VEDLIGEHOLDELSE AF HØJSPÆNDINGSLEDNINGERNE MELLEM SØSTREMOSE OG BJÆVERSKOV
Højspændingsforbindelsen har mere end 40 år på bagen og har brug for vedligeholdelse.
Energinet vedligeholder 400 kilovolt (kV) højspændingsledningerne mellem Søstremose og Bjæverskov på Sjælland. Luftledningsforbindelsen mellem Søstremose øst for Kalundborg og Bjæverskov blev bygget i 1979, og strækningen er løbende vedligeholdt. Kritiske komponenter så som master, ledninger og isolatorer har udtjent levetiden og skal udskiftes.
Højspændingsnettet på denne strækning udgør en central forbindelse i det sjællandske elnet, som bidrager til forsyning af Vestsjælland og til at forbinde det sjællandske elnet med resten af Danmark. Det er med til at understøtte forsyningssikkerheden og sikrer transporten af vedvarende energi fra sol og vind på tværs af landet.
Hvad skal der ske?
Master og ledninger bliver udskiftet med nye af samme type som de gamle. Fundamenterne er i god stand, og skal blot overfladebehandles for at holde fugten ude.
Udskiftning af master og ledninger sker ved, at de to ledninger, som hænger på masterne, afbrydes elektrisk for at undgå kortslutningsulykker mens de udskiftes.
Baggrund for projektet
Der er udelukkende tale om et vedligeholdelsesarbejde, hvor alle komponenter udskiftes 1 til 1. Der er lavet en politisk aftale i Folketinget om, hvilke højspændingsledninger, der skal forblive i luften, og hvilke der skal lægges i jorden. Ifølge aftalen skal eksisterende 400 kV-forbindelser, som har udtjent deres levetid og derfor skal vedligeholdes, udskiftes 1:1 med samme type komponenter, master, luftledninger mm.
Rent teknisk er det desuden både vanskeligt og uhensigtsmæssigt at lægge 400 kV-forbindelser i jorden særligt over længere afstande, da det kan give en dårlig spændingskvalitet i elnettet. Derfor lægger man kun 400 kV forbindelser i jorden på korte strækninger, hvor det er nødvendigt. Se mere om hvornår der kabellægges her.
Hvad er planen?
Projektet har planlagt at igangsætte vedligeholdsprogrammet i sommeren 2024, og arbejdet forventes færdigt i 2025. Tidsplanen vil afhænge at et fejlfrit net i området, og yderligere afbrydelser som følge af vedligeholdsarbejde på elnettet i nærheden skal så vidt muligt undgås.
Hvordan er forløbet?
De berørte lodsejere vil modtage orienteringsbrev om arbejdet og vil derefter blive kontaktet for at indgå aftale om arbejdet på strækningen, som berører deres matrikler.
Tidsplan
Tid | Aktivitet |
September 2024 til februar 2025 |
Søstremose til Herslev |
Tidsplan afventer |
Herslev til Bjæverskov |
Kontakt
Projektinformation
Forventes i drift
Projektstatus
Et anlægsprojekt kan have følgende projektstatus:
- Muligt Anlægsprojekt, som er en del af den langsigtede planlægning af el- eller gasnettet, men som endnu ikke er besluttet i Energinet.
- Planlagt Anlægsprojekt, som er besluttet i Energinet, men som endnu ikke er investeringsgodkendt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
- Godkendt Anlægsprojekt, som har fået alle relevante investeringsgodkendelser, og som realiseres, når der er indhentet miljø- og plantilladelser.
- I drift Anlægsprojekt, som er taget i brug inden for det seneste år.