DETALJERET DATA PÅ FCR-N/-D AUKTIONERNE I DK2

   

Svenske Kraftnät (SVK) har offentliggjort et nyt detaljeret datasæt på FCR-N/-D på deres platform Mimer.

Det udvidede datasæt viser mange flere detaljer om fordelingen på de to auktioner*, der køres i markederne for FCR-N, FCR-D opregulering og FCR-D nedregulering.

Nu er det muligt at følge indkøbt kapacitet per budområde og den vægtede gennemsnitspris fordelt på hver auktion hhv. D-2 og D-1 samt total.

Data bliver opdateret dagligt og det er muligt at hente historiske data tilbage til og med 2021.

*Energinets og Svenska kraftnäts samlede behov  indkøbes på daglige auktioner, hvor en del af behovet indkøbes to dage før driftsdøgnet (D-2) og den resterende del indkøbes dagen før driftsdøgnet (D-1) (Læs mere i udbudsbetingelserne).

Energinet arbejder på at offentliggøre data i Balanceuniverset og på EnergiDataService (EDS), indtil da henviser vi til Mimer.

Hvis det skulle give anledning til nogen spørgsmål er I velkommen til at række ud.

ABONNER PÅ NYHEDER OM SYSTEMYDELSER

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.