3-måneders rapport for nordisk flow-based EPR nu i høring

De nordiske TSO’ers evalueringsrapport for tre måneders External Parallel Run (EPR) for kapacitetsberegningsmetoden flow-based (FB) er nu sendt i høring. Denne rapport er baseret på specifikke nøgleindikatorer (KPI’er), fastsat af de nationale tilsyn, som skal opfyldes for at implementere flow-based i Norden.

Implementering af kapacitetsberegningsmetoden flow-based (FB) i Norden omfatter en kvalitetskontrol fra de nationale tilsyn (NRA’er) i hvert nordisk land (Forsyningstilsynet i Danmark). Deres evaluering baseres på TSO’ernes evalueringsrapport for tre måneders External Parallel Run (EPR). Denne rapport er baseret på specifikke nøgleindikatorer (KPI’er), fastsat af de nationale tilsyn, som skal opfyldes for at implementere flow-based-metoden.

Elmarkedets aktører og interessenter har mulighed for at give input til rapporten, før den bliver sendt til de nationale tilsyn. Aktører og interessenter kan indsende deres input i en offentlig høring, som er åben fra og med den 17. april til og med den 17. maj 2023. Høringen er tilgængelig på ENTSO-E’s høringsportal:
https://consultations.entsoe.eu/markets/nordic-ccm-parallel-run-report/

Når høringen afsluttes, vil de nordiske TSO’er samle det input og feedback, de har fået, og bruge det til at færdiggøre rapporten, hvorefter TSO’erne sender rapporten til vurdering ved de nationale tilsyn.


Stakeholdermøde den 3. maj vil have fokus på denne høring
Den 3. maj inviterer projektet nordisk kapacitetsberegningsmetodologi (CCM) til et aktør- og interessentmøde med fokus på høringen.

Aktører og interessenter har mulighed for at deltage på lokationen ved Oslo Gardemoen Lufthavn i Norge eller online via Teams. For at deltage i Oslo bedes man forhåndstilmelde sig senest den 27. april på denne side: https://esmaker.net/nx2/s.aspx?id=b64ed5035b86.

Kontakt

Energinet:
ulm@energinet.dk

Det nordiske CCM-projekt:
ccm@nordic-rcc.net

Data and rapporter fra FB EPR

Under EPR bliver flow-based parametre beregnet på daglig basis og publiceret dagligt på hjemmesiden JAO Publication Tool: https://test-publicationtool.jao.eu/nordic

Du finder EPR-data relateret til markedssimuleringerne på den nordiske RCC’s hjemmeside: https://nordic-rcc.net/flow-based/simulation-results/

Her finder du også CCM EPR-håndbogen: https://nordic-rcc.net/wp-content/uploads/2023/03/CCM-EPR-Handbook.pdf

 

Introduktionen af flow-based kapacitetsberegningsmetoden i Norden er koordineret gennem det nordiske samarbejdsprojekt, the Nordic Capacity Calculation Methodology (CCM) project. CCM-projektet er hovedkanalen for stakeholder-kommunikation og holder regelmæssigt stakeholder-events. Nyheder, mødeinvitationer, materiale og information bliver løbende publiceret på CCM’s hjemmeside for flow-based kapacitetsberegning: https://nordic-rcc.net/flow-based/

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.