Go-live for étprisafregning af ubalancer og én samlet ubalanceposition

Bekræftelse af go-live for étprisafregning af ubalancer og én samlet ubalanceposition den 1. november 2021

Étprisafregning af alle ubalancer og én samlet ubalanceposition er klar til go-live den 1. november 2021 kl. 00:00 CET. Dette betyder, at den nordiske ubalanceafregningsmodel vil overgå fra en to-pris model til en ét-prismodel (Single Price Model). Mere detaljeret information om den nye model kan findes på NBM’s hjemmeside.

Ændringerne i ubalanceafregningen implementeres i det fælles nordiske ubalanceafregningssystem, eSett. Mere information om løsningen kan findes på eSetts hjemmeside

Bekræftelse af go-live i Danmark er baseret på Forsyningstilsynets udkast til beslutning om opdaterede vilkår for balanceansvarlige aktører og sker i fælles forståelse med Forsyningstilsynet. Beslutningsudkastet lægger op til en fuld godkendelse af de ændringer, som Energinet har foreslået. Endelig afgørelse fra Forsyningstilsynet forventes senest den 15. oktober 2021.

Kontakt

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.