Hvordan fungerer Open Door Lab, og hvad kan du få ud af det?

Læs mere om Open Door Labs tilgang til samarbejde, og hvordan vi kan skabe størst værdi af et samarbejde.

Open Door Lab arbejder med udgangspunkt i de strategiske udfordringer i den grønne omstilling. Det udmønter sig i innovationsforløb, hvor vi aktivt benytter en bred pallette af innovative tilgange, bl.a. design thinking, til at øge innovationshøjde og aktivere innovationskraften.

I Open Door Lab tror vi på, at vi kommer længere hurtigere, hvis vi samarbejder mere med eksterne. Vi er derfor aktivt til stede i økosystemer både for at spotte cases og udforske muligheder, og også for at møde potentielle samarbejdspartnere og inputgivere.

PROCESSEN
Et klassisk samarbejdsforløb med Open Door Lab tilpasses jeres eller det fælles innovationsprojekt. Forløbet designes i forhold til fælles målsætninger for forløbet. Vi forsøger så vidt muligt at designe et koncentreret forløb, hvor vi sammen hurtigt kan levere de resultater, der er behov for, for at komme videre og skabe værdi og realisere de eventuelle potentialer, der måtte være.

Vi har gode erfaringer med samarbejder i forløb, som kan have forskellige karakter lige fra et par timers workshop til forløb af flere dages varighed eller mere. Fælles for dem alle er, at vi sammen med samarbejdsparterne forinden klart har afstemt, hvad vi i fællesskab ønsker at få ud af arbejdet. Open Door Lab står gerne for at tilrettelægge og facilitere de seancer, hvor afklaringen finder sted, og også de efterfølgende forløb, så vi sammen kan få det maksimale udbytte af vores tid sammen.

VIDENDELING OM RESULTATER
Kommunikation om og videndeling af resultaterne og samarbejdet efter et gennemført forløb er en vigtig, afsluttende del af processen. Her lægger vi vægt på at anskueliggøre potentialet, beskrive udarbejdede koncepter og tydeliggøre værdien af de løsninger, der har været arbejdet på. På den måde sørger vi hos Energinet for, at vi stiller værdifuld viden til rådighed for alle, der kan have gavn af det i forretningsudviklings- og innovationssammenhænge. 

SKAL VI SAMARBEJDE?
Hvis I ser muligheder i at samarbejde, så tager vi gerne et møde, hvor vi sammen taler om fælles perspektiver og potentialer. Tag gerne kontakt til vores team på opendoorlab@energinet.dk, hvor du beskriver din idé eller mulighed, hvordan og for hvem idéen kan skabe værdi og gerne også lidt om, hvordan du tror, Open Door Lab bedst kan hjælpe.

HVORDAN KAN ET OPEN DOOR LAB SE UD?

Eksempel Open Door Lab-forløb