Baggrund & formål

Energinet indkøber systemydelser, også kaldet reserver, for at være i stand til at håndtere store udfald og til at løbende balancere elsystemet. Forskellige reservetyper skal sikre, at Energinet er i stand til at genoprette frekvensen i nettet. I takt med at energisystemet omstilles til vedvarende energi, forventes et øget behov for balancering af elsystemet.

For at indpasse den vedvarende energi og nå målsætningen om et 100 % grønt energisystem er det derfor essentielt med nye kilder til levering af fleksibilitet og reserver. Her er udnyttelsen af bl.a. fluktuerende vedvarende produktionsteknologier eller regulerbar elforbrug oplagte ressourcer. Der er en klar sammenhæng mellem at sikre og balancere et 100 % grønt energisystem og udnytte både eksisterende samt nye fleksibilitetspotentialer.

Energinet arbejder for at skabe så stor fleksibilitet som muligt i elsystemet ved, at alle typer af produktion og forbrug kan levere reserver til Energinet. Energinet arbejder altid med teknologineutralitet, lige vilkår og konkurrence ved indkøb af reserver.

Energinet ser ind i en fremtid, hvor kapaciteten fra ikke-fluktuerende produktionskilder er faldende. Det betyder, at vi i fremtiden kan opleve situationer, hvor de nuværende konventionelle leverandører af systemydelser slet ikke, eller kun i et mindre omfang, er til stede. Energinet har derfor en stor interesse i at udvikle markedsrammer og udbudsbetingelser der understøtter en optimal udnyttelse af fleksibel kapacitet, således at Danmark fortsat kan have en høj forsyningssikkerhed. Dette vil skabe værdi for samfundet og for den enkelte leverandør.

Energinet arbejder på at minimere adgangsbarriererne til systemydelsesmarkederne med fokus på at opretholde den nødvendige kvalitet for systemydelsesprodukterne. Energinet har i den forbindelse gennemført en række innovationsforløb med markedsaktører for at identificere barrierer og potentialer for udvikling af systemydelsesmarkedet.

En af barriererne for udnyttelse af fleksible enheder er behovet for en direkte måling af elforbrug/-produktion til validering af en systemydelsesrespons for hver af de fleksible enheder. Et stort antal fleksible enheder i f.eks. bygninger er installeret bag en afregningsmåler (hovedmåler) sammen med resten af bygningens elforbrug. Hovedmåleren kan derfor ikke anvendes til validering af en respons for en delmængde af en bygnings elforbrug. Et stort fleksibilitetspotentiale forventes at kunne frigøres ved at tillade brug af en ”virtuel” måler.

Energinet ønsker med dette udbud at etablere et pilotprojekt, der skal teste en metode for anvendelse af en virtuel måling til validering af systemydelser.

Pilotprojekt til virtuel validering af systemydelser

Energinet indbyder derfor interesserede parter til at deltage i et pilotprojekt, hvor formålet er at teste anvendelse af ”virtuelle” målere til validering af en systemydelsesrespons. En virtuel måler skal forstås som en måler, der ikke direkte måler elforbruget/-produktion, men en anden parameter med en høj korrelation til elforbruget. Det kan f.eks. være rotationshastighed i ventilationsanlæg, tryk i kompressorer, vindhastighed for vindmøller, solindstråling for solceller, etc. Det er Energinets forventning, at introduktionen af virtuelle målere til validering af systemydelsesresponsen kan gøre det muligt at anvende fleksibilitetsressourcer, der ikke har en direkte opkoblet elmåler eller hvor det er svært fordyrende for forretningsmodellen at opsætte en. Virtuel måling har derfor til formål at minimere adgangsbarriererne til systemydelsesmarkederne uden at kvaliteten af systemydelsesproduktet kompromitteres.    

Korrelationen mellem den virtuelle måling og det faktiske forbrug skal eftervises for en delmængde af de fleksible enheder. Enten ved direkte at sammenligne de to parametre (virtuel måling vs. faktisk elforbrug) og opstille en regressionsmodel eller ved at indarbejde dette i modellen til beregning af en baseline (hvad der ville have været forbrugt/produceret af el, hvis ikke der havde været aktiveret fleksibilitet ifm. en systemydelsesrespons).

Den direkte korrelation eller præcisionen i beregning af baseline undersøges og vurderes. Resultaterne skal påvise en tilfredsstillende præcision, således man fremadrettet kan acceptere virtuelle målinger. På baggrund af erfaringerne og resultaterne fra pilotprojektet vil Energinet opstille krav til fremtidig opsætning af virtuelle målere.

I forbindelse med pilotprojektet gives dispensation til kravet om direkte måling af elforbrug/elproduktion ifm. den aktiverede fleksibilitet. Ved tilfredsstillende resultater fra pilotprojektet vil deltagende aktører kunne fortsætte med denne dispensation indtil muligheden for anvendelse af en virtuel måling er implementeret i de gældende krav. Metoden for anvendelse af virtuel måling vil efter pilotprojektet skulle anmeldes til og godkendes af Forsyningstilsynet før det implementeres.

Hvordan deltager man?

Interesserede parter bedes sende beskrivelse af anlæg/portefølje af anlæg, som de ønsker at teste i markedet. Beskrivelsen skal indeholde den/de valgte systemydelser, der vil forsøges at teste for, en beskrivelse af teknologien, de fysiske enheder, styringssoftware, ex-ante prognose for tilgængelig kapacitet, ex-post prognose for baseline, volumen, budstørrelser og forventet tidspunkt for test af reserveleverancen.

Mængder og produkter

For at sikre forsyningssikkerheden og reducere pilotprojektets påvirkning på markedet begrænses den tilladte mængde pr. aktør pr. reserve i pilotprojektet til hhv. 1 MW for FFR, FCR, FCR-N og FCR-D, 3 MW for aFRR i både DK1 og DK2, samt 5 MW for mFRR i både DK1 og DK2. Derudover skal alle reserver prækvalificeres, før de tillades at deltage i pilotprojektet. Der vil desuden være krav om løbende egen validering af prognosemetode.

Rammerne for pilotprojekt

Leverandøren og Energinet afholder egne omkostninger til implementering af funktioner, der skal bruges i forbindelse med testperioden, fx kommunikation, styringsudstyr osv.

Eventuelt provenu til deltageren skal opnås i eksisterende markeder/produkter for en begrænset mængde i en tidsbegrænset testperiode. Hvis leverandøren i pilotprojektet ikke er i stand til at levere på sin solgte kapacitet, modregnes dette i betalingen.

Testperioden forventes at løbe i maksimalt et halvt år med indledende drøftelser i begyndelsen af juni 2021. Først herefter starter selve testperioden. Det skal inden for testperioden være muligt at opsamle tilstrækkelig driftserfaring til, at der kan ske en afsluttende evaluering af pilotprojektet. Aktøren forpligter sig ved deltagelse i pilotprojektet til at melde ind dag for dag med differentierede mængder. Aktøren forpligter sig ligeledes til at levere en skriftlig evaluering af pilotprojektet, der kan give input til den endelig udarbejdelse og udformning af markedsrammerne. En opsamlende rapport for alle projekter vil efterfølgende blive offentliggjort af Energinet til deling af den opnåede viden.

Hvad får aktøren ud af at deltage?

• Mulighed for at give input til udformning af fremtidige markedskrav eller reduktion heraf, baseret på egne udfordringer og erfaringer.
• Mulighed for at afprøve ideer på reelle markedsvilkår i testperioden.
• Mulighed for at teste sin leveranceevne i et potentielt fremtidigt ændret markedssetup.
• Mulighed for indtjening på aktiverede bud i markedet i pilotperioden.

Hvilke risici kan aktøren have?

• Risiko for at kravene, der er blevet afprøvet, ikke bliver til en del af de fremtidige markedsregler, da Energinet ikke kan garantere et specifikt markedsdesign.
• Det endelige markedsdesign kan kræve tilpasninger af udstyr, eller i værste fald helt udelukke udstyr fra markedet efter testperioden, hvis dette ikke lever op til de implementerede krav (fx hvis leverandøren i testperioden har fået dispensation fra krav, der ikke efterfølgende kan opfyldes af den pågældende leverandør)

Ansøgning

Interesserede aktører bedes sende en ansøgning på 1-2 sider med beskrivelse af projektet og ideen. Ansøgningen sendes til TRM@energinet.dk og JWB@energinet.dk 1. maj 2021.

Energinet stræber efter, at projekterne repræsenterer forskellige ideer og teknologier, så der indhentes erfaringer fra et differentieret udsnit af energisektoren. Energinet udvælger deltagerne i pilotprojektet ud fra at få testet flest mulige typer af teknologi, test i både DK1 og DK2, test af både små og større porteføljer.

Energinet vil give en tilbagemelding på, hvorvidt ansøgningen fra den enkelte aktør er blevet udvalgt til deltagelse i pilotprojektet senest den 15. maj 2021. Energinet og de udvalgte aktører laver fælles projektplaner herefter, så testperioden kan starte op kort derefter.