Markedssamarbejdsudvalget
I Markedssamarbejdsudvalget arbejder vi for, at vi på tværs af distribution og transmission proaktivt og effektivt finder en række løsninger for understøttelse af den fremtidige drift – og balancering af elnettet.
Formål: Markedssamarbejdsudvalgets formål er at understøtte et tillidsfuldt og effektivt samarbejde om udviklingen af distributions- og transmissionsselskabernes opgaver som neutrale markedsfacilitatorer. Udvalgets opgaver er rettet mod de områder, som ligger inden for de naturlige monopoler i elforsyningen, såsom formidling og udveksling af måledata og skabe markedsrammer for effektiv aktivering af distribuerede ressourcer.
Deltagere: Markedssamarbejdsudvalget består af udvalgte repræsentanter for netvirksomhederne, Green Power Denmark og Energinet. Repræsentanter for netvirksomhederne er Elværk, Vores Elnet, Cerius, N1, TREFOR og Radius Elnet.
Lokation: Gruppens møder afholdes som udgangspunkt på skift hos Energinet og Dansk Energi
Frekvens: Markedssamarbejdsudvalget tilstræber at afholde 4 møder om året, men det tilpasses efter behov
Markedssamarbejdsudvalgets hovedopgaver er at:
- Drøfte måledata og data management og på bagrund heraf sikre, at der foreligger handlingsplaner for forbedring, når og hvis kvalitetsniveauet tilsiger dette.
- Drøfte konsistens, tidsfrister, afregningsgrundlag og databeskyttelse
- Udarbejde fælles målsætninger og forslag til markedsrammer for, hvordan der på tværs af transmission og distribution skabes optimale rammer for en effektiv aktivering af distribuerede ressourcer til balancering og flaskehalshåndtering.
- Samarbejde omkring modernisering af tariffer
- Udarbejde fælles positioner på kommende europæisk regulering, herunder særligt kommende europæisk regulering af distribueret fleksibilitet og andre samarbejdsflader mellem netvirksomheder og TSOer.