Høring af anmeldelse af pilotprojekt for Midlertidig tilslutning af produktionsanlæg

Anmeldelse af pilotprojekt for midlertidig tilslutning af produktionsanlæg er i høring fra torsdag d. 22. december 2022 til d. 20. januar 2023.

Efterspørgslen fra producenter på tilslutning af produktionsanlæg (primært solcelleparker og vindmølleparker) medfører et påtrængende behov for udbygning af transmissionssystemet. Det er en udfordring for Energinet at bygge tilslutningsfelter på højspændingsstationer i samme hastighed, som producenter kan etablere nye produktionsanlæg.

På den baggrund ønsker Energinet at iværksætte et pilotprojekt, som skal undersøge de tekniske muligheder for midlertidigt at tilslutte produktionsanlæg direkte på luftledninger. Forsyningstilsynet er myndighed på godkendelse af anmeldelse af pilotprojekt.

Pilotprojektet skal give Energinet erfaring med anvendelsen af midlertidige tilslutninger i transmissionssystemet gennem samarbejde med producenterne og give mulighed for, at Energinet kan udvikle og justere konceptet, inden Energinet foretager den endelige metodeanmeldelse af midlertidige tilslutninger af produktionsanlæg, såfremt erfaringerne fra pilotprojektet medfører, at det bliver besluttet at gøre muligheden til et permanent koncept.

Energinet anmoder om høringssvar til anmeldelsen om pilotprojekt for midlertidig tilslutning af produktionsanlæg. Høringssvar bedes fremsendt via e-mail til cet@energinet.dk samt myndighed@energinet.dk på CC senest fredag d. 20. januar 2023 kl. 12:00.

I emnefeltet skrives: ”Høringssvar: Anmeldelse af pilotprojekt for midlertidig tilslutning af produktionsanlæg”.

Høringen omfatter følgende dokument:

Titel
Anmeldelse Af Pilotprojekt Midlertidig Tilslutning Af Produktionsanlæg

Kontakt

ABONNER PÅ HØRINGER

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.