Energinet arbejder med at skabe balancegang mellem grøn omstilling, forsyningssikkerhed og energi, der er til at betale. Samtidig er Energinet en del af den europæiske infrastruktur for energi. På tværs af grænser arbejder vi for at løse energi-udfordringerne i fællesskab. I dette tilfælde betyder det, at Danmark lægger jord til gasledningen. Den giver fordele for både Danmark, Polen og resten af Europa (se næste spørgsmål) og er derfor udvalgt som et vigtigt energiprojekt i EU, et såkaldt Project of Common Interest (PCI).

I Danmark vil Baltic Pipe give en samfundsøkonomisk fordel på cirka to milliarder kroner. Store virksomheder vil for eksempel kunne spare flere hundrede tusinde kroner om året, fordi polske og centraleuropæiske gaskunder vil være med til at betale for det danske gastransmissionssystem gennem tariffer. Baltic Pipe vil give adgang til flere forsyningskilder i Europa og det vil øge forsyningssikkerheden Samtidig kommer det klimaet – og dermed os alle sammen – til gode, at Polen reducerer sin CO₂-udledning ved at omstille fra kul til naturgas.

Baltic Pipe styrker forsyningssikkerheden i Polen, som er afhængig af at importere gas. Polen kan reducere sin CO₂-udledning ved at omstille fra kul til naturgas, fordi naturgas udleder mindre CO₂ end kul. Hvis bare 10 procent af Baltic Pipes kapacitet udnyttes til at erstatte kul med naturgas, i industri og til opvarmning, vil det betyde en CO₂-reduktion på 1,1-2,2 mio. ton om året.

Polen er i gang med at omstille til vedvarende energi, men er ikke nået langt nok i processen. Baltic Pipe vil være en god trædesten frem mod et grønt energisystem i Polen. Indtil omstillingen er gennemført, er der behov for at stabilisere energisystemet med et pålideligt alternativ, for eksempel når der ikke er blæst til vindmøllerne. Alternativet kan være kul eller gas, og her er gas langt at foretrække.

Det tager i øvrigt lang tid at omstille til grøn energi. I Danmark har vi været 25-30 år om at nå dertil, hvor vi er nu. Knap halvdelen af vores samlede elforbrug dækkes nu af sol og vind.

Baltic Pipe vil medføre en firdobling af gasmængderne i det danske gasnet, og mange steder er kapaciteten i det eksisterende gastransmissionsnet ikke stor nok. Hen over dele af Jylland og under Storebælt er det eksisterende gasnet dog tilstrækkeligt, og her vil der ikke blive lagt nye gasrør. Baltic Pipe-røret lægges langs eksisterende gasrør, hvor det kan lade sig gøre. Andre steder har byer, veje mv. langsomt nærmet sig de rør, der blev lagt i 1980’erne, og af praktiske grunde har vi derfor måttet finde en ny linjeføring til gasledningen.

Vi er en statsejet virksomhed, der på samfundets vegne arbejder for en effektiv udvikling af fremtidens energiforsyning. Det indebærer, at vi kan have behov for at få ret til at lægge nye gasledninger og opføre gasstationer på privat ejendom. Ifølge loven foregår det ved ekspropriation, som gennemføres af den uafhængige myndighed, Ekspropriationskommissionen. Du kan læse mere her.

Nej. Energinet overholder de høje krav, som de danske myndigheder, primært Arbejdstilsynet, stiller til sikkerheden. Der gælder regler for design og konstruktion af gasanlæg, sikkerhedsafstande og drift, vedligeholdelse og overvågning af gasanlæg.  Reglerne er baseret på internationale standarder.

Energinet kontrollerer regelmæssigt gasledningerne, både ved patruljering og overflyvning med helikopter, og sikrer hermed blandt andet, at afstandskrav overholdes. Indvendigt foretages målinger, der sikrer, at rørene ikke har tegn på tæring. Også installationer på kompressorstationen kontrolleres regelmæssigt.

Risikoen for alvorlige ulykker er meget lille. I det danske gassystems næsten 40-årige levetid har der således ikke været ulykker i det overordnede gassystem. Der har dog været ulykker forårsaget af utætheder i private gasinstallationer.