Der var mulighed for at se en film om anlægsarbejdet.

Tak for besøget på gården

Cirka 40 kiggede ind, da Energinet i sidste uge inviterede til åbent hus på gården, som er hovedkvarter for gasledningsprojektet på Vestfyn

Det blev et par hyggelige timer, da Energinet i sidste uge inviterede til åbent hus på gården på Store Landevej i Ejby. Her er der rørlagerplads og hovedkvarter for gasledningsprojektet på Vestfyn.

Cirka 40 mennesker kiggede ind og mødte nogle af dem, der arbejder på projektet. I dagens anledning var det muligt at besøge en afgrænset del af rørlagerpladsen. Af sikkerhedsmæssige grunde er pladsen normalt lukket for gæster.

Medarbejdere fra Vejdirektoratet var til stede for at svare på spørgsmål om jernbaneprojektet, og Museum Odense havde medbragt nogle af de arkæologiske fund fra udgravningerne på strækningen.

”Vi er rigtig glade for, at så mange havde lyst til at komme og se og høre om projektet, for det er vigtigt for os at have et godt forhold til vores naboer.  Vi fik en god snak med gæsterne, og det fine vejr gjorde dagen ekstra vellykket,” siger byggepladsleder Ralph Quitzau.  


Status på projektet


Filmen fra åbent hus kan ses eller genses her.

Ralph Quitzau oplyser, at anlægsarbejdet stort set forløber planmæssigt:

”Vi er lidt foran planen og er forsigtigt optimistiske. Vi har et rigtig godt samarbejde med entreprenørerne. Alle rør er bukket, svejset og lagt ud på den knap 27 kilometer lange strækning. De første knap 14 kilometer rør er lagt i jorden, og dermed er vi over halvvejs. Dræn er reetableret på omkring syv kilometer af strækningen, og mulden er lagt tilbage på de første fem kilometer. Faktisk er vi tæt på, at vi kan tilbagelevere de første arealer til lodsejerne.”

Som altid på sådan et stort projekt er der udfordringer – det er der blandt andet ved Gremmeløkke Å, hvor gasrørledningen skal graves gennem åen. Nogle steder står grundvandet – på trods af tørken – højt, og det giver udfordringer med vand i udgravningerne.

I Elmelund Skov ved Odense skal Energinet omlægge en strækning på 400 meter, og det arbejde er også påbegyndt.

Kontakt

Svar på quizzen – og en vinder

I forbindelse med åbent hus var der mulighed for at deltage i en quiz, hvor det gjaldt om at tippe fem rigtige.

De rigtige svar på spørgsmålene er:

  • Diameteren på gasrørene er 75cm
  • De gule pæle markerer, at her ligger en gasrørledning
  • Stationerne på projektet er til at afspærre gassen samt rense og måle kvaliteten af gassen
  • Gasrørledningen skal være færdig i 2024
  • Gasrørledningen på Vestfyn skal flyttes for at give plads til de nye højhastighedstog

Vinderen af en æske chokolade blev Birthe Nielsen, Asperup, som får præmien tilsendt.

Abonnér på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.