ARRANGEMENT: Energinets rolle i samfundet

Hvad er Energinet for en størrelse? På mødet vil Energinet forklare hvad rollen som transmissions system operatør (TSO) indebærer. Dette både fra et samfundsmæssigt-, europæisk- og markedsmæssigt perspektiv.

Energinet er mange forskellige ting – men primært har Energinet ansvaret for at sikre, at der altid er strøm i stikkontakten. Det indebærer blandt andet to ting:

  1. at der er tilstrækkeligt store kabler til, at strømmen altid kan komme frem og
  2. at der produceres nok strøm til at dække det ønskede forbrug.

Denne opgave bliver ikke lettere i takt med den grønne omstilling, og det er ikke en opgave, som Energinet kan løse alene. Det kræver samarbejde på tværs af branchen både nationalt og europæisk og blandt andet derfor inviterer Energinet til en dag, hvor du kan blive klogere på Energinet og hvad Energinets arbejde betyder for dig.

Arrangementet finder sted på Trinity Hotel & Konference Center, mandag d. 13. november 2023 fra 10.00-15.00. Her vil fageksperter fra Energinet holde oplæg om hhv. Energinets rolle i samfundet, Det europæiske billede, Elmarkederne og Kontrolcenterets rolle, og afrunde med en række cases, der har til formål at understrege, hvordan alle disse emner spiller sammen ude i den virkelige verden.
Ønsker du at deltage? Så tilmeld dig her. Der er ikke et begrænset deltagerantal pr. virksomhed.

Læs mere og tilmeld dig her.

Kontakt

Tilmeld

Læs mere og tilmeld dig her

Abonnér på nyheder

Modtag besked direkte i din i indbakke, når der er nyt.