I videoen nedenfor kan du se og høre, hvordan Energinet lægger gasrør:
Baltic Pipe-projektet er et samarbejde mellem Energinet og det polske gastransmissionsselskab GAZ-SYSTEM S.A.
Gasrørledningen består bl.a. nye gasrør i Nordsøen, Danmark, Østersøen og Polen. Baltic Pipe vil være klar til drift i oktober 2022.
Udbygningen vil have en kapacitet på op til 10 milliarder kubikmeter gas om året. Til sammenligning var det samlede danske gasforbrug 2,5 milliarder kubikmeter i 2016.
Gevinster for både Danmark og Polen
Investeringsbeslutning
Energinet og GAZ-SYSTEM traf endelig investeringsbeslutning om realisering af projektet i november 2018. Foriden havde den danske energi-, forsynings- og klimaminister godkendt den danske del af investeringen.
Forud for beslutningen om at gennemføre projektet blev der i andet halvår af 2017 gennemført en undersøgelse af markedets efterspørgsel på den nye gastransportkorridor gennem en såkaldt ”Open Season-proces”. Resultatet af undersøgelsen var positiv, idet markedsaktører afgav bindende bud på 15-års kapacitet for gastransport fra de norske felter i Nordsøen via Danmark og Østersøen til Polen.
Baltic Pipe vil omfatte disse tekniske anlæg og installationer:
De samlede omkostninger til Baltic Pipe skønnes at beløbe sig til 12-16 milliarder kroner.
Energinet skal finansiere ca. halvdelen af investeringen.
Et anlægsprojekt kan have følgende projektstatus:
En business case er den analyse, som danner baggrund for Energinets investeringsbeslutning. Her kan du læse den offentlige udgave, hvilket betyder, at visse kommercielle oplysninger er skjult.
Projektet er opført på EU's liste over projekter af særlig europæisk interesse – såkaldte PCI-projekter - fordi Baltic Pipe kan bidrage til udviklingen af det indre marked for gas og styrke forsyningssikkerheden i EU. På den baggrund har projektet modtaget EU-støtte til forundersøgelsen.
Hent et uddrag af forundersøgelsen (på engelsk)
Har du brug for at komme i kontakt med Energinet om Baltic Pipe-projektet?
Presse
Jesper Nørskov Rasmussen,
jnr@energinet.dk, 23 33 85 75
Miljøkonsekvensvurdering (VVM), tilladelser og offentlige høringer
Thomas Andreasen Boldsen tab@energinet.dk , 61 24 43 67
Sif Zimmermann szi@energinet.dk, 29 49 42 67
Arealer og rettigheder – kontakt med lodsejere
Hans Vognsen Christensen,
hvc@energinet.dk, 23 33 88 42
Jacob Møller Sørensen
jms@energinet.dk, 28 29 90 78
Thomas Andreasen Boldsen tab@energinet.dk, 61 24 43 67
Investeringsbeslutning mv.
Sofie Leweson,
sle@energinet.dk, 30 67 47 03
Leverandører
Martin Herskind Grotrian,
mgr@energinet.dk, 25 19 45 72
Projektleder
Søren Juul Larsen,
sjl@energinet.dk, 23 33 87 25
Læs mere på Energinets og GAZ-SYSTEMs fælles webside om Baltic Pipe
Energinet inviterede i den forbindelse til en række borgermøder flere steder i landet for at give borgere og interessenter mulighed for at høre mere om projektet og komme med forslag og kommentarer til det. Vil du gerne se præsentationerne fra møderne, kan du hente dem under de enkelte møder herunder. Klik på + tegnet.
Mandag den 4. marts 2019 holdt Energinet borgermøde i Kolding
På borgermødet fortalte Energinet først om de tekniske anlæg og om projektet. Bagefter var der mulighed for at stille spørgsmål og tale med os og myndighederne.
Du kan læse mere om den offentlige høringsfase på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Tirsdag den 5. marts 2019 holdt Energinet borgermøde i Varde Fritidscenter
På borgermødet fortalte Energinet først om de tekniske anlæg og om projektet. Bagefter var der mulighed for at stille spørgsmål og tale med os og myndighederne.
Du kan læse mere om den offentlige høringsfase på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Onsdag den 6. marts holdt Energinet borgermøde i Næstved om den kompressorstation, vi planlægger at bygge ved Everdrup
På borgermødet fortalte Energinet først om de tekniske anlæg og om projektet. Bagefter var der mulighed for at stille spørgsmål og tale med os og myndighederne.
Du kan læse mere om den offentlige høringsfase på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Torsdag den 7. marts 2019 holdt Energinet borgermøde iSlagelse
På borgermødet fortalte Energinet først om de tekniske anlæg og om projektet. Bagefter var der mulighed for at stille spørgsmål og tale med os og myndighederne.
Du kan læse mere om den offentlige høringsfase på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Tirsdag den 12. marts 2019 holdt Energinet borgermøde i Odense Congress Center
På borgermødet fortalte Energinet først om de tekniske anlæg og om projektet. Bagefter var der mulighed for at stille spørgsmål og tale med os og myndighederne.
Du kan læse mere om den offentlige høringsfase på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Onsdag den 13. marts 2019 holdt Energinet borgermøde i Holmegaard Hallen
På borgermødet fortalte Energinet først om projektet, herunder om gasrørledningen og det elkabel, som skal forsyne kompressorstationen med strøm. Bagefter var der mulighed for at stille spørgsmål og tale med os og myndighederne.
Du kan læse mere om den offentlige høringsfase på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Torsdag den 14. marts 2019 holdt Energinet borgermøde på Comwell Middelfart
På borgermødet fortalte Energinet først om de tekniske anlæg og om projektet. Bagefter var der mulighed for at stille spørgsmål og tale med os og myndighederne.
Du kan læse mere om den offentlige høringsfase på Miljøstyrelsens hjemmeside.
December 2017 – Januar 2018
Miljøstyrelsen og Energistyrelsen igangsætter miljøvurderingen og indkalder ideer og forslag. Læs mere og hent myndighedernes ideoplæg
Høringen varer minimum 4 uger.
I forbindelse med høringen inviterer Energinet til informationsmøder i begyndelsen af januar 2018. Tid og sted for møderne
Energinet offentliggør de såkaldte projektområder, som er de områder, de tekniske anlæg evt. kan placeres indenfor. Hent kort over projektområderne.
Juni- juli 2018
Der er foretaget ændringer af projektområdet for Baltic Pipe, og derfor igangsætter Miljøstyrelsen supplerende høring og indkalder ideer og forslag til ændringerne i projektet. Læs mere og hent myndighedernes ideoplæg.
Høringen varer minimum 2 uger.
Energinet har offentliggjort de såkaldte projektområder, som er de områder, de tekniske anlæg evt. kan placeres indenfor. Se kort.
Januar 2018 - efterår 2018
Energinet og GAZ-SYSTEM udarbejder en miljøkonsekvensrapport om Baltic Pipes indvirkning på miljø og mennesker.
Den 15. februar sendte Miljøstyrelsen, Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen Baltic Pipe i otte ugers offentlig høring. Høringen sker som et led i miljøvurderingen af projektet og i forbindelse med det landsplandirektiv, som Erhvervsministeren skal udstede for projektet.
Energinet inviterer til borgermøder i marts 2019 i forbindelse med høringen. Se tid og sted for borgermøderne her.
Hent miljøkonsekvensrapporter og andet materiale for det samlede projekt hos Energistyrelsen eller Miljøstyrelsen.
Slutningen af 2018
Energinet og GAZ-SYSTEM beslutter endeligt, om Baltic Pipe skal gennemføres.
Sommer 2019
Miljøstyrelsen og Energistyrelsen udsteder VVM-tilladelse og etableringstilladelse til Baltic Pipe.
Sommer 2019 – Vinter 2021
Når ruten til gasrørene er fastlagt, afholder ekspropriationskommissionen besigtigelsesforretning
3-6 måneder senere gennemføres selve ekspropriationsforretningen.
Forår 2020 - 2022
Energinet bygger de tekniske anlæg.
Anlægsarbejdet forventes at tage 2½ år.
2022
Efter test af rørledning og kompressorstation kan der åbnes for gassen gennem Baltic Pipe i slutningen af 2022
Her kan du hente information, der er nyttig for borgere, der kan få et nyt gasrør på deres ejendom eller i deres nærområde.
Læs mereSådan opnår Energinet ret til at placere gasanlæg på privat ejendom.
Energinet sørger for at reetablere dræn, som berøres af vores anlægsarbejde.
Her kan du læse en kort beskrivelse af, hvordan vi lægger gasrør.
Du får erstatning, hvis Energinet har behov for at lægge en gasledning på din ejendom.
Naturgas er meget brandfarligt. Derfor er der høje sikkerhedskrav
Myndighederne har fastsat regler for afstande mellem gasledninger og fx boliger
Her kan du hente information, der er nyttig for borgere, der kan få et nyt elkabel på deres ejendom.
Læs mereEnerginet sørger for at reetablere dræn, som berøres af vores anlægsarbejde.
Energinet kan placere højspændingskabler og elmaster på privat ejendom mod at yde erstatning
Her kan du se, hvordan vi lægger højspændingskabler
I Danmark har der aldrig været ulykker i gastransmissionssystemet, men i andre europæiske lande har der været enkelte alvorlige ulykker.
12. december 2017 var der en eksplosion og efterfølgende brand på et stort gasanlæg i Østrig. Ved ulykken blev en medarbejder dræbt og 18 medarbejdere såret. Årsagen til ulykken er endnu ikke klarlagt.
30. juli 2004 resulterede et brud på en belgisk gastransmissionsledning i en brand, som dræbte 24 - hovedsageligt politi og brandfolk - og sårede 150 personer. Industribygninger i nærheden fik kraftige brandskader. Bruddet på ledningen skete i forbindelse med anlæg af en parkeringsplads og var forårsaget af en gravemaskine, der beskadigede et gasrør.
28. august 2007 resulterede et brud på en tysk gastransmissionsledning i en brand. Ingen mennesker kom til skade, men skinnerne på en jernbane blev beskadiget. Årsagen til bruddet var et jordskred.
En eksplosion på kompressorstationen medfører ikke i sig selv stor skade, men hvis gassen antændes, vil det kunne give skade på omgivelserne. Hvor stort et område, der skades, afhænger af, hvor gasudslippet stammer fra, og hvor hurtigt branden kommer under kontrol. I værst tænkelige tilfælde kan branden bredde sig op til 350 meter fra det sted, hvor gasudslippet kommer fra. Hvis der er letantændelige materialer inden for denne afstand, kan de være med til at antænde beboelseshuse.
Risikoen for en så omfattende ulykke er dog meget lille. De få ulykker, der har været på lignende anlæg, har typisk ikke påvirket omgivelserne uden for anlæggets hegn.
De alvorlige konsekvenser ved brand på en kompressorstation betyder, at myndighederne stiller høje krav til sikkerheden. Der er bl.a. en sikkerhedszone på 200 meter uden for stationens hegn, hvor Energinet skal høres ved ændringer i lokalplaner, sådan at risikoen for omgivelserne begrænses.
