Eltransmissionsnettet i dag

Sådan ser det danske transmissionsnet ud for net over 100 kV

Eltransmissionsnettet i Danmark består af et vekselstrømsnet på 132 kV-, 150 kV-, 220 kV- og 400 kV-niveau, en jævnstrømforbindelse mellem Fyn og Sjælland og vekselstrøms- og jævnstrømsforbindelser til naboområderne.

 

Det danske eltransmissionsnet primo 2020 består af ca. 2.900 km luftledninger og ca. 3.200 km søkabler og landkabler i jorden. Tallene inkluderer Energinets andele af udlandsforbindelserne.

 

Grundstammen for 400 kV-nettet i Jylland og på Fyn blev etableret i 1960'erne og er efterfølgende udbygget i etaper. På Sjælland begyndte udbygningen af 400 kV-nettet i midten af 1970'erne. Udviklingen af 132 kV-nettet på Sjælland og 150 kV-nettet i Jylland og på Fyn er foregået parallelt.


Klik på kortet for at hente det som PDF