FCR-D nedregulering bud test for d. 3. juni

Energinet og Svenska kraftnät inviterer danske aktører til FCR-D nedregulering bud test.

Danske aktører der ønsker at teste budindmeldingen og modtagelse af bud resultat for det nye produkt FCR-D nedregulering (DK2), har mulighed for dette til fredag den 3. juni 2022.

Energinet er i gang med klargøring for markedsåbning af det nye produkt FCR-D nedregulering i Danmark. Danmarks behov for FCR-D nedregulering vil blive indkøbt af Energinet og Svenska kraftnät på det fælles dansk/svenske FCR-marked, som i forvejen inkluderer produkterne FCR-N og FCR-D opregulering. Danske balanceansvarlige aktører og systemydelsesleverandører i Østdanmark (DK2) har mulighed for at deltage i det fælles dansk/svenske FCR-marked og levere FCR-D nedregulering, hvis de har fået deres anlæg prækvalificeret af Energinet og godkendt til dette.  

Aktører der ønsker at deltage i bud testen til d. 3. juni 2022 skal tilkendegive dette til Erica Schandorff Arberg på e-mail ear@energinet.dk senest fredag d. 20. maj kl. 15. 

Bud test specifikationer og øvrig information om test følger til de aktører der ønsker at deltage i bud testen. 

Kontakt

Abonner på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.