Ekstra auktion i FCR Cooperation

Ved FCR auktionen d. 5/7-2021 kom der ikke nok bud ind fra leverandører i DK1. Derfor blev der afholdt en anden auktion for at få dækket behovet.

Ved FCR-auktionen den 5/7-2021 til levering den 6/7-2021 kom der ikke nok FCR-bud ind fra leverandører i DK1.

I sådanne situationer afholdes der en anden auktion, som bliver informeret pr. e-mail fra Energinets KontrolCenter El til alle prækvalificerede FCR-leverandører.

Normalt vil der være en kort frist til at indsende FCR-bud til anden auktion, men da det var første gang, der skulle afholdes en anden auktion for DK1, valgte Energinet at give ekstra lang tid til anden auktion.

På grund af uklarhed om afregning af bud fra første hhv. anden auktion, har Energinet valgt denne ene gang at afregne de to auktioner til én fælles marginalpris, den højeste accepterede pris på tværs af de to auktioner.

Fremadrettet vil første og anden auktion blive afregnet særskilt til hver sin marginalpris, da auktionerne betragtes som to uafhængige auktioner

  • Alle bud, der har fået tilsagn i første auktion, bliver afregnet til marginalprisen i første auktion, som bliver prisen på det dyreste tilbud, der har fået tilsagn i første auktion.
  • Alle bud, der har fået tilsagn i anden auktion, bliver afregnet til marginalprisen i anden auktion, som bliver prisen på det dyreste tilbud, der har fået tilsagn i anden auktion

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.