Indkøb af FFR i DK2 på EDS

Energinet indkøber FFR per time i Østdanmark (DK2) til håndtering af frekvensstabilitet i lav-inerti situationer

Indkøbet har været lavt i vinterhalvåret grundet høj inerti i elsystemet. Behovet og indkøbet af FFR forventes at stige i takt med at temperaturen stiger og inertien falder. Energinet forventer igen betydelige indkøb senest til maj.

Interesserede parter kan nu tilgå data for FFR i DK2. Indkøbte mænger og marginalpriser i EUR per time for FFR offentliggøres dagligt på Energinets hjemmeside: Energi Data Service -  Link til FFR indkøb.

Behovet offentliggøres på Energinets hjemmeside: Energi Data Service - Link til FFR prognose. Prognosen per time for det kommende driftsdøgn (d+1) er den mængde der indkøbes i auktionen for det kommende driftsdøgn.

I 2021 var Energinets samlede andel mellem 0 og 27 MW per time. Systeminertien er højest i vinterhalvåret og lavest i sommerhalvåret. Behovet for FFR er derfor ofte ikke eksisterende i vinterhalvåret, og det er højest i sommerweekendnætter

Detaljer om udbuddet kan findes på Resultater for FFR, hvor rammerne for dagsauktionen er beskrevet og der kan findes yderligere information om tekniske krav til reserven.

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.