Baltic Pipe

Houstrup-Nybro
Se hvordan og hvornår vi etablerer Baltic Pipe i Vestjylland.

Egtved-Stenderup
Se hvordan og hvornår vi etablerer Baltic Pipe i Østjylland.

Lillebælt
Se hvordan og hvornår vi etablerer Baltic Pipe på tværs af Lillebælt.

Fyn
Se hvordan og hvornår vi etablerer Baltic Pipe på Fyn.

Sjælland
Se hvordan og hvornår vi etablerer Baltic Pipe på Sjælland.

Everdrup
Se hvordan og hvornår vi bygger kompressorstation på Sydøstsjælland.
Information om Covid-19
Vigtige milepæle for berørte borgere
Borgerne høres (1)
December 2017 – januar 2018
Miljøstyrelsen og Energistyrelsen igangsætter miljøvurderingen og indkalder ideer og forslag.
I forbindelse med høringen inviterer Energinet til informationsmøder i begyndelsen af januar 2018.
Juni – juli 2018
Der er foretaget ændringer af projektområdet for Baltic Pipe, og derfor igangsætter Miljøstyrelsen supplerende høring og indkalder ideer og forslag til ændringerne i projektet.
Energinet offentliggør de såkaldte projektområder, som er de områder, de tekniske anlæg evt. kan placeres indenfor.
Miljøvurdering
Januar 2018 - efterår 2018
Energinet og GAZ-SYSTEM udarbejder en miljøkonsekvensrapport om Baltic Pipes indvirkning på miljø og mennesker.
Borgerne høres (2)
15. februar 2019 - 12. april 2019
Miljøstyrelsen, Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen sender Baltic Pipe i otte ugers offentlig høring den 15. februar. Høringen sker som et led i miljøvurderingen af projektet og i forbindelse med det landsplandirektiv, som Erhvervsministeren skal udstede for projektet.
Energinet inviterer til borgermøder i marts 2019 i forbindelse med høringen.
Miljøkonsekvensrapporter og andet materiale for det samlede projekt kan ses hos Energistyrelsen eller Miljøstyrelsen.
Endelig investeringsbeslutning
30. november 2018
Energinet og GAZ-SYSTEM træffer den endelige investeringsbeslutning om Baltic Pipe.
VVM-tilladelse
12. juli 2019
Miljøstyrelsen udsteder VVM-tilladelse for anlægsarbejderne på land. Forinden har erhvervsministeren offentliggjort bekendtgørelse om landsplandirektiv for Baltic Pipe. Herefter kan Energinet gå i gang med at indhente tilladelser og dispensationer hos de 13 kommuner, som projektet går igennem fra vest til øst.
Geotekniske forundersøgelser
2019
Geotekniske forundersøgelser skal give et overblik over jordbundsforholdene langs den planlagte linjeføring. Der foretages over 500 geotekniske boringer på tværs af Jylland, Fyn og Sjælland.
Arkæologiske forundersøgelser
Sommer 2019 - efterår 2020
Inden vi kan gå i gang med anlægsarbejdet, laver vi arkæologiske undersøgelser langs hele den planlagte rute for at sikre eventuelle fortidsminder. Der er behov for, at nogle af forundersøgelserne laves, inden der er gennemført ekspropriation på den enkelte ejendom. Det er de lokale museer, der laver de arkæologiske undersøgelser. Hvis de finder noget, bliver det markeret, og museet vil vurdere, om der er behov for større arkæologiske undersøgelser, som de så laver på et senere tidspunkt.
Ekspropriationskommissionen indkalder lodsejere
Sommer 2019 – vinter 2021
Når ruten til gasrørene er fastlagt, afholder ekspropriationskommissionen besigtigelsesforretning
Tre-seks måneder senere gennemføres selve ekspropriationsforretningen.
Anlæggene bygges
December 2019 - 2022
Energinet bygger de tekniske anlæg.
Anlægsarbejdet forventes at tage to et halvt år.
Baltic Pipe begynder at sende gas
2022
Efter test af rørledning og kompressorstation kan der åbnes for gassen gennem Baltic Pipe i slutningen af 2022
Nyheder om Baltic Pipe
Baltic Pipe Lillebælt er nu afsluttet
Ofte stillede spørgsmål
-
Hvorfor skal vi have gasledningen på dansk jord?
Energinet arbejder med at skabe balancegang mellem grøn omstilling, forsyningssikkerhed og energi, der er til at betale. Samtidig er Energinet en del af den europæiske infrastruktur for energi. På tværs af grænser arbejder vi for at løse energi-udfordringerne i fællesskab. I dette tilfælde betyder det, at Danmark lægger jord til gasledningen. Den giver fordele for både Danmark, Polen og resten af Europa (se næste spørgsmål) og er derfor udvalgt som et vigtigt energiprojekt i EU, et såkaldt Project of Common Interest (PCI).
-
Hvad er fordelene for Danmark?
I Danmark vil Baltic Pipe give en samfundsøkonomisk fordel på cirka to milliarder kroner. Store virksomheder vil for eksempel kunne spare flere hundrede tusinde kroner om året, fordi polske og centraleuropæiske gaskunder vil være med til at betale for det danske gastransmissionssystem gennem tariffer. Baltic Pipe vil give adgang til flere forsyningskilder i Europa og det vil øge forsyningssikkerheden Samtidig kommer det klimaet – og dermed os alle sammen – til gode, at Polen reducerer sin CO2-udledning ved at omstille fra kul til naturgas.
-
Hvad er fordelene for Polen?
Baltic Pipe styrker forsyningssikkerheden i Polen, som er afhængig af at importere gas. Polen kan reducere sin CO2-udledning ved at omstille fra kul til naturgas, fordi naturgas udleder mindre CO2 end kul. Hvis bare 10 procent af Baltic Pipes kapacitet udnyttes til at erstatte kul med naturgas, i industri og til opvarmning, vil det betyde en CO2-reduktion på 1,1-2,2 mio. ton om året.
-
Ville det ikke være bedre at hjælpe Polen hen imod en 100 procents grøn omstilling?
Polen er i gang med at omstille til vedvarende energi, men er ikke nået langt nok i processen. Baltic Pipe vil være en god trædesten frem mod et grønt energisystem i Polen. Indtil omstillingen er gennemført, er der behov for at stabilisere energisystemet med et pålideligt alternativ, for eksempel når der ikke er blæst til vindmøllerne. Alternativet kan være kul eller gas, og her er gas langt at foretrække.
Det tager i øvrigt lang tid at omstille til grøn energi. I Danmark har vi været 25-30 år om at nå dertil, hvor vi er nu. Knap halvdelen af vores samlede elforbrug dækkes nu af sol og vind.
-
Hvorfor ikke bruge den eksisterende gasledning eller lægge nye rør langs de rør, der allerede er gravet ned?
Baltic Pipe vil medføre en firdobling af gasmængderne i det danske gasnet, og mange steder er kapaciteten i det eksisterende gastransmissionsnet ikke stor nok. Hen over dele af Jylland og under Storebælt er det eksisterende gasnet dog tilstrækkeligt, og her vil der ikke blive lagt nye gasrør. Baltic Pipe-røret lægges langs eksisterende gasrør, hvor det kan lade sig gøre. Andre steder har byer, veje mv. langsomt nærmet sig de rør, der blev lagt i 1980’erne, og af praktiske grunde har vi derfor måttet finde en ny linjeføring til gasledningen.
-
Hvorfor kan Energinet få lov til at bygge på borgeres ejendom?
Vi er en statsejet virksomhed, der på samfundets vegne arbejder for en effektiv udvikling af fremtidens energiforsyning. Det indebærer, at vi kan have behov for at få ret til at lægge nye gasledninger og opføre gasstationer på privat ejendom. Ifølge loven foregår det ved ekspropriation, som gennemføres af den uafhængige myndighed, Ekspropriationskommissionen. Du kan læse mere her.
-
Skal jeg være bekymret for at bo tæt ved gasrøret?
Nej. Energinet overholder de høje krav, som de danske myndigheder, primært Arbejdstilsynet, stiller til sikkerheden. Der gælder regler for design og konstruktion af gasanlæg, sikkerhedsafstande og drift, vedligeholdelse og overvågning af gasanlæg. Reglerne er baseret på internationale standarder.
Energinet kontrollerer regelmæssigt gasledningerne, både ved patruljering og overflyvning med helikopter, og sikrer hermed blandt andet, at afstandskrav overholdes. Indvendigt foretages målinger, der sikrer, at rørene ikke har tegn på tæring. Også installationer på kompressorstationen kontrolleres regelmæssigt.
-
Hvor stor er risikoen for alvorlige ulykker?
Risikoen for alvorlige ulykker er meget lille. I det danske gassystems næsten 40-årige levetid har der således ikke været ulykker i det overordnede gassystem. Der har dog været ulykker forårsaget af utætheder i private gasinstallationer.
Information til naboer og lodsejere om nye gasledninger
Her kan du hente information, der er nyttig for borgere, der kan få et nyt gasrør på deres ejendom eller i deres nærområde.
Læs mereSådan foregår ekspropriationer ved gasanlæg
Sådan opnår Energinet ret til at placere gasanlæg på privat ejendom.
Sådan håndterer vi dræn
Energinet sørger for at reetablere dræn, som berøres af vores anlægsarbejde.
Sådan lægger vi gasrør
Her kan du læse en kort beskrivelse af, hvordan vi lægger gasrør.
Hvis du har en gasledning på din ejendom
Du får erstatning, hvis Energinet har behov for at lægge en gasledning på din ejendom.
Sådan undgår vi ulykker med gasanlæg
Naturgas er meget brandfarligt. Derfor er der høje sikkerhedskrav
Minimumsafstande til gasledninger
Myndighederne har fastsat regler for afstande mellem gasledninger og fx boliger
Information til naboer og lodsejere om nye elkabler
Her kan du hente information, der er nyttig for borgere, der kan få et nyt elkabel på deres ejendom.
Læs mereSådan håndterer vi dræn
Energinet sørger for at reetablere dræn, som berøres af vores anlægsarbejde.
Sådan indgår vi aftaler om elanlæg på privat ejendom
Energinet kan placere højspændingskabler og elmaster på privat ejendom mod at yde erstatning
Sådan lægger vi højspændingskabler
Her kan du se, hvordan vi lægger højspændingskabler