Nyt nordisk mFRR energiaktiveringsmarked udskydes ud over den 22. maj 2023

Lokal udvikling og implementering vil tage mere tid, og go-live udskydes derfor ud over den 22. maj 2023.

Som tidligere kommunikeret udskydes nyt nordisk mFRR energiaktiveringsmarked. De nordiske TSOers vurderinger viser, at lokal udvikling og implementering i Statnett og Svenska kraftnät vil tage mere tid, og go-live udskydes derfor ud over den 22. maj 2023.

"Vi har fra starten anerkendt, at det er komplekst at automatisere balanceringsprocessen, og at det vil kræve en høj grad af innovation og brug af nye teknologier i IT-udviklingen at gå fra en konceptuel beskrivelse til konkrete løsninger og nye processer", siger Alexander Jansson, programleder i NBM.

Forsinkelsen af mFRR-energiaktiveringsmarkedet (mFRR EAM) vil påvirke NBMs overordnede tidsplan. TSOerne er i gang med at vurdere go-live-datoen for mFRR EAM og konsekvenserne for 15-minutters intraday-markedet. TSOerne har besluttet at gå videre med kvartersopløsningen i ubalanceberegningssystemet i henhold til den oprindelige go-live dato for 15-minutters ISP, dvs. den 22. maj 2023.

For alle lande gælder, at ubalanceprisen vil være den samme i alle fire kvarter af en time, indtil de faktiske 15-minutters priser er tilgængelige. Faktiske priser vil være tilgængelige fra go-live af mFRR EAM. Idriftsættelsesplanen for 15-minutters ubalanceafregning (15-minutters ISP), som offentliggjort af det fælles, nordiske ubalanceafregningsselskab eSett, vil ligeledes blive opdateret.

De nordiske TSOer forventer at kunne offentliggøre en revideret plan for go-live af mFRR EAM i marts. I denne plan vil ændringerne, der skal implementeres i ubalanceberegningssystemet, fremgå. TSOerne sigter mod at lave særskilte webinarer udover de allerede planlagte stakeholder reference group-møder.

 

Se også nyheden på NBMs hjemmeside.

 

Kontakt

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.