NBM: Automatiseret mFRR-energiaktiveringsmarked senest i Q1 2025

Udsættelsen af det nordiske mFRR EAM vil ikke påvirke den ændring, som de danske aktører lavede i forbindelse med Energinets overgang til 15-minutters mFRR-budaktivering den 19. april 2023.

NBM-programmet har tidligere udtalt, at implementering af det automatiserede mFRR-energiaktiveringsmarked muligvis bliver forsinket. 

De nordiske TSOer arbejder derfor intensivt på at implementere en fuldt funktionsdygtig, men mindre omfattende, løsning til et automatiseret mFRR-energiaktiveringsmarked i Norden. Ved at fokusere IT-udviklingen kan NBM færdiggøre løsningen og have den klar til implementering i Q1 2025, hvor den skal understøtte den planmæssige go-live af 15-minutters opløsning på day ahead-markedet. Den planlagte overgang til 15-minutters intraday-marked vil sandsynligvis blive flyttet frem, så dette sættes i drift samtidig med 15-minutters opløsning på day ahead-markedet, for at effektivisere projektplanen.

Overgangen til de europæiske platforme for balancering, MARI og PICASSO, kan blive forsinket, da dette kræver, at Norden er overgået til 15-minutters markedsopløsning.

Læs nyheden på NBMs hjemmeside.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.