Netplaner_top

Planlægning af eltransmissionsnettet

Udbygning, reinvestering og sanering af det fysiske eltransmissionsnet sker ud fra en helhedsorienteret planlægning

Planlægning af eltransmissionsnettet

Hvis du er på udkig efter et overblik over, hvordan det fremtidige eltransmissionsnet kan komme til at se ud, så er du landet det rette sted.

Den langsigtede planlægning af vores energisystem har aldrig været vigtigere, men er samtidig forbundet med en høj grad af uforudsigelighed, da energisystemet utvivlsomt vil gennemgå dramatiske forandringer i et højt tempo de kommende år. Derfor udarbejder Energinet hvert andet år en såkaldt langsigtet udviklingsplan for el, gas og i fremtiden også brint. Den første udgave udkom i 2022.

I juni 2024 udkom Energinets langsigtede udviklingsplan for 2024. Her spiller elnettet en hovedrolle, da essensen af den grønne omstilling er en markant elektrificering af Danmark. Det forudsætter enorme mængder grøn strøm, som produceres af solceller, land- og især havmøller – og som skal transporteres ud til små og store forbrugere i alle dele af landet.

Alene frem mod 2030 ser vi behov for at bygge cirka 2.700 km elnet. Derudover forventer vi, at der skal etableres yderligere 3.000-4.000 km elnet frem mod 2050. Det er de gule streger på kortet nedenfor. Samtidig skal 1.000-2.000 km luftledninger tages ned.

Elnettet i 2050

Download elkort her

Energinets langsigtede udviklingsplan udgør et vigtigt afsæt for den tætte dialog med energisystemets interessenter, som er afgørende for, at Energinet kan planlægge på et grundlag, der er så velbelyst og gennemarbejdet som muligt. 

Find flere detaljer her

Begrænsning af produktion i Østdanmark

I situationer med høj VE-produktion (Vedvarende Energi; vindmøller og solceller) bliver enkelte komponenter i transmissionsnettet i Østdanmark (DK2) belastet op til det maksimalt tilladelige. Det betyder, at såfremt der tilsluttes mere produktionskapacitet end i dag, så kan det blive nødvendigt at begrænse produktionen, indtil transmissionsnettet bliver forstærket.

Læs mere om disse begrænsninger i notatet: Behov for begrænsning af produktion i DK2-syd som følge af VE-udbygning

Lovgrundlag

Systemansvarsbekendtgørelsen: Det lovgivningsmæssige grundlag for Energinets netplanlægning er beskrevet i systemansvarsbekendtgørelsen kap.

Lov om Energinet: Det lovgivningsmæssige grundlag for Energinets udbygning af transmissionsnettet er beskrevet i lov om Energinet kap. 2.

kontakt

Hvorfor langsigtet planlægning?

Energinet har ansvar for at udføre planlægning af det danske eltransmissionsnet (elnettet over 100 kV) – altså det, der også går under betegnelsen ”energiens motorveje”. Eldistributionsnettet, der fører strømme videre ud til den almindelige forbrugere varetages af netselskaberne. Du kan finde et overblik her.

De overordnede mål med planlægningen er:

  • at sikre, at eltransmissionsnettet er i stand til at håndtere de stigende mængder vedvarende energi
  • at sikre, at den høje elforsyningssikkerhed kan opretholdes
  • at sikre et velfungerende elmarked

Forudsætninger for netplanlægning

Analyseforudsætninger og netdimensioneringskriterier

Politiske rammer for udbygning af elnettet

Retningslinjer for kabellægning og udbygning af eltransmissionsnettet

Eltransmissionsnettet i dag

Det danske eltransmissionsnet for net over 100kV