægningen af arbejdet, så send dem gerne til runba@energinet.dk allerede nu. Så har vi endnu bedre mulighed for at forberede os til at svare på mødet.  

Tilmelding til informationsmøde til runba@energinet.dk - s.u. tirsdag 12. august 2024. 

Har du spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Rune Bager, Energinet, på tlf. 3071 8094. 

Hvad går kabelarbejdet ud på? 

Kabelarbejdet på Kellersvej og Bank-Mikkelsens Vej er en del af en ny kabelforbindelse, der skal etableres fra Glentegård Højspændingsstation via Nordhavn til Amagerværket. Forbindelsen skal styrke forsyningssikkerheden i og sikre grøn strøm til hovedstadsområdet. Læs mere om kabelprojektet her

Abonnér på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.